Anmeldelse
Findes lykken i operationen?
Digtsamlingen ryster, bevæger og er en smuk, men også voldsom beskrivelse af, hvad det vil sige at gennemgå en kønsskifteoperation.
Cover: Gyldendal
29. jan. 2026
2 min.
Fakta og vurdering
Supersoaker
En debutdigtsamling – skal den anmeldes i Ugeskrift for Læger? Ja, det skal den, når den har så meget på hjerte, som denne bog har, og det, den har på hjerte, vedrører os, der arbejder med mennesker. Mennesker blandt hvilke der findes dem, der kæmper med kønsidentitet og at være født i en krop, de ikke er hjemme i.
Bogen er en smuk, men også voldsom beskrivelse af, hvad det vil sige at gennemgå en kønsskifteoperation.
Digtene er kropslige med beskrivelser af blod og bandager. De er direkte, men også præget af overflade uden mange beskrivelser af følelser. Det er Supersoakeren, der sprøjter læseren direkte i ansigtet. Den manglende emotionsbeskrivelse gør næsten digtene klinisk uhyggelige.
Findes lykken i operationen? Det bliver man aldrig sikker på. Fornemmes fortrydelse? Ja, »… min krop er science fiction nu, og jeg har også fortrudt nogle gange«. Men man sidder samtidig også med en klar fornemmelse af, at andet end en kønsskifteoperation var ikke rigtig muligt.
Flere steder beskrives bekymring for de nedfrosne æg, som hovedpersonen har liggende på frost et sted i en vævsbank i Serbien. Og hvad disse æg kunne have været blevet til: »… hvordan har mine børn det i fryseren?«. Disse digte er særlig rørende og ligesom meget af resten af samlingen båret af en umådelig tristhed.
Som læser sidder jeg rystet og bevæget tilbage. Og meget klogere på tanker og smerter bag en kønsskifteoperation.