»Forhandlingerne er ikke slut – de er lige gået i gang«

Det sker ikke tit, at ordførere fra samtlige Folketingets partier står bag ministeren, når en ny politisk aftale bliver præsenteret. Men der var trængsel på dørtrinnet bag sundhedsminister Sophie Løhde (V), da den nye psykiatriaftale fredag blev præsenteret.

Planen indeholder 14 punkter, der bygger videre på og konkretiserer den tidligere indgåede første aftale om en tiårsplan for psykiatrien. Fokus er på at skabe hurtigere behandlingstilbud til børn og unge, sikre bedre akuthjælp, øge trygheden for de ansatte i psykiatrien og en markant nedbringelse af brugen af tvang.

Partierne er blevet enige om via finansloven at afsætte knap 600 mio. kr. i 2024 til bl.a. indsatsen over for børn og unge med indførelsen af behandlingspakker og en opfølgende indsats efter behandling. Det drejer sig om 400 mio. kr. i 2024. Andre 100 mio. kr. skal styrke den psykiatriske forskning med fokus på selve behandlingsfeltet.

Der skal, som det tidligere er blevet stillet i udsigt – skabes et lettilgængeligt kommunalt tilbud uden visitation, som skal fange mistrivslen blandt børn og unge i opløbet, så det ikke udvikler sig til egentlige psykiatriske lidelser. De mere præcise rammer for, hvordan disse tilbud skal indrettes, afventer et udspil fra Sundhedsstyrelsen, som forventes at komme i næste uge.

Indsatsen for at sikre en bedre akut hjælp handler ikke mindst om at forebygge selvmord. Det skal bl.a. ske gennem en permanent bevilling til Livslinien, mens den akutte indsats skal styrkes ved at »udbygge de akutte psykiatriske behandlingstilbud og oprette en national psykiatrisk akuttelefon, som kan visitere mennesker med akut behov for psykiatrisk hjælp til rette sted«, står der i aftalen.

Indsatsen for at øge tryghed og sikkerhed for de ansatte i psykiatrien skal ske ved, at »sikkerheden forbedres ved, at rammerne i psykiatrien bringes i orden og ved at klæde personalet bedre på til at forebygge og håndtere konfliktsituationer, som kan risikere at munde ud i voldsepisoder«.

Partierne bag aftalen har derfor afsat »midler til konkrete tryghedsskabende indsatser efter lokale behov i kommunerne og regionerne« og er »enige om, at en del af et trygt arbejdsmiljø handler om at have et vedvarende fokus på at kompetenceudvikle medarbejderne gennem relevant efteruddannelse, kursusdeltagelse m.v.«.

I forhold til brugen af tvang har aftalepartierne »noteret sig, at man ikke kom i mål med tvangsmålsætningerne i perioden 2014-2020«. »Der er behov for at anskue nedbringelse og forebyggelse af tvang på nye måder. Der skal være et stort fokus på det relationelle arbejde mellem patienter og personale, så patientens ønsker inddrages i videst muligt omfang for at forebygge tvang, men også når tvang er nødvendig, så der kan tages højde for den enkeltes egen opfattelse og vurdering af indgrebet«, hedder det i aftalen.

Målet er, hedder det, at »anvendelsen af de tvangsformer, der opleves mest indgribende og opstår i akutte situationer (bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang) nedbringes frem mod 2030 med op mod 40% og ikke under 30%«. De to tal er, sagde Sophie Løhde, baseret på vurderinger fra Sundhedsstyrelsen.

Et første skridt

Ordene »et første, men vigtigt skridt« gik igen mange gange, da Sophie Løhde og ordførerne efter tur havde ordet, og fremhævet blev ikke mindst tiltagene, der skal give børn og unge hurtig adgang til hjælp, støtte og udredning, sikre en bedre indsats for selvmordstruede og forbedre tryghed og sikkerhed for de ansatte i psykiatrien.

Behandlingspakkerne til børn og unge blev af flere fremhævet som det første skridt imod en sidestilling af psykiatriske og somatiske lidelser – men der er et godt stykke vej igen, lød erkendelsen også.

Sophie Løhde erkendte, at hun ser med bekymring på, at der, samtidig med at der tales om flere penge til psykiatrien, reelt er præsenteret besparelser på området i kommuner og regioner. Men, sagde hun, med denne og kommende aftaler bliver der tale om et reelt og permanent løft af indsatsen.

Flere ordførere pegede ligesom sundhedsministeren på, at en af de vigtigste pointer med aftalen er signalet om, at det nu er alle Folketingets partier, der bakker op om de kommende års genopretning af psykiatrien.

»Vi står samlet bag den her aftale. Vi er i gang, vi er ikke i mål, og vi stopper ikke. Forhandlingerne er ikke slut – de er lige gået i gang«, sagde Sophie Løhde ved præsentationen af aftalen.

Både hun og flere ordførere fremhævede, at den brede enighed om at vende udviklingen inden for psykiatrien også er en vigtig brik i arbejdet med at gøre psykiatrien til et attraktivt arbejdsfelt og et speciale, man gerne vil uddanne sig ind i. Her fremhævede hun bl.a., at psykiatrien fremover bliver en fast del af KBU-forløbene,

Samtidig fremgik det, at partierne har aftalt, at hele den samlede tiårsplan skal være på plads i løbet af 2024 og være bygget op omkring de 37 anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen kom med i januar 2022.

Ros fra selskabet, men …

I Dansk Psykiatrisk Selskab bliver aftalen helt overordnet mødt med ros: Selskabet »ønsker at udtrykke en dybfølt tak til regeringen og forhandlingsparterne«, hedder det.

»Vi er virkelig glade for det kæmpe løft, som de 400 millioner giver psykiatrien. Overordnet set er vi glade for de initiativer, der iværksættes, og de er alle velkomne. Vi vil især fremhæve indsatsen til forebyggelse af selvmord, oprettelsen af en akut telefonlinje og et forstærket akut beredskab. Det er tre helt centrale tiltag, som kommer til at gøre en stor forskel«, siger forperson Merete Nordentoft.

Men der er stadig en række udeståender, understreger hun:

»Trods den store investering er der problemer, som ikke forsvinder, og som ikke er blevet adresseret. Vi savner investeringer i den nødlidende regionale psykiatri. Her er personalet i de ambulante team og sengeafdelingerne overbelastet og tvungne til at gå på kompromis med kvalitetsstandarderne. Vi håber, at en kapacitetsøgning på det ambulante område vil blive den næste investering. De 135 millioner, som blev fastlagt til forløbsbeskrivelser i 2022-aftalen, rækker ikke. Vi håber, at der bliver plads til en investering i behandlingen af de mest alvorlig syge i den aftale, der kommer for 2025«, siger Merete Nordentoft.

Tilsvarende er selskabet »selvfølgelig tilfreds med, at man investerer i nedbringelse af tvang«.

»Men der er desværre også et ,men’ her: Den planlagte indsats er utilstrækkelig. Vi håber, at den investering, der nu lægges op til, kan blive starten på en senere forstærket indsats«, siger hun.

Dansk Psykiatrisk Selskab opfordrer til fortsat samarbejde og fokus på at implementere midlerne effektivt og målrettet. Det er afgørende, at midlerne bliver anvendt på en måde, der ikke kun øger kvantiteten, men også kvaliteten af behandlingen.

»Jeg håber virkelig, at regeringen og vores sundhedspolitikere hører, at vi ér glade – samtidig med at vi er ivrige efter at komme videre. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med regeringen og PsykiatriAlliancen for at sikre, at disse investeringer fører til betydelige forbedringer i psykiatrien«, siger Merete Nordentoft.

Læs hele aftalen »En bedre psykiatri« her.