Fertilitetsklinik aflyser patienter: »Det er næsten ikke til at bære at skulle lukke ned igen«

På Fertilitetsafdelingen på Rigshospitalet er der i disse dage usædvanligt tomt.

Gangene plejer at summe af håbefulde par, som får lagt befrugtede æg op i livmoderen, får foretaget genanalyser og sædprøver.

Men nu er afdelingen udtaget til strejke som den eneste på Juliane Marie Centret, og det frustrerer professor og lægelig leder Anja Pinborg.

For faktisk er de tomme gange slet ikke så usædvanlige endda. Afdelingen har netop kæmpet sig igennem et coronaår, hvor mange behandlinger blev aflyst, nye patienter blev afvist, alle var i venteposition.

»Ud over strejken var vi udtaget til COVID-beredskabet, så vores patienter er hårdt ramt. Vi har lukket ned i fem uger i marts og april i 2020, og i efteråret gik vi ned til ca. tre fjerdedele indtag, fordi vi skulle sende mange sygeplejersker af sted over julen indtil 1. marts. Vi har i en periode forsøgt at indhente det, og de fleste er kommet i behandling. Det er næsten ikke til at bære at skulle lukke ned igen«.

Afdelingen var altså kommet nogenlunde ovenpå efter corona.

»I januar afviste vi 60-70 patienter hver måned, der ringede ind og tilmeldte sig behandling. Det endte med, at vi de sidste måneder op til sommerferien kun afviste få patienter om måneden. Vi kom igennem og gik næsten 25% op i produktion i forhold til normalen«.

Den første uge af strejken har afdelingen aflyst 50-80 ambulante samtaler, heriblandt nye patienter. Om lidt er der ferie, men strejken kommer til at påvirke hele efteråret, fordi der skal afspadseres og holdes ferie efter strejken.

»Vi kommer til at køre på halv kraft hele efteråret«, lyder det fra Anja Pinborg.

Uvis fremtid

Afdelingen på Rigshospitalet har et nødberedskab af sygeplejersker, så seks af dem møder op hver dag.

Lige nu behandler afdelingen de kvinder, de startede hormonstimulation på inden strejken. Men hvis strejken fortsætter, kan de ikke starte nye behandlinger op efter sommerferien. I så fald vil der kun være to sygeplejersker, der møder ind hver dag, fra normalt at være ni, der møder ind.

»Vi har kun fået lov af Dansk Sygeplejeråd til at køre de behandlinger færdige, hvor der i forvejen er medicinsk stimulationsbehandling«, siger Anja Pinborg.

De patienter, der er i hormonbehandling, får altså taget æg ud, og de får også lagt æggene tilbage.

Der er ikke direkte sundhedsmæssige konsekvenser ved strejken på Fertilitetsklinikken, og ingen kvinder stopper midt i et forløb med hormonbehandling uden at få lagt æg op.

»Patienterne dør ikke af det her. Men de lider under i forvejen at have stået på en venteliste. Vi har en ventetid på seks måneder for ambulante besøg. Og nu skal de yderligere vente, når vi ikke kan starte op, før vi ved, hvornår strejken stopper«, siger Anja Pinborg.

Det har store konsekvenser for patienterne, siger hun. Når de ikke kan få børn, bliver de sat i en næsten ulidelig venteposition.

»For mange par i fertilitetsbehandling er det ligesom at trykke på pauseknappen på fjernsynet. Det føles, som om livet kører videre for alle omkring dem, alle får børn. Mange mennesker har en forventning om at få børn, og de barnløse kan kun se til, imens deres liv glider forbi«, siger Anja Pinborg.

Parrene har i første omgang forsøgt i 1-2 år at blive gravide, dernæst står de på venteliste i seks måneder. De er trætte af at vente, siger hun.

»Aflysningerne har nogle psykiske konsekvenser for en lidt glemt patientgruppe. Det er trist ikke at kunne komme i behandling. Så de ringer herind og græder, de havde forventninger om at blive behandlet før sommerferien. De er dybt frustrerede«.

Nogle af patienterne på Fertilitetsklinikken er i behandling, fordi de har en genetisk sygdom. Derfor har den genetiske afdeling lavet ægsortering og frosset de raske æg ned, og de patienter kan heller ikke få lagt deres raske æg op.

»De patienter har måske fået taget æg ud for tre måneder siden og venter på at få lagt deres raske fryseæg op, og det kan vi så ikke på grund af strejke. Den psykologiske effekt af yderligere ventetid, når man har en forventning om at blive gravid, og man i øvrigt har ventet i flere år, er lige så belastende som at have en alvorlig sygdom. Det viser flere studier«.

Det er kun på Rigshospitalet og i Aalborg, at man har genetiske afdelinger og dermed kan ægsortere og lave den type behandlinger. Dermed har de en landsdelsfunktion, forklarer Anja Pinborg.

I forreste række

Ifølge Anja Pinborg er det ofte de barnløse, der står forrest til ikke at kunne få deres behandlinger, når dele af sundhedsvæsenet skal lukke ned.

»Det er de patienter, det rammer hver gang, fordi de ikke har en dødelig sygdom. Det så vi ved corona, og nu ser vi det igen«.

Men det har de jo netop heller ikke. På den måde er det vel fair nok, at de bliver berørt, så syge mennesker kan få deres behandling?

»Ja. Men det rammer også dem, der skal til øjen- og knæoperation hver gang. Det rammer alle ventelistespecialerne. Det er hårdt for de grupper af patienter, der har brug for behandling, men igen må vente«.

Kan en del af dig alligevel forstå, at sygeplejerskerne strejker?

»Jeg kan godt forstå, at de strejker for en bedre løn. Min anke har ikke noget meget sygeplejerskerne at gøre. Det er bare en møgsituation oven på 15 måneder, hvor vi i forvejen allerede har måttet lukke helt eller delvist ned to gange og endelig er kommet helt ovenpå igen og har fået en gruppe patienter, der er tilfredse og får deres behandling. Vi forstår, at sygeplejerskerne strejker, men det er svært for denne patientgruppe, som bliver ramt, hver gang der sker noget uventet i vores sundhedsvæsen. Og jeg forstår godt, at man ikke kan ramme børnecancer. Men de barnløse er en meget nem gruppe at vælge«.

Langt til næste afdeling

Fertilitetsklinikkerne på Rigshospitalet og i Hillerød er de klinikker i Region Hovedstaden, der er ramt af strejken.

Anja Pinborg er kritisk over, at det er så få, der er udtaget denne gang, at de enkelte afdelinger godt kan få fornemmelsen af at sidde lidt på »isolerede øer uden kontakt«, fordi der er langt til den næste afdeling, som strejker.

Hun er desuden frustreret over, at det kun rammer nogle få fertilitetsklinikker.

»Det er godt for patienterne i Hvidovre og Herlev, at de må køre videre, og det giver mening, fordi Hvidovre har været hårdt ramt af COVID-19 og er et akuthospital. Men fra patienternes perspektiv er det frustrerende, at andre kører videre, imens nogle bliver lukket helt ned«.

Afdelingen Kvindesygdomme og Fødsler på Kolding Sygehus er også udtaget til strejke, og de aflyser også patienter i stor stil. Her er ambulatorie og dagklinik udtaget til strejke. De udreder kvinder, der ikke opnår graviditet, men har ikke fertilitetsbehandling – det sker i Odense.

»Vi har frustrerede patienter, der har ventet på at komme ind til os – og flere dem har også, forud for en behandling i dagklinikken, været i forbehandling gennem et par uger, og denne skal de nu igennem igen«, oplyser Annemette Wildfang Lykkebo, ledende overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.

Dansk Sygeplejeråd: ulykkelig situation

Anni Pilgaard, førstenæstformand i Dansk Sygeplejeråd, er enig i, at det er en ulykkelig situation for de patienter, der får aflyst deres behandlinger.

»Sygeplejersker er empatiske, ellers havde vi ikke det her job. Det er hårdt at se på, at strejken går ud over borgere og patienter. Derfor er det bestemt heller ikke en situation, vi havde ønsket. Sygeplejerskerne er kede af at tage denne sidste mulighed i anvendelse. Vi ser ikke andre muligheder for at vække arbejdsgiverne og Christiansborgpolitikerne, så de tager medansvar for, at sygeplejerskers løn i årtier har været alt for lav«, siger Anni Pilgaard.

Det burde aldrig være kommet hertil, påpeger hun.

»Sygeplejersker er den gruppe i det offentlige, der har konfliktet allerflest gange. Det går helt tilbage til tjenestemandsreformen i 1969. De fleste af vores kolleger startede med at strejke i 1973. Og vi er stadig lavt indplaceret i forhold til sammenlignelige grupper«.

Corona og den post, sygeplejersker skulle varetage i arbejdsbyrde, og alt hvad der skete under corona, har slået hovedet på sømmet i forhold til utilfredsheden, siger hun.

»De orker ikke mere, de kan ikke mere, de vil ikke mere. Det falder dem tungt om hjertet at se alle de borgere, som bliver skubbet foran strejken. Men samtidig er de så ,fed up’ af i årtier at råbe politikerne og arbejdsgivere op, at de ikke længere mener, at det er deres ansvar«, siger Anni Pilgaard.

Var mennesker i fertilitetsbehandling et let valg, da I skulle udtage afdelinger til strejke?

»Nej. De fleste mennesker oplever, at deres lidelse er vigtig. Mange har ventet længe på grund af corona, og nu skal de vente igen. Men jeg håber, at borgerne skriver læserbreve, skriver til Mette Frederiksen og politikere i regioner og kommuner for at lægge pres på dem. For det er der, løsningen findes, og vi vil rigtig gerne have en løsning hurtigst muligt, så vi kan komme tilbage i arbejde igen«.

Læs også:

Ortopædkirurger aflyser alle planlagte hofte- og knæoperationer: »Opgøret måtte komme«