Flere sundhedspersoner oplever at få en klagesag på halsen, fordi patienter klager over opslag i patientjournalen. Det viser nye tal fra Styrelsen for Patientklager (STPK).
Alene fra 2020 til 2025 er antallet af klager vedrørende opslag i patientjournaler i de fem regioner næsten seksdoblet.
Det er en »opsigtsvækkende« stigning, lyder det fra Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen:
»Der er kommet en øget opmærksomhed i befolkningen efter en række sager med uberettigede opslag i patientjournaler i de senere år. I nogle tilfælde har regionerne opfordret borgerne til at tjekke efter, om alt er, som det skal være i journalen, og det har mange gjort. Noget, som mange borgere ikke var klar over, før sagerne kom frem i medierne«.
I august 2025 skrev netmediet Version2, at antallet af borgere, der har været inde på sundhed.dk for at se, hvem der har kigget i deres sundhedsjournal, var steget fra 90.000 i juni 2024 til 155.000 i juni 2025.
Men det kan være svært for borgerne at vurdere, om et opslag i deres journal er berettiget eller ej.
I de seneste tre år har 20-30% af de afsluttede klagesager vedrørende opslag i patientjournaler ført til kritik, viser en opgørelse, som STPK har sendt til Ugeskrift for Læger.
»Et øget antal klagesager er bestemt ikke det samme som et øget antal uberettigede opslag«, understreger Camilla Rathcke, der uddyber:
»Det er ikke så nemt for borgerne, for det kan være vanskeligt at gennemskue, om et opslag i ens journal er berettiget eller ej. Man kan f.eks. ikke konkludere, at der er foregået noget forkert, hvis man ser, at en læge eller sygeplejerske, som man ikke kender navnet på, har kigget i ens journal på en dato, hvor man ikke var i kontakt med den pågældende«.
Hun nævner som eksempel, at praktiserende læger f.eks. kan have behov for at konferere deres patienter med en kollega på sygehuset. Og at læger må foretage journalopslag til læring og evaluering i op til seks måneder efter, de har haft en patient i behandling.
»I Lægeforeningen mærker vi også en stigende interesse fra medlemmerne for at vide mere om regelsættet om journaloptag. Primært fordi folk er bekymrede for, om de kommer til at gøre noget, de ikke må. Langt de fleste læger kender godt reglerne, men det er klart, at de senere års historier om uberettigede journalopslag kan kalde på refleksioner og tvivl om, man gør det rigtigt – nok især hos vores yngre kolleger«.
Camilla Rathcke hæfter sig ved, at der i forbindelse med medieomtalen af flere sager om uberettigede opslag i journaler har været rejst kritik af, at så mange medarbejdere kan slå op i journalen i f.eks. sundhedsplatformen.
»Det kan godt diskuteres, om alle de, der potentielt kan tilgå journalen i dag, skal kunne blive ved med at kunne det. Hvorfor skal en social- og sundhedsassistent på en neurologisk afdeling f.eks. kunne slå alle patienter i hele systemet op, hvis hun ikke er direkte involveret i behandlingen? Jeg synes dog, at man skal holde sig for øje, at patientjournalen også er et kommunikationsredskab mellem sundhedsprofessionelle. Det er jo en hjælp til os, når vi behandler patienten i forløb på tværs af matrikler, afdelinger og sektorer«.
Nogle klagesager kan måske undgås, hvis en mistænksom borger henvender sig til den afdeling, hvor der har været opslag i journalen, før man opretter en klagesag, siger Camilla Rathcke. Så kan eventuelle misforståelser opklares.
»Men det kræver, at regionerne sørger for, at borgerne får et hurtigt og brugbart svar. Ellers er det jo nemmere at indgive en klage«, siger Camilla Rathcke.
Fakta
Fakta
