Flere patientklager, men de fordeler sig skævt på specialer

Faktaboks med oversigt over klager i alle specialer er tilføjet 30. januar kl. 18.45.

Antallet af patientklager over læger er stigende. Det viser tal, som Styrelsen for Patientklager (STPK) har offentliggjort.

Fra 5.568 klager i 2020 til 9.038 i 2025.

Klageniveauet er også stigende i andre sektorer. For et år siden skrev dagbladet Politiken f.eks., at Danmarks Lærerforening på 15 år har udvidet antallet af jurister fra én til 25 – bl.a. for at kunne håndtere et stigende antal klager over lærere fra forældre.

Klagetendensen ses også i samfundet som sådan. Nævnenes Hus, der er en styrelse under Erhvervsministeriet, som sekretariatsbetjener 18 klage- og ankenævn, konstaterer en stigning på 33% i antallet af sager fra 2018 til 2024, fremgår det af årsrapporten for 2024.

I sundhedsvæsenet fordeler klagerne sig ikke ligeligt på specialer, viser STPK’ s tal. Men sandheden er mere nuanceret end som så. Mængden af klager afhænger af f.eks. specialets karakter, størrelse, aktivitet samt af den opgørelsesmetode, som STPK anvender.

Ugeskrift for Læger har bedt repræsentanter for tre specialer om at kommentere antallet af klager samt fortælle, hvordan patientklager påvirker lægerne.

Henrik Ømark, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM)

»Vores speciale er særligt udsat for at få klagesager«, siger Henrik Ømark, der er formand for DASEM.

»Risikoen for uhensigtsmæssige patientforløb eller fejlvurderinger er jo større for den læge, der står med en akut uafklaret patient end for en læge, der kender patientens diagnose. Og når der f.eks. opstår ,crowding’ i en akutmodtagelse, ved vi, at patientforløbene bliver dårligere. Selv om vi gør alt, hvad vi kan for at undgå det, er det bare vores vilkår, at vi nogle gange ender i scenarier, som vi ikke selv er herrer over eller har indflydelse på«.

Akutmedicin er det nyeste af de lægefaglige specialer, og der er på nuværende tidspunkt uddannet ca. 130 speciallæger i akutmedicin. De 21 akutafdelinger er da også organiseret vidt forskelligt med store indbyrdes variationer i antallet af speciallæger i akutmedicin.

I STPK’ s opgørelse registreres en klage i det speciale, hvor patienten er indlagt eller behandles. Andre specialer kan også indgå i klagesagen, hvis de er involveret i det forløb, der klages over. Men det er ikke nødvendigvis akutmedicinere, der klages over i akutafdelingerne, påpeger Henrik Ømark.

»Jeg bliver lidt ked af, hvis nogle tolker STPK’s statistik, som om akutmedicin fejler, og at vi har en svag faglighed. Det er ikke det sande billede, og vi arbejder netop på at få en højere faglighed ind i akutmodtagelserne, som har manglet et generalistspeciale med fokus på akut modtagelse«, siger Henrik Ømark.

Klagesagerne fylder ikke så meget mere for akutmedicinerne, efter det ny klagesystem er blevet indført, siger han.

»Det er ikke noget, vi går og taler så meget om i det daglige. Men man bliver selvfølgelig stadig rigtig ked af det, hvis man laver en fejlbehandling eller en fejlvurdering af en patient«.

Maria Krüger, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)

»Almen praksis er ofte første kontakt til sundhedsvæsenet, og det betyder, at usikkerheden er størst der«, siger Maria Krüger, der er formand for DSAM.

»Lægevagten har altid fået mange klagesager. Det er der, hvor sundhedsvæsenet møder allerflest mennesker, og hvor vi i et øjebliksbillede skal skelne mellem det, der er sygt og ikke sygt. Vi skal vurdere patienter, vi ikke kender, og hvis det er telefonkonsultationer, er det endnu mere usikkert«.

Almen medicin er med afstand det største lægefaglige speciale og er i klagestatistikken slået sammen med lægevagten. Uanset om en almenmediciner er i egen klinik eller i lægevagten, er der tale om lægefaglige skøn og om et øjebliksbillede, påpeger Maria Krüger.

»Vi foretager jo skøn, og nogle gange viser et skøn sig efterfølgende ikke at holde, fordi man ikke kan forudsige fremtiden. Det er et vilkår i vores arbejde. Vi stiller tentative diagnoser, og det er ikke altid, at vi lander det rigtige sted, når vi møder patienten i den første konsultation«, siger hun.

»Derfor er kommunikation så utrolig vigtig for os. Vi skal sørge for, at patienterne forstår, at de skal kontakte os igen, hvis det udvikler sig yderligere. Vi skal delagtiggøre patienten i vores overvejelser, så han eller hun har et klart billede af, hvorfor vi skønner, som vi gør. Og så de ved, hvornår de skal reagere«.

Maria Krüger oplever, at klagesagerne fylder for lægerne i almen praksis – også selv om der med det ny klagesystem fortrinsvis er tale om forløbsklager.

»Klager fylder. Man prøver jo at have en god relation til sine patienter, og det kan være hårdt at få en klage, når man har gjort sig umage. Men det må ikke være skamfuldt, og vi skal kunne navigere i det og bære det på vores skuldre. Vi må ikke lade klagesager gå ud over vores arbejdsevne. Men det sker jo desværre, at fejlskøn og klagesager kan blive hæmmende for vores arbejde og føre til defensiv medicin og overbehandling. Jeg tror, at det vil være rigtig godt, hvis vi blev bedre til at tale sammen om klagerne – og lære af dem«.

Henrik Palm, næstformand for Dansk Ortopædisk Selskab (DOS)

»Vi oplever, at patienterne langt overvejende klager for at få en uddybende forklaring af det skete og for at sikre bedre forløb for de næste patienter«, siger Henrik Palm, der er næstformand for DOS, i en skriftlig kommentar.

»Den viden oplever vi, at både vi og resten af hospitalsvæsenet gennem årene i tiltagende grad er motiverede for at lytte til, nok netop fordi klagesystemet langt hen ad vejen er tænkt som lærende snarere end straffende. Det skal vi værne om«.

Ortopædkirurgien vil nok altid være overrepræsenteret i forhold til andre specialer, påpeger Henrik Palm.

»Det er egentlig ikke så overraskende, for det er jo nok lettere for patienterne at forstå operative forløb på bevægeapparat f.eks. med et skævt helet brækket håndled til følge, fremfor om der blev reageret rettidigt og optimalt på f.eks. en kombination af skæve blodprøver«.

I de senere år er der – som noget nyt – desuden kommet en del patientklager over ventetiden på både akutte og planlagte operative indgreb, oplyser Henrik Palm. Ventetider, som afdelingerne har kæmpet for at reducere efter COCID-19-epidemiens mange aflysninger.

Nogle klagesager kan være komplicerede og langvarige, hvor det er vigtigt, at den indklagede læge hjælpes undervejs, understreger Henrik Palm.

»Også psykisk, hvilket især er vigtigt blandt de yngste kolleger, hvor en klagesag uventet kan ramme selvtilliden og arbejdsmotivationen hårdt«.

I det store hele fungerer klagesystemet godt, lyder meldingen fra DOS. Og patientklager bruges sammen med arbejdet med personalets indberetning af utilsigtede hændelser til at forbedre afdelingernes uddannelsesprogrammer, instrukser og arbejdsgange

»Vi skal i både læge- og embedsstand, blandt politikerne og i befolkningen fortsat arbejde for, at systemets grundlæggende værdi som lærende snarere end straffende fastholdes«, skriver Henrik Palm.