Fordomsfri psykose

Psykosebegrebet kan være svært at begribe. Det at have en betydelig forstyrrelse i virkelighedsopfattelsen enten i sanseapparatet (hallucinationer) eller fortolkningen af omverdenen (vrangforestillinger) er psykotiske fænomener, som kan fremtræde vidt forskelligt. Den tidligere professor ved Psykiatrisk Hospital i Risskov, Erik Strömgren, skrev tilbage i 1969, at selv om der ikke findes en definition, som tilfredsstiller alle, så gør psykosens praktiske og kliniske betydning begrebet uundværligt [1]. Nu knap seks årtier senere er der udkommet utallige forskningsartikler, retningslinjer, brugerperspektiver mv. I bogen »Kort og godt om psykose« har forfatterne, Merete Nordentoft, Helene Gjervig Hansen & Marie Starzer, sammenfattet psykosens væsentlige elementer, som både konkretiserer og beskriver psykotiske oplevelser med utallige eksempler og nuancerer fordomme om, at skizofreni er en kronisk tilstand med sparsom effekt af behandling. For der findes virksomme medicinske og psykosociale tiltag, som bedrer tilstanden for en stor del.

De psykotiske symptomer beskrives grundigt. Særligt de forskellige typer af vrangforestillinger, som kan være svære at sætte sig ind i, bliver både klart defineret og præsenteret med en klinisk beskrivelse, og f.eks. er selvhenførende forestillinger en oplevelse af at være i centrum for omverdenens opmærksomhed og beskrives i en case om en ung mand, som ud fra farven på forbipasserendes indkøbsposer fik at vide, hvor han skulle henvende sig til en mission. Symptomer på katatoni nævnes under de diagnostiske kriterier for skizofreni, men de bliver ikke beskrevet selvstændigt. Katatoni er ellers underdiagnosticeret og består af en bred gruppe af symptomer som f.eks. positur (opretholdelse af abnorm kropsstilling), stupor (ingen eller begrænset motorisk aktivitet) eller ekkolali/ekkopraksi (efterligning af tale/handlinger) [2]. Katatoni er ud over skizofreni associeret med andre psykiske og somatiske tilstande.

Med rette lægges der vægt på de apsykotiske symptomer ved skizofreni. Negative symptomer som nedsat energi, apati og isolation samt påvirket kognitiv funktion er invaliderende og stigmatiserende symptomer. Disse symptomer kan være svære at behandle, mere vedvarende end hallucinationer og vrangforestillinger og kan på lang sigt være de mest hæmmende faktorer for den enkelte. Skam, selvstigmatisering og misforståelser kan følge af at være velbehandlet for psykosen, men stadig have væsentlige problemer.

Foruden symptomer og diagnostik beskriver bogen de bagvedliggende bio-psyko-sociale årsager, sygdomsforløb, behandling og forebyggelse af skizofreni. Tidlig intensiv behandling ud fra den danske OPUS-model beskrives grundigt med behandlingens forskellige psykosociale indsatser som f.eks. psykoedukation, familieintervention og samtaleterapi. Det sidste kapitel giver råd til pårørende. De gives håndfaste råd om bl.a. støtte, realistiske forventninger og grænsesætning.

Bogen er en afstigmatiserende og læsevenlig introduktion til psykose med fokus på skizofreni. Særligt kan den bruges af nye læger i psykiatrien eller almenmedicinere, som ønsker at holde sig opdateret. Derudover bør den finde indpas på psykiatriske sengeafsnit og bosteder til dannelse af personale, personer med skizofreni og pårørende.