Content area

|

Ortopædkirurger aflyser operationer: »Vores bufferkapacitet er ædt op af COVID-19«

Billedet ændrer sig fra dag til dag, og det er blevet umuligt for ortopædkirurgerne at planlægge operationer den ene dag og gennemføre dem den næste. Lægelivet er helt nyt under COVID-19, men det sidste, afdelingerne har brug for, er genindførelse af behandlingsretten, lyder kritikken.
Knæoperation på Regionshospitalet i Silkeborg. Center for planlagt kirurgi. Arkivfoto: Martin Dam Kristensen.
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

Antallet af smittede og indlagte i statistikkerne er kun en skygge af de belastninger, der hænger over hospitalerne under coronapandemien.

Det mener Torben Bæk Hansen, professor og ledende overlæge på Ortopædkirurgiske Afdeling på Regionshospitalet Holstebro og formand for Dansk Ortopædisk Selskab.

»De afdelinger, der behandler patienterne, mærker det naturligvis, men retningslinjerne fylder alle steder, vores fleksibilitet og maskineri glider slet ikke så glat som normalt«, siger han.

Da Torben Bæk Hansen besvarer Ugeskrift for Lægers opkald torsdag, er Holstebro endnu ikke lukket ned, selvom incidensen af coronasmitte er høj, 283 den 10. december, i nedlukkede Roskilde er den 280.

»Vi hænger i med neglene«, siger Torben Bæk Hansen.

Senere samme dag blev kommunen dog også lukket ned, efter at nedlukningen af uddannelser, restauranter og kulturliv i de 38 kommuner i første omgang ikke var nok til at bremse spredningen af coronavirus i det danske samfund.

Og det er egentlig meget symptomatisk for situationen mange steder i landet lige nu. At situationen ændrer sig fra det ene øjeblik til det andet, og at det stort set er umuligt at planlægge noget som helst, hverken julefrokoster eller knæoperationer.

Sådan er det også for Torben Bæk Hansen.

»I dag har vi en kirurg, der er sygemeldt på mistanke om COVID. Han skulle have lavet tre kunstige knæ, og vi har fået flyttet en patient over på et andet leje, hvor en anden kirurg får en lidt længere dag, og de to andre har vi fået mingeleret ind på et leje i næste uge«.

Flere ortopædkirurgiske afdelinger aflyser nu operationer. Blandt andet har ortopædkirurgiske afdelinger i Region Sjælland været nødt til at udskyde operationer, og også i Aarhus og Odense aflyses operationer.

I Odense siger ledende overlæge Lonnie Froberg, at de har afgivet en operationssygeplejerske til COVID-19-opgaven.

»Vi kører i princippet på normaldrift, men har løbende aflysninger af operationslejer, fordi det øvrige personale, ligesom resten af samfundet, får symptomer på COVID og derfor skal have en negativtest, før de kommer på arbejde igen, eller de har nære kontakter, som er smittet med COVID-19 og derfor skal være i hjemmeisolation«.

Sten Larsen, ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, siger, at de lige nu aflyser operationer på baggrund af COVID-19-beredskabet.

»Aarhus Universitetshospital ser mange komplekse patienter, og flere kan ikke sendes videre til privathospitaler. Mange af dem har specielle diagnoser og fejler flere konkurrerende sygdomme og kan ikke ses på privathospital eller regionshospital. De har ikke noget behandlingsalternativ andet end andre universitetshospitaler, som har samme problemer som os«.

De har ligesom i Odense afgivet sygeplejersker til COVID-19-beredskabet.

  • På et eller andet tidspunkt bliver det for meget. Ens børn bliver ved med at spørge, hvorfor far eller mor ikke kan køre til fodbold. På et tidspunkt har det stået på så længe, at ens familie begynder at tænke, at det her er det nye normale.

Torben Bæk Hansen, professor og ledende overlæge på Ortopædkirurgiske afdeling på Holstebro Sygehus og formand Dansk Ortopædisk Selskab.

Hjemsendt personale

Torben Bæk Hansen siger, at afdelingen i Holstebro har mange udfordringer i, at personalet enten er smittet eller hjemme i isolation, eller fordi børnene er sendt hjem, og der ikke er andre til at passe dem.

Mange går rundt med efterårsforkølelse, og indtil de bliver testet, og de får svar, er de taget ud af drift.

»Vi flytter rundt på ambulatorietider og planlagte operationer, når vi nogle morgener står uden kirurger. Patienter må flyttes til andre tider. Det er helt usædvanligt. Det oplever vi ikke normalt. Patienterne kan nå at få tre operationstider, inden de bliver opereret«, siger Torben Bæk Hansen, som regner med, at sygeplejersker og læger inddrages i COVID-19-beredskabet inden jul.

Afdelingen har også været ude for at have sygt personale i sengeafdelingen. Det betyder, at de måtte aflyse operationer, selvom de faktisk havde en kirurg, der kunne operere, fordi de ikke havde et sted til patienten bagefter.

På grund af belastninger fra resten af sygehuset forårsaget af akutte patienter har de også haft medicinske patienter i deres afdeling, og det har medført, at de har aflyst planlagte operationer.

»Hvis vi før havde en bufferkapacitet til at absorbere akutsvingninger, er den ædt op af COVID. Hver gang vi rammer små bump på vejen, breder det sig ind i den normale drift. Hvis jeg har en sygemelding en dag ud af 30 læger, plejer vi at kunne mingelere rundt. Men i denne situation med tre læger væk på en gang har jeg ikke kapacitet til bare at finde en anden til at operere«.

Torben Bæk Hansen kan ikke sige præcis, hvor mange operationer afdelingen aflyser.

»Jeg har ikke tal, for jeg har ikke konsekvent aflyst og lukket stuer på grund af COVID. Vi har hele tiden aflyst fra dag til dag eller på dagen. Det er én lang brandslukning, hvor vi render rundt og slukker små ildebrande, der bliver ved med at blusse op«.

Hvordan er det at være ledende overlæge i det, når du ikke kan planlægge?

»Det er en udfordring. Jeg bruger oceaner af tid på daglig planlægning, som jeg ikke gør under normale omstændigheder. Vores afdeling er i forvejen optimeret helt ud i kanterne i forhold til den normale drift«.

Hvordan er I rustet nu i forhold til i foråret?

»Vi er endnu ikke så hårdt presset og skal ikke sende personale ned i COVID-afsnittet. Endnu. Det ligger lige på kanten af, at akutafdelingen skal have hjælp. Så det sker ikke nu, men til gengæld er personale slidt ned til sokkeholderne. I foråret gik vi ind i det fra en rolig periode, og vi havde en stærk fællesskabsfølelse. Sådan er det slet ikke nu. Folk er slidt ned af, at deres vagter hele tiden bliver lavet om. Hver gang én lægger sig syg, må man kalde en anden ind. De har tonsvis af overarbejde og arbejdstid, der bliver lagt om. Og det er de trætte af, kan man mærke«.

Læger er en robust faggruppe

Hvis Torben Bæk Hansen beder om at få dækket en vagt, plejer det at gå noget nemmere, end det gør nu. Nu skal han oftere prikke folk på skulderen og sige, at vedkommende er nødt til at tage vagten. Rækken af frivillige er kortere.

»I foråret bad vi folk om at melde sig til COVID-beredskabet, og det var der mange, der gjorde. Nu, når vi beder om frivillige, er der ingen, der melder sig. Det slider på arbejdsmoralen at få rykket rundt og blive pålagt arbejde på en torsdag, hvor man måske havde planlagt at købe julegaver sammen med sin kone«.

Det stiller også krav til Torben Bæk Hansen som leder.

Han prøver at overbevise personalet om, at det er den løsning, der er bedst for alle. At den dag, de er syge, er der også nogle, der dækker for dem. Og det er der stor forståelse for, mener den ledende overlæge.

»Læger er en utroligt robust faggruppe. Når det gælder skiftende arbejdstider, er de langt mere robuste end mange andre. Indimellem er jeg imponeret over, hvad de kan løfte af ulemper. På et eller andet tidspunkt bliver det for meget. Ens børn bliver ved med at spørge, hvorfor far eller mor ikke kan køre til fodbold. På et tidspunkt har det stået på så længe, at ens familie begynder at tænke, at det her er det nye normale«.

Er det ikke et vilkår, når man er læge, især i et speciale som ortopædkirurgi?

»Jo, og derfor mener jeg, at læger er utroligt robuste. Men man kan godt mærke på dem, at det begynder at have lidt for meget karakter af ny normal, at man ikke kan se en ende på, hvornår vi slipper for visir og mundbind i ambulatoriet, og hvornår slipper vi for at spekulere i, om patienterne er COVID-testet. Der er tonsvis af praktiske ting, som lægger bånd på ens arbejdsdag«.

Patienterne får en ny tid, når de bliver aflyst. Torben Bæk Hansen finder hele tiden nye tider. Og patienterne reagerer fornuftigt, for de ved godt, at det er et puslespil for afdelingen.

»Vi bliver også reddet af, at flere patienter med kort varsel ringer afbud op til operationerne, fordi de er bange for at komme ind på sygehuset og få COVID. Jeg kan ikke huske, hvornår vi før har haft så mange afbud. Det kan kun være, fordi de er bange for COVID«.

Går en masse patienter rundt med smerter?

»Nej, for de patienter, der har stærke smerter, vil gerne opereres. Dem, vi har udsat, er udsat kort. De får tider inden jul«.

Bekymret over behandlingsret

Det hjælper ikke afdelingen, at regeringen vil genindføre behandlingsretten.

»Det er for mig at se fuldstændigt skudt ved siden af. Det er ikke rettidig omhu. Når noget fylder i sundhedsvæsenet som COVID, kan man ikke køre normal hospitalsdrift ved siden af. Det er for mig at se lige der, hvor sund fornuft slutter, og politik begynder. Jeg kan ikke regne ud, hvor de tror, at et sundhedsvæsen, som er trimmet til én opgave, pludselig kan tage en ny opgave ind, uden at det påvirker andet. En ny opgave af denne enorme størrelsesorden.

Torben Bæk Hansen forstår ikke, at man i den aktuelle situation fra nytår giver slidte hofter og knæ ret til behandling inden for 30 dage, når det drejer sig om patienter, som har udviklet en lidelse over mange år og har fået tiltagende ondt.

Hvis de justerer deres aktivitetsniveau i en periode, sker der for de fleste ingenting ved, at de venter, indtil COVID-pandemien er overstået, siger ortopædkirurgen.

»Den meget stramme tilgang om, at patienterne skal have behandling inden for 30 dage, giver maks. belastning på vores fleksibilitet«.

Differentieret behandlingsret

Behandlingsretten har også fyldt ved møderne i Dansk Ortopædisk Selskab.

»I foråret var vi ude med anbefaling fra bestyrelsen i selskabet om, at man skulle lade være med at genindføre behandlingsgarantien, så længe vi var så presset. Vi foreslog en differentieret behandlingsgaranti. Der er nogle sygdomme, som man bør se inden for 30 dage. Andre kunne have længere behandlingsgaranti, andre slet ingen. Det ville give sundhedsfaglig mening. Også nu«, siger han og forklarer:

»Nogle patienter lægger vægt på, at de har en ret til at blive opereret, hvor det måske ikke var nødvendigt. Det fylder ikke i det daglige, men nu kan vi se, at det ikke kan hænge sammen med en garanti på at få fjernet godartede fedtknuder, hvor der ikke sker noget ved, at patienten venter«.

Heller ikke Sten Larsen, ledende overlæge i Aarhus, ser frem til at få behandlingsretten genindført.

»Vi var kommet godt med og havde styr på det, vi kunne. De patienter, vi kunne sende til privathospitaler, var sendt ud, og vi var godt med. Nu bygger vi stille og roligt en ny pukkel op. Vi har været nødt til at aflyse nogle af de dage, hvor vi havde planlagt pukkelafvikling. Vi er ikke kommet i mål med det, vi troede. Og nu aflyser vi nye ting. Det skaber en situation, som ikke er gunstig. I Region Midtjylland har vi desuden budgetansvar. Det er den enkelte afdeling, der betaler for privat behandling for de patienter, der er hjemmehørende hos os. Hvis en patient hører til i vores optageområde, kommer vi selv til at betale for behandlingen privat, selvom vi ikke selv kan styre det. Derfor er vi ramt, og vi risikerer at lægge penge, vi ikke har budgetteret med«.

Hvilke konsekvenser har det?

»Vi får færre penge i 2021, hvis man genindfører patientrettighederne. Vi risikerer at være nødt til at lave handleplaner, som ikke er gunstige for de patienter, der i forvejen venter, og som ikke har noget behandlingsalternativ. Vi risikerer at bruge pengene på noget uhensigtsmæssigt, men det er en politisk beslutning«.

Hvad kunne hjælpe dig?

»At man ikke genindfører de forskellige patientrettigheder fra 1. januar 2021. At man ventede i et år. 2021 bliver også ramt af COVID-19, og det ville være oplagt at vente, til vi havde normaliseret situationen. Det giver os handlemuligheder, vi ellers ikke har«.

Læs også:

Nu kommer behandlingsgarantien – midt i voldsomt coronapres

Right side

af Henrik Isaksen Dietz | 19/04
2 kommentarer
af Bjørn Asser Hansen | 17/04
1 Kommentar
af Christian Emil Møller | 17/04
8 kommentarer
af Søren Bache | 17/04
3 kommentarer
af Kristina Herbst | 17/04
2 kommentarer
af Morten Holm | 16/04
2 kommentarer
af Poul Henning Madsen | 16/04
6 kommentarer