Skip to main content

Formand for pædiaterne: »Vi mangler viden for at kunne vaccinere 12-15-årige«

Sundhedsstyrelsen og Dansk Pædiatrisk selskab er uenige om anbefaling af vacciner til 12-15-årige børn. Selskabet anbefaler ikke vaccinen til den gruppe, understreger formanden til Ugeskrift for Læger.
Foto: Claus Bech.
Foto: Claus Bech.
Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk
17. jun. 2021
05 min

Indtil videre er det kun borgere ned til 16 år, som bliver tilbudt en vaccine mod coronavirus. Men sådan bliver det ikke ved med at være.

Det står klart efter torsdagens pressemøde med Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og Klaus Birkelund Johansen, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

Her sagde Søren Brostrøm, at Sundhedsstyrelsen nu anbefaler vacciner til de 12-15-årige.

»Vi har brug for ekstra befolkningsimmunitet, og ved at vaccinere de 12-15-årige kan vi få fire pct. ekstra befolkningsimmunitet. Det har vi brug for fremadrettet i forhold til at være sikre på, at vi kan bevare epidemikontrollen, også i den kommende vintersæson.«

Vaccinen fra Pfizer-BioNTech har givet dokumentation, som gør, at de den 28. maj fik godkendelse fra EU-kommissionen til netop vaccination af 12-15-årige, sagde Brostrøm.

»Når vi kigger dokumentationsgrundlaget igennem, altså det store lodtrækningsstudie af 12-15-årige børn, som EMA har kigget på, er vi overbevist om, at vaccinen er effektiv og sikker til 12-15-årige børn,« fortsatte han.

Men det var ikke med Klaus Birkelund Johansens gode vilje.

Han anbefalede, at forældrene venter med vaccinerne til deres teenagere.

»Vi er glade og trygge ved de vacciner, der findes, og vi er ikke bekymret for at vaccinere børn med den viden, vi har i dag. Men i det studie, som Søren Brostrøm refererer til, kan vi ikke forvente at se de sjældne bivirkninger. Hvis det viser sig, at der er en årsagssammenhæng imellem vaccinen og hjertemuskelbetændelse, vil det ikke dukke op i sådan et studie, fordi det har været for lille. Vi skal derfor afvente, blive klogere og indhente de informationer, vi får fra de børn, der bliver vaccineret i USA og Tyskland. Der kommer gode og valide data på, at det her formentlig viser sig at være sikkert at gøre,« sagde pædiaterformanden.

Usikre bivirkninger

Ugeskrift for Læger fangede Klaus Birkelund Johansen i taxaen på vej til Eigtved Pakhus, hvor pressemødet fandt sted.

»Vi mener, at det er vigtigt at være sikker på, at vaccinen er sikker til børn, før man igangsætter vaccination af de 12-15-årige. Vi glæder os dog over, at den er blevet godkendt af EMA, så vi kan vaccinere dem, som er i risiko. Vi har en gruppe af risikobørn, som vi definerede for noget tid siden. Og det er rigtig positivt«.

»Vi synes stadig, at man skal være tilbageholdende med at vaccinere raske 12-15-årige«, sagde Klaus Birkelund Johansen.

Hvad er faren ved at vaccinere en gruppe, uden vaccinen er blevet afprøvet? Er det set før?

»Nej, det er nemlig ikke set før mig bekendt. Og der er et spor, der skræmmer lidt, i forhold til pandemic-vaccinen mod svineinfluenza. Vi vaccinerede ikke i Danmark, men i andre lande så vi en gruppe af børn få narkolepsi som bivirkning«.

Klaus Birkelund Johansen peger desuden på den sjældne bivirkning myokardit, som er fundet i sjældne tilfælde i Danmark efter mRNA-vaccination.

»Her var der en tidsmæssig relation mellem vacciner og myokardit hos unge mænd«, siger Klaus Birkelund og understreger, at det var meget sjældne tilfælde.

Det bidrager til bekymringen ved at tilbyde vacciner til unge teenagere, sagde han.

»Fra DPS’ side sagde vi straks, at vi var bekymrede, fordi vi ikke havde tilstrækkelige data til at iværksætte vaccination. Og så kom tilfældene med myokardit lige bagefter. EMA undersøger det, men der er ikke fastslået en kausal sammenhæng mellem myokardit og vaccinerne«, sagde Klaus Birkelund Johansen.

Myokardit er en meget almindelig, men underdiagnosticeret tilstand, som ses ved virusinfektioner, forklarede han.

»Så med den opmærksomhed, der er på problemet i øjeblikket, er der en risiko for, at disse bliver overrepræsenteret i indrapporteringerne. Sammenhængen er altså svær at påvise, men det er vi ved at blive klogere på. Men det er en af grundene til, at vi ønsker at være afventende«.

Manglen på viden er dog den primære årsag til, at DPS ikke anbefaler at give vacciner til de 12-15-årige på nuværende tidspunkt.

»Vi synes, at vi kan tillade os at fastholde det synspunkt i forhold til den generelle epidemisituation. I så fald skal vi afvige fra nogle af de mest gængse principper ved at vaccinere nogle, som ikke er i alvorlig risiko for sygdom ved det, vi vaccinerer imod. Vi mener, at vi skal afvente erfaringer fra de lande, der er begyndt at vaccinere de yngre teenagere. Der er givet 2,3 millioner doser i USA i denne aldersgruppe