Forfatter Ida Jessen sammenfletter i sin første essaysamling portrætter af sine yndlingsforfattere, egne læseoplevelser og uforløste idéer og skaber indirekte et portræt af sig selv som forfatter. Læs anmeldelse af Lene Agersnap.
Fakta
»At skrive er det modsatte af destruktion«. Citatet stammer fra den svenske forfatter Kerstin Ekman og er fanget af Ida Jessen, som i denne fine essaysamling fortæller om byggestenene til sit forfatterskab, om læsning og skrivning som livsnerve og hvilke forfattere, der løbende har inspireret hende.
Ida Jessen blotlægger også nogle af de idéer, hun har researchet på, men som hun ikke har kunnet banke tilstrækkeligt liv i, til at transformationen til et skønlitterært værk kunne finde sted – heraf bogens titel.
Hvorfor er tilblivelsen af skønlitteratur interessant for læger? Måske kan noget af svaret findes i et andet Ekman-citat: »Når man trækker sig ud af verden, kommer man ind i den«. Evnen til indlevelse og fordybelse er under pres i rastløshedens tidsalder.
I skønlitteraturens verden er det muligt at få disse elementer ind i sit liv igen. Og hvis det kniber med at gribe ud efter en hel roman, kan man passende starte med Alice Munro, den canadiske nobelprismodtager, som er stormester i novellekunst. Ida Jessen priser hende for evnen til at frembringe helstøbte portrætter af levet liv i kondenseret form.
Som praktiserende læge har jeg altid været fascineret af Alice Munros noveller, der minder mig om mit liv med mine patienter gennem alle årene. Novellelæsningen har skærpet min sans for det historiefortællende element i menneskers liv og gjort mig mere opmærksom på andre nuancer end de traditionelt medicinske i mine løbende samtaler med patienterne. Og ganske som det er en forfatters arbejde at overvinde sine fordomme og automatik, kan man sige det samme om det at være læge.
Også Sigrid Undset og Steen Steensen Blicher står – blandt mange andre – på Ida Jessens liste over yndlingsforfattere. Sigrid Undset, der var enlig mor til tre i starten af 1920´erne, formåede at frembringe sine store middelalderromaner på trods af stor ydre modstand. Formlen var en enorm arbejdskapacitet, både hvad angår det at læse og skrive.
Ida Jessen er forståeligt fascineret af denne store modstandsdygtighed og produktivitet, der skaffede også Sigrid Undset en nobelpris, og spørger sig selv om, hvornår en forfatter bliver knækket af ydre modstand, og hvornår store benspænd ligefrem betyder, at litteraturen bliver endnu bedre.
»Måske er det i virkeligheden, når man er pisket til at generobre sin værdighed og sin selvforståelse, at man skriver allerbedst«, fortsætter Ida Jessen og nævner Steen Steensen Blicher som et godt eksempel på dette. Han nåede aldrig selv at opleve sin store litterære betydning. »En landsbydegns dagbog«, et af dansk litteraturs mest gennemanalyserede værker, er skabt af en mand, der levede et til tider forhutlet liv som vagabond. Han var med Ida Jessens ord rørt sammen af både storhed og ynkelighed.
Kapitlerne om digterpræstens tilværelse med sin onde muse, Erneste, og deres 11 kuldsejlede børn er fascinerende læsning og kunne være blevet en fremragende roman, hvis Ida Jessen havde pustet den form for liv i karaktererne. I stedet skaber hun en ikke mindre tankevækkende, tredimensional skitse af parret Blichers skæbne.
Læs denne bog og få inspiration til, hvilke litterære værker der bør anskaffes. Som sidegevinst fås et sjældent indblik i en forfatters arbejdsliv og kreative proces.
