Alle fem regioner er klar – eller tæt på – til udrednings- og behandlingsretten på to måneder inden for psykiatrien, der begynder den 1. september. Men en ubekendt faktor i form af antallet af henvisninger kan vælte læsset, siger flere psykiatridirektører.
Landets psykiatere har løbet hurtigere, og sygeplejersker, psykologer og private firmaer er hevet ind for at hjælpe psykiatrien med at nå at blive klar til den store udfordring:
Pr. 1. september skal alle psykiatriske patienter være udredt og startet i behandling inden for to måneder.
Flere regioner – Region Syddanmark og Region Sjælland – har allerede så korte eller ingen ventelister, at de opfylder kravet. De andre tre regioner har stadig på visse områder ventetider over to måneder, men regner med at kunne leve op til kravet inden for kort tid.
Men selv om regionerne tilsyneladende er ved at kunne leve op til den nye patientret, nævner de fleste antallet af henvisninger fra de praktiserende læger som den ubekendte faktor, der kan få læsset til at vælte. Alene i Region Midtjylland er antallet af henvisninger steget med 72 pct. på blot tre år, og det får Per Jørgensen, lægefaglig direktør i Region Midtjyllands Psykiatri, til at forudse en betydelig udfordring.
Vi har i det seneste år ikke afvist henvisninger, men vi kan konstatere, at nogle henvisere forveksler psykisk sygdom med sociale problemer. Per Jørgensen, lægefaglig direktør i Region Midtjyllands Psykiatri
»Den store udfordring i hele dette regnestykke er risikoen for et indikationsskred. I ly af at de praktiserende læger ved, at patienterne hurtigt kan blive udredt og komme i behandling, henviser de til os, selv om de selv kunne have udredt og behandlet patienten. Der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange patienter vi med kvaliteten i behold kan se, og hvis udviklingen i antallet af henvisninger stiger med samme fart som tidligere, vil det presse systemet helt enormt«, siger Per Jørgensen.
Selve udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter blev vedtaget i juni 2013, og daværende sundhedsminister Astrid Krag (SF) kaldte retten »en hjørnesten i arbejdet med at ligestille psykiatrien med det øvrige sundhedssystem«. Men parallelt med arbejdet mod den ligestilling er antallet af henvisninger fra de praktiserende læger steget markant i de seneste år. Ifølge tal fra Danske Regioner er antallet af henvisninger i voksenpsykiatrien steget med 25 pct. fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2014, mens det tilsvarende tal for børne- ungdomspsykiatrien er 10 pct.(figur). Og det er ikke alle af de flere henvisninger, der hører til i psykiatrien, siger Per Jørgensen, og understreger, at i Region Midtjylland skulle 10-15 pct. af henvisningerne slet ikke have været sendt til regionen.
»Vi har i det seneste år ikke afvist henvisninger, men vi kan konstatere, at nogle henvisere forveksler psykisk sygdom med sociale problemer. Det handler om mennesker, der 'har ondt i livet' eller har egentlige sociale problemer, som vi ikke har et relevant behandlingstilbud til og derfor fremover vil sende tilbage til den praktiserende læge«, siger Per Jørgensen.
Også i Region Hovedstaden ser psykiatridirektør Martin Lund spændt på udviklingen i henvisningerne. Med op mod 50 ledige psykiaterstillinger har regionen fra start været nødt til at suspendere møde- og undervisningsaktiviteter for at kunne afvikle en pukkel af patienter for at kunne leve op til den nye patientret. Det har bl.a. betydet, at psykiatere på de psykoterapeutiske ambulatorier skal se fire patienter om dagen mod tidligere ca. 2,5 patient. Nu er regionen næsten i mål, og derfor får ingen i børne- og ungepsykiatrien tider over to måneder frem, og kun 10 pct. af patienterne inden for voksenpsykiatrien venter længere end to måneder.
Men dette regnestykke går ikke op, hvis der kommer flere henvisninger, siger Martin Lund.
Faktaboks
»Vi har tidligere set, at når man indfører nye rettigheder, sker der en udvidelse af målgruppen. Vi kan konstatere, at vi i dag i psykiatrien behandler patienttyper, som vi ikke tidligere behandlede, men som almen praksis tog sig af. Jeg vil ikke forholde mig til, om det er godt eller skidt, men det er i hvert fald et serviceløft«, siger Martin Lund.
Han oplever ikke et decideret skred af patienter fra almen praksis til psykiatrien, men mere en snigende tendens.
»Tidligere udredte vi børn og unge med ADHD, og så foregik den videre behandling i almen praksis. Men i dag oplever vi, at de praktiserende læger mener, at hele behandlingen skal ske hos os. Og hvis der sker en eksplosion i antallet af henvisninger, har vi selvfølgelig et alvorligt problem«, siger Martin Lund.
Han ser det som en flydende grænse mellem, hvem der skal behandles i psykiatrien, og hvem der skal behandles i almen praksis.
»Det skal vi selvfølgelig have en løbende dialog om med de praktiserende læger«, siger han.
Region Sjælland besluttede, at udrednings- og behandlingsgarantien allerede skulle træde i kraft fra den 1. januar 2014, og som tallene er nu, lever regionen op til retten.
