Fire specialer – fire forskellige profiler

Unge og målrettede

Thomas Hjuler, formand for DSOHH (Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- & Halskirurgi).

Gennemsnitsalder ved speciallægeanerkendelse 2014-2024: 38,2 år. Varighed af intro + HU: 5 år.

Thomas Hjuler:

»Gennem en periode har man fra politisk side aktivt forsøgt at få læger i alle specialer til at blive hurtigere færdige med speciallægeuddannelsen.

Når forholdsvis mange bliver tidligt færdige i lige netop vores speciale, kan det hænge sammen med flere forhold. Vi er et forholdsvist lille speciale, og vi oplever, at der er en hel del, der tidligt i deres karriere går målrettet efter at blive øre-næse-hals-læge og ikke prøver flere forskellige specialer inden HU. På Panum er der bl.a. en øre-næse-hals-gruppe, som har øget interessen for faget.

I nogle af de internmedicinske specialer har mange ph.d. inden ansøgning om hoveduddannelse. Det er ikke et krav i øre-næse-hals, så det forsinker ikke.

Vi har haft nogle år, hvor der har været et tilstrækkeligt antal HU-stillinger i forhold til ansøgere, så der har været mulighed for at gå lige fra intro til speciallæge.

Der er relativt mange mænd i øre-næse-hals. Specialer med overvægt af kvinder vil have en højere alder ved speciallægeanerkendelse pga. længere barsel«.

Mange har ph.d.

Nanna Junker Udesen, formand for FYC (Foreningen af Yngre Cardiologer).

Gennemsnitsalder ved speciallægeanerkendelse 2014-2024: 41,5 år. Varighed af intro + HU: 6 år.

Nanna Junker Udesen:

»Der er stor rift om pladserne på hoveduddannelsen, og de fleste, der kommer ind, har gennemført en ph.d. Vi har lige lavet en opgørelse over sidste ansøgningsrunde, og der kan vi se, at samtlige, der kom til samtale i Videreuddannelsesregionerne Nord og Øst, havde gennemført en ph.d., mens færre i Videreuddannelsesregion Syd havde færdiggjort ph.d. – formentlig som følge af, at flere HU-ansøgere bor i hovedstadsområdet og Aarhus.

Forskning er vigtig i kardiologi, som er meget akademikertungt. Man kan måske godt vægte nogle andre lægeroller lidt mere for at skabe mere diversitet i gruppen af uddannelseslæger. Det kunne f.eks. være dem, der er supergode til at drive klinikken, til det administrative eller til ledelse. Det er bare sværere at måle på, og de kommer jo bag i køen nu, hvis de ikke har ph.d.

Sundhedsstyrelsen er ved at ændre vores speciallægeuddannelse, så vi i højere grad skal kunne varetage bredere internmedicinske opgaver. Som patient vil man jo gerne havde den dygtigste specialist, og vi skal stadig blive gode kardiologer. Men subspecialiseringen kommer senere, og hvis den først rigtig går i gang, når vi er 41,5 år gamle, så bliver vi jo virkelig gamle, før vi bliver færdige. Det er måske ikke så godt? Når man møder kardiologer fra udlandet, er de jo mange gange færdige med specialet, når de er i begyndelsen af 30’erne«.

Hver fjerde er på deltid

Malene Lindholmer Nepper, formand for FYAM (Forum for Yngre Almenmedicinere).

Gennemsnitsalder ved speciallægeanerkendelse 2014-2024: 39,2 år. Varighed af intro + HU: 5 år.

Malene Lindholmer Nepper:

»Almen medicin er et kæmpestort speciale; vi er rigtig forskellige, og der er mange forskellige veje ind i specialet. Derfor kan det være svært at lave en profil på den typiske almenmediciner. Fælles for os er, at vi interesserer os for den langvarige patientrelation.

Traditionelt set har vi ikke været et speciale, hvor der var krav om ph.d. for at få uddannelsespladser, men vi er nu ved at se en del yngre læger i almen medicin, der skriver ph.d. før og under deres hoveduddannelse. Det er vigtigt for at opretholde vores forskningsmiljøer.

I vores seneste medlemsundersøgelse fra 2023 kan vi se, at 86% af hoveduddannelseslægerne i almen medicin har børn. 24% af os er på deltid med gennemsnitligt 32 timer om ugen for at få mere luft til familie, børn eller andre aktiviteter. Det kan jo være med til at få alderen lidt op.

Omvendt er vi så stort et speciale, så der er rigtig mange uddannelsesstillinger, og med sundhedsreformen får vi sat antallet yderligere op. Frem mod 2030 har vi fået hævet antallet af HU-stillinger med 50 årligt til i alt 400 pr. år. Det er enormt positivt. Ved de seneste ansøgningsrunder til hoveduddannelsen blev kun 80% af forløbene besat, men i Region Midtjylland og Region Hovedstaden blev samtlige besat. Så det afhænger meget af, hvor i landet man søger.

De nyeste og de ældste

Henrik Ømark, formand for DASEM (Dansk Selskab for Akutmedicin).

Gennemsnitsalder ved speciallægeanerkendelse 2014-2024: 46,1 år. Varighed af intro + HU: 6 år.

Henrik Ømark:

»Da specialet blev oprettet, var vi en stor gruppe temmelig modne læger, der havde taget den toårige uddannelse i fagområdet akutmedicin, og som fik mulighed for at få merit og blive speciallæger i akutmedicin. Det har præget specialets første år, og vi har kun fået to mindre hold nye akutmedicinere igennem den nye hoveduddannelse. Det kan være en forklaring på den høje gennemsnitsalder, der også er i selskabet som helhed. 60% af os er over 50 år, hvoraf flere har forladt specialet.

DASEM mener, at uddannede akutmedicinere skal være de drivende kræfter i akutafdelingerne 24-7. Ud fra data fra Region Sjælland har vi ekstrapoleret, at behovet er ca. 700 speciallæger. Det betyder, at vi skal op på omtrent det dobbelte af de 41 årlige forløb, vi er dimensioneret til nu. Hvis vi fastholder det nuværende niveau, får vi først de nødvendige antal akutmedicinere om 20 år. Så der er et stykke vej.

Vi er blevet mødt af det modargument, at vi hidtil ikke har været i stand til at besætte alle forløb, og det er rigtigt nok. Men vi er på vej ind i en skærpet konkurrencesituation om HU-forløb. Når konkurrencen om vores HU-forløb bliver skærpet, har vi bedre mulighed for at vælge blandt kandidaterne og styrke den faglige udvikling og forskning i specialet.