Ortopædkirurger aflyser alle planlagte hofte- og knæoperationer: »Opgøret måtte komme«

På Ortopædkirurgisk Afdeling i Holstebro ligner denne uge noget, som professor og ledende overlæge Torben Bæk Hansen sidst så i december 2020.

Dengang steg antallet af smittede og indlagte med COVID-19 hastigt, og derfor måtte han aflyse alle planlagte operationer.

I denne uge er det dog ikke corona, men sygeplejerskernes strejke, der har bragt ham i den velkendte situation.

»Vi har aflyst alle planlagte operationer i denne uge, som kræver indlæggelse. Undtagen akutte operationer og førlighedstruende tilstande, der ikke kan vente«, siger Torben Bæk Hansen, som også er formand for Dansk Ortopædisk Selskab.

Aflysningerne sker ikke, fordi afdelingen har lukket sine operationsstuer, men fordi sengeafdelingen er ramt af strejke, så man har ikke nogen senge at lægge patienterne i.

Tal fra regionerne på nær Region Syddanmark viser, at 2.658 operationer og 7.540 ambulante behandlinger i sundhedsvæsenet vil blive aflyst i den første uge af strejken blandt 5.000 sygeplejersker, skriver dr.dk.

De aflyste operationer i Holstebro rummer kunstige hofter og knæ. Det er langt størstedelen af afdelingens operationer. Og der bliver ikke skelet til, om patienterne har stærke smerter – alle planlagte operationer bliver aflyst, og patienterne får morfin, hvis smerterne bliver for voldsomme.

Der kan dog være ganske få patienter, der har en lidelse, hvor det hele smuldrer omkring hoften, og hvor operationen ikke kan vente, forklarer Torben Bæk Hansen.

Der kan også være patienter, hvor en hofte er gået løs, og hvor knoglen omkring er begyndt at knække. Men det er undtagelser, og dem har der ikke være nogle af. Endnu.

»Men de vil komme; det så vi under COVID-19. Der dukker få patienter op, men det er undtagelsen, resten bliver skubbet over på en venteliste«.

Torben Bæk Hansens afdeling aflyser seks kunstige hofte- og knæoperationer pr. dag, og antallet af aflyste operationer i dagkirurgien varierer. Ca. 70 procent af deres samlede aktivitet er aflyst, siger han.

Han tager en uge ad gangen.

»Vi ved ikke, hvor længe strejken varer. Vi aflyser 2-3 dage ud i fremtiden, og i denne uge har vi aflyst ugen ud. Vi gennemgår listerne over, hvad vi skal lave i næste uge. Hvis konflikten fortsætter, aflyser vi næste uges operationer på torsdag eller fredag, sådan at vi hele tiden ruller 2-3 dage ud i fremtiden«.

Konsekvenserne af aflysningerne er, at patienterne går rundt med smerter, men det er ikke livstruende.

»Ventelistespecialerne redder ikke liv. Men det redder en masse gode leveår. Det gør, at folk kan klare sig længere i egen bolig og blive på arbejdsmarkedet. Der er en enorm samfundsgevinst ved det, som nogle gange bliver glemt«.

Strategiske sygeplejersker

Sygeplejerskernes strejke kan altså mærkes hos ortopædkirurgerne i Holstebro. Og de har været strategisk kloge i deres valg af strejkeramte afdelinger, mener Torben Bæk Hansen.

»De tager nogle funktioner ud, som rammer en hel masse andet. Jeg står med operationsstuer, hvor vi kan lave kunstige hofter og knæ, men jeg har ingen steder at gøre af patienterne efter operationen, og så må vi aflyse operationen, selvom operationsstuen ikke er omfattet af strejke«, påpeger Torben Bæk Hansen.

Også dagkirurgien er påvirket, selvom patienterne ikke kræver indlæggelse, fordi ambulatoriet er lukket ned på grund af strejke.

Patienterne kan altså ikke få skiftet en gips i forløbet, og dermed kan lægerne ikke få gennemført et behandlingsforløb.

»Derfor aflyser vi også de operationer, selvom der både var kirurger og operationsstuer, men støtteapparatet og efterbehandlingerne er væk«

Det er taktisk klogt tænkt af sygeplejerskerne, mener Torben Bæk Hansen.

I stedet for at sende alle på strejke, har de sat grus i maskineriet, så det batter i forhold til, hvor mange de skal betale strejkegebyr til.

Og det virker uendeligt effektivt, påpeger han.

»Det rammer ortopædkirurgi som speciale, det rammer alle ventelistespecialerne. Når de lukker vores ambulatorie, betyder det typisk, at omkring 100 patienter om dagen bliver udskudt, hvis de ikke er kommet til skade og skal ses i skadestuen. De kommer slet ikke ind til forundersøgelse«.

»I min hospitalsenhed er de også gået efter øre-næse-hals-afdelingen, som også er et ventelistespeciale«, påpeger Torben Bæk Hansen.

Forståelse for utilfredshed

Selvom sygeplejerskerne er taktiske og rammer hårdt, kan Torben Bæk Hansen godt forstå sygeplejerskernes frustration.

»Vi har i lang tid set det komme. Det har de fleste af mine lægekolleger. Der har været stigende utilfredshed med arbejdsforholdene blandt sygeplejerskerne, og der har længe været lagt op til, at det opgør, der aldrig for alvor er blevet taget, snart måtte komme«, mener Torben Bæk Hansen.

Fra hans perspektiv som formand for Dansk Ortopædisk Selskab og som ledende overlæge er det en vanskelig situation, at sundhedsvæsenet står med den største faggruppe, som er så gennemgribende utilfredse med deres arbejdsforhold.

Det er ikke holdbart, og der skal findes en løsning, siger han.

»Der er mangel på sygeplejersker, og den fleksibilitet, hvor de dækker ind for hinanden ved sygdom og fravær, kommer ikke af sig selv. De har ikke lyst til at løfte opgaven, hvis de ikke får det i løn, de mener, de fortjener«.

Torben Bæk Hansen er som ledende overlæge afhængig af den fleksibilitet, som sygeplejerskerne ønsker at blive honoreret for.

»Fleksibiliteten er livsnødvendig for os, men jeg frygter, at den bliver sat over styr, hvis man ikke får løst den helt grundlæggende utilfredshed med de arbejdsforhold, der er«.

Er du som ledende overlæge ikke også medansvarlig for, at arbejdsforholdene er ordentlige?

»Jo, det er jeg absolut. Noget af det kan man som afdelingsledelse forsøge at gøre noget ved. Selvom vi har lange ventelister, kan vi forsøge ikke at presse personalet op i et tempo, som de ikke kan være med til. Omvendt bliver vi hele tiden udfordret af et tiltagende antal akutte patienter. Det kan godt være, at det har skyldtes COVID-19. Sådan som det har fungeret under COVID-19 med afgivelse af sygeplejersker til beredskabet fra vores afdeling og hele tiden forsøge at have et hverdagshospital – det har været en kæmpe stressfaktor for dem«.

At blive flyttet rundt imellem afdelinger har slået hovedet på sømmet for mange sygeplejersker, mener Torben Bæk Hansen.

»Det er stressfuldt at være i et arbejdsmiljø, hvor man planlægger fra dag til dag, uge til uge«, siger han.

Forfra med pukkelafvikling

Til spørgsmålet om, hvorvidt afdelingen var kommet til bunds i at afvikle puklen efter corona, lyder svaret: både-og.

»De fleste vil sige, at de værste pukler er overstået. De fleste patienter har fået deres operation. Men nu starter det forfra. Mange af mine kolleger oplever, at der bliver lukket op og ned for aktiviteterne konstant. At man ikke har en hverdag, der fungerer. Vi har et højt udviklet maskinrum til at få så mange patienter igennem som muligt. Det har vi øvet os på i årevis. Men COVID-19 gjorde, at restriktioner ved alt fra test og antal patienter i venteværelser gjorde arbejdsgangene anderledes. Vi opdagede, hvor små ting der skal til, før en velsmurt maskine slet ikke leverer den produktion, som den normalt leverer. Det har været en øjenåbner for mange. Vi har opdaget, hvor sårbare vi er. Drypvise arbejdsnedlæggelser blandt sygeplejerskerne gør, at vi er mange, der bliver ramt«.

Strejken vil resultere i en ny pukkel, siger Torben Bæk Hansen.

Ligesom sidste gang sygeplejerskerne strejkede i 2008, hvor der efterfølgende var 300.000 patienter på venteliste i sundhedsvæsenet.

Det er dog anderledes denne gang, mener han.

»Det er en anderledes situation på grund af COVID-19-situationen. Det overrasker mig, hvor vedholdende og enige sygeplejerskerne er i, at deres vilkår er urimelige, og at der var så stor modstand mod forhandlingsresultatet«.

Læs også:

Ortopædkirurger aflyser operationer: »Vores bufferkapacitet er ædt op af COVID-19«

ET DØGN MED ortopædkirurgen: »… i ventetiden har lidelsen ændret sig«