»Fejlskud, at psykiatrien er en selvstændig organisation«

Opdateret 25.10.2024 med brev fra Region Sjællands psykiatri

I et åbent brev til sundhedspolitikerne advarer 24 professorer og cheflæger fra Region Hovedstadens psykiatri om at lægge psykiatrien og somatikken sammen, som der ellers er lagt op til i regeringens udspil til sundhedsreformen. Cheflægerne i Region Syddanmarks psykiatri og cheflæger og professorer fra Region Nordjyllands psykiatri og Region Sjællands psykiatri har efterfølgende meldt sig i koret og har sendt bekymringsbreve.

Én af initiativtagerne bag brevet fra Region Hovedstadens psykiatri, cheflæge på Psykiatrisk Center Ballerup, Jens Drachmann Bukh, kalder det sågar en »mindre skandale«, hvis regeringens plan bliver en realitet.

Det er i strid med Dansk Psykiatrisk Selskabs holdning. Selskabet med formand og professor i psykiatri Merete Nordentoft i spidsen mener tværtimod, at en sammenlægning vil gavne psykiatrien.

Hvorfor mener bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab, at det er en god idé at lægge psykiatrien sammen med somatikken?

»Når vi går ind for det, er det primært af to grunde. Det ene er overdødeligheden blandt vores patienter med psykiatrisk lidelse, som vi mener, vi bedre kan tage hånd om, hvis vi kommer tættere på somatikken og får et tættere samarbejde i hverdagen. Der har heldigvis været en stigende opmærksomhed på overdødeligheden, og derfor er der også igangsat gode initiativer rundtomkring, men det er ikke et fuldt udviklet tilbud.

De psykiatriske patienter i somatikken får generelt set en dårligere behandling end den øvrige patientpopulation. Det gælder bl.a. inden for hjerte-kar- og kræftområdet. Samtidig skal vi også sikre, at somatiske patienter får den bedst mulige psykiatriske behandling. Jeg tænker, at det alt andet lige er lettere at sikre de her samarbejdsflader, når man er i samme organisation«.

»Det andet og meget vigtige argument er den videnskabelige synergi og inspiration, man vil opnå i en sammenlægning. I og med vi ikke er en fælles organisation, er der i dag udvikling og videnskabelige fremskridt, vi går glip af. Nogle gange kan man komme under vejr med det, men det bliver jo lidt tilfældigt.

Videnskabelige landvindinger inden for neurologi, hæmatologi og onkologi er nogle af de områder, vi nævner i vores høringssvar, hvor der vil være ting, vi kan lære af – og hurtigere vil lære af – hvis vi samarbejder mere end i dag.

For at nævne et eksempel så er man både inden for kræft og neurologi kommet meget længere med behandling informeret af genetisk information. Det har vi overhovedet ikke i psykiatrien endnu«.

Cheflæge på Psykiatrisk Center Ballerup, Jens Drachmann Bukh, siger, at de argumenter er baseret på »tro«, og at der ikke er evidens for dem, hvad siger du til det?

»Hele diskussionen er jo hypotetisk. Hvad ville der være sket, hvis vi ikke var blevet skilt ud? Hvad vil der ske, hvis vi igen integreres? Det er rigtigt, at jeg tror, der vil være bedre muligheder i en samlet struktur, fordi vi simpelthen taler mere med hinanden og har en tættere kontakt. Nu har jeg jo også prøvet en samlet organisering før 2007, og den tættere kontakt, vi havde dengang, betød altså, at nogle barrierer ikke var til stede, som jeg oplever, at de er i dag.

Kontaktfladerne mellem psykiatrien og somatikken vil blive større, hvis vi er i en fælles organisation. Det er jeg ikke i tvivl om. I dag taler vi nærmest ikke sammen mere. Det mener jeg er realiteten.

Selvfølgelig er der nogle, der har kontakt til somatiske kollegaer, men vi går f.eks. ikke til fælles forskningsdage, vores ledelser mødes hverken systematisk eller uformelt, som man ville gøre, hvis man gik til fælles hospitalsledelsesmøder. Dermed er der nogle inspirationsprocesser, der bliver forsinket.

Men jeg er enig med Jens Drachmann Bukh og de andre underskrivere i, at der heldigvis har været fokus på det en del steder, og at der er igangsat en række initiativer, men igen tror jeg på, at det ville gå nemmere og glattere under en samlet ledelse.

Det er ikke raketvidenskab det her, og det er noget, der kan lade sig gøre i begge organisationer, jeg mener bare, mulighederne er større, hvis vi er sammen«.

Hvad tænker du om, at en del af medlemmerne i selskabet i flere åbne breve kommer med en advarsel om at gå den vej?

»Grundlæggende mener bestyrelsen i selskabet, at psykiatri er et lægevidenskabeligt speciale, og at det har været en lang kamp at blive anerkendt som sådan. At vi for 17 år siden blev udskilt, betragter vi som en fejl.

Man har jo heller ikke hjerte- eller kræfthospitaler, og alligevel er der sket nogle kæmpe fremskridt på de områder.

Der er også sket enormt mange fornuftige ting inden for den psykiatriske behandling siden da, som underskriverne også nævner i brevet. Det anerkender jeg fuldt ud. Men der skete også mange gode ting før, som ikke bliver nævnt«.

»Samtidig var nogle af de eksempler, der nævnes i brevet, faktisk på vej inden 2007. Man havde allerede etableret distriktspsykiatriske centre over hele landet, og opsøgende psykoseteam, psykoterapeutiske enheder og OPUS-behandling var alt sammen noget, der blev etableret før sammenlægningen i 2007. Man får nærmest indtryk af, at før var der intet, der kunne ske, og det er ikke rigtigt.

Men vi er alle sammen enige i, at der skal ske en bedre somatisk behandling af mennesker med psykiske lidelser, og at det kan ske i både den ene og anden organisering, hvis det prioriteres politisk«.

Får de her røster jer til at ændre jeres holdning i selskabet?

»Nej. Det får os ikke til at sadle om, men det får os til at betone yderligere, at vi nu skal have det bedste med fra den nuværende organisering. Jeg tror, at vi nok er mindre uenige, end det ser ud til, for mange af de gode ting og gode samarbejdsformer, der nævnes i brevet fra cheflæger og professorer fra Region Hovedstadens Psykiatri, skal med over i en ny struktur. Det skal ikke ud med badevandet.

Psykiatrien har i de sidste 17 år arbejdet målrettet på f.eks. at udvikle kvalitetsstandarder, programmer for kompetenceudvikling, faglige kliniske retningslinjer og samarbejder omkring forskningsrekruttering og -resultater, og alle de elementer skal vi fastholde.

Det er jo heller ikke sådan, at alt ændrer sig fra den ene dag til den anden: De psykiatriske afdelinger ligger jo stort set, hvor de ligger, og cheflægerne bliver ved med at være cheflæger, så en stor del af det kæmpestore arbejde, der foregår hver dag, vil fortsætte som vanligt, også i en ny struktur«.

Da I lavede høringssvaret, var det inden, man vidste, at Region Hovedstaden og Region Sjælland formentlig bliver lagt sammen. Det betyder, at der kommer to organisationsændringer på én gang i denne del af Danmark. Set i det lys er det så ikke for risikabelt at ,rive huset ned’, som Jens Drachmann Bukh kalder det?

»For at blive i det billede: Jeg håber, vi laver en ombygning, hvor vi kan tage nogle af møblerne med. Og selvfølgelig bliver det besværligt til at starte med, men langsigtet tror jeg på, det bliver godt.

Jeg synes, det er et fejlskud, at psykiatrien er en selvstændig organisation.

Det samarbejde, der kommer ud af, at man kommer tættere på hinanden, kan virkelig give noget inspiration og nogle idéer til nye behandlingsformer. Jeg mener, at inspirationsprocesser i dag bliver forsinkede ved, at vi ikke er en del af det store tog. Det betragter jeg som ret alvorligt for faget. Det kan du kalde ideologi, men det er også praksis«.