Flere stressede læger søger om hjælp

Stigende arbejdspres og problemer med at få arbejdslivet til at hænge sammen med familielivet får flere læger til at søge om hjælp for stress.

Antallet af læger, der kontakter Susanne Qvistgaard, socialrådgiver i Lægeforeningen, har været støt stigende de seneste år.

"Jeg kan konstatere, at langt flere læger ringer til mig og fortæller, at de er på vej til at sygemelde sig eller allerede er blevet sygemeldt og ikke kan passe deres arbejde på grund af stress. Der skal meget til, før læger sygemelder sig og ringer til mig, og mange har været længe om at tage kontakten", siger Susanne Qvistgaard.

Hendes egen optælling viser, at antallet af henvendelser er steget til cirka det dobbelte i perioden fra 2011 - 2013, og hendes vurdering er, at tallet blot stiger.

”Lægerne er skolet i en kultur, der sætter patienten i højsædet. Det betyder, at læger er dygtige til at lytte til patienterne, men ofte ikke gode til at lytte til sig selv. Og det betyder, at læger negligerer deres egne stress-symptomer, og derfor kan der gå flere år, før de bukker under for presset og søger hjælp,” siger Susanne Qvistgaard.

De stressramte læger tæller både praktiserende læger, der føler sig alene og og hverken kan nå eller overskue de mange opgaver og yngre læger, der har svært ved at få det travle arbejdsliv til at hænge sammen med børnefamilielivet. Men også rutinerede overlæger føler sig presset og stresset.

"Lige som andre dele af samfundet er lægerne udsat for et stort arbejdspres, men fælles for mange læger er også, at de gerne vil være perfekte og have et perfekt liv. Men sådan er livet jo ikke og det er vanskeligt at acceptere for nogle læger," siger hun.

Også hos både Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger (FAS) er tendensen observeret ved bl.a., at begge foreninger i stigende grad henviser lægerne til ekstern psykologhjælp. Derfor har de i fællesskab netop ansat Mette Krøigaard som psykolog, der skal forebygge stress blandt læger på et overordnet plan, siger Lars Mathiesen, direktør i Yngre Læger.

”Det er bestemt ikke blevet nemmere at være ung læge med bl.a. fem-årsfristen. Og over tid er kravene blevet større til lægerne, så flere siger, at de synes, det er svært at håndtere balancen i selve lægelivet og balancen mellem arbejdsliv og familieliv,” siger Lars Mathiesen.

”Det er bestemt ikke blevet nemmere at være ung læge med bl.a. fem-årsfristen. Og generelt er kravene blevet større til lægerne, og flere siger til, at de synes, det er svært at håndtere balancen i selve lægelivet og balancen mellem arbejdsliv og familieliv,” siger Lars Mathiesen.

Også Kasper Axel Nielsen, direktør i FAS, mener, at fokus på stress i den grad er kommet på dagsordnen også blandt læger.

” Derfor skal psykologen via skræddersyede kurser hjælpe praktiserende speciallæger til at mestre livet som selvstændig. Hun skal hjælpe ledende overlæger med at forebygge stress i krydspresset mellem at skulle lede en gruppe læger og levere op ad i systemet. Og så skal hun ud på afdelinger med både yngre læger og overlæger og hjælpe dem med at få et bedre arbejdsliv,” siger Kasper Axel Nielsen.

Læs også: "Selvom jeg er læge, kan jeg godt få stress"