Men – siger Søren Bredkjær, vicedirektør i Region Sjællands Psykiatri – den udvidede ret kan også betyde flere henvisninger, og derfor har regionen haft et meget tæt samarbejde med almen praksis.
»Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke kommer ud i et indikationsskred, og på, at henvisningerne rammer målgruppen. Derfor sidder der speciallæger i psykiatri i visitationen og vurderer, om patienten hører til i psykiatrien eller kan behandles hos egen læge. I visse tilfælde ryger henvisningen tilbage til den praktiserende læge, men det bliver selvfølgelig begrundet, og ofte vil vi også ringe og drøfte sagen med den praktiserende læge«, siger Søren Bredkjær.
Derimod deler Anders Meinert Pedersen, direktør i Region Syddanmarks Psykiatri, ikke sine kollegers bekymringer om flere henvisninger.
»Jeg tror faktisk, at vi har nået toppen af henvisningerne, så derfor ser jeg ingen risiko for at blive løbet over ende af flere henvisninger«, siger han.
Med en stor mangel på psykiatere har Region Nordjylland haft svært ved at tilbyde nordjyske patienter udredning inden for to måneder. Ifølge tal fra den 1. august har 31 pct. af de henviste inden for voksenpsykiatrien ventet længere end to måneder, mens det tilsvarende tal inden for børne- ungepsykiatrien er 23 pct.
Alligevel mener psykiatridirektør i Region Nordjylland, Per Lund Sørensen, at regionen nok skal nå målet i løbet af efteråret.
»Vi har sat forskellige ting i gang før sommerferien, så vi i løbet af de næste måneder vil få løst problemet. Vi har bl.a. hyret et privat firma til at hjælpe med de patienter, der har ventet over 60 dage – både inden for voksenpsykiatrien og børne-ungepsykiatrien«, siger han.
Regionen har i længere tid forsøgt få psykiaterne til at arbejde mere mod ekstrabetaling og har rykket yngre læger op i systemet, så de kan hjælpe med udredningen. Alligevel har det ikke slået igennem på ventelisten.
»Her i Nordjylland mangler vi hverken penge eller politisk opbakning. Vi mangler speciallæger«, siger Per Lund Sørensen, der dog ikke kan sætte et præcist tal på, hvor mange psykiatere regionen mangler.
Mens flere psykiatridirektører bekymrer sig om, at stigningen i antallet af henvisninger fra de praktiserende læger kan sande den nye patientgaranti til, har Bruno Melgaard, formand for PLO, en anden tilgang.
»Vi har i mange år ikke haft en mulighed for at sende patienterne videre til psykiatrien, både fordi ventetiden var lang, og fordi psykiatrien afviste at vurdere en del patienter med henvisning til, at de ikke faldt i psykiatriens målgruppe. Men nu er psykiatrien begyndt at åbne op, og der er en reel mulighed for at få en vurdering, og det er rigtig godt for patienterne. Derfor henviser jeg og andre praktiserende læger flere patienter, fordi vi vurderer, det er det bedste for patienten, og ikke fordi vi vil af med patienten«, siger Bruno Melgaard.
Stigningen skal ifølge PLO-formanden også ses som et udtryk for, at psykiatrien ikke har oplevet, hvordan virkeligheden så ud i almen praksis, ikke mindst en reel øgning i antallet af patienter med forskellige psykiatriske problemer.
»Vi tager os af en masse patienter med psykiatriske lidelser, men i enkelte tilfælde finder vi det nødvendigt at få en vurdering fra en psykiater. Og hvis psykiaterne synes, at deres fag er vigtigt, burde de tage i mod alle patienterne med kyshånd, fordi patienterne dermed kunne blive udredt af en speciallæge i psykiatri«, siger Bruno Melgaard.
Flere psykiatridirektører vurderer, at nogle af henvisningerne slet ikke skulle have været sendt til psykiatrien. Og Region Hovedstadens psykiatridirektør Martin Lund giver som eksempel, at hvor psykiatrien tidligere udredte børn og unge med ADHD, og den videre behandling foregik i almen praksis, presser de praktiserende læger nu på for, at hele behandlingen skal ske i psykiatrien.
Men det er direkte forkert, siger Bruno Melgaard.
»Tidligere udredte og behandlede psykiatrien børn med ADHD, men på grund af flere patienter og for at spare i psykiatrien, blev patienterne presset ud i almen praksis til opfølgning uden nogen form for aftale. Vi vil gerne samarbejde om patientbehandling – også patienter med ADHD – men det kræver en aftale om, at vi har resurser og uddannelse til at kunne gøre det«, siger Bruno Melgaard.
Han understreger samtidig, at praksissektoren vil følge med i, hvordan udredningsret og pakkeforløb fungerer, da en vurdering skal følges op af den nødvendige opfølgning. Og specielt psykiatriske patienter er meget forskellige og dermed måske ikke så egnede til fastlagte, korte pakkeforløb, siger PLO-formanden.
»Vi ved nu, at vi kan få vurderet patienterne inden for kort tid, og det var vi ikke sikre på før. Det er kun godt, men selvfølgelig er det også vigtigt at sikre kvaliteten i udredningen. Vi ved, at der er mangel på psykiatere, og det er vel også derfor, at psykiatridirektørerne er bekymrede for flere henvisninger«, siger Bruno Melgaard.
Læs også: Overlæge: Flere patienter giver mindre fleksibilitet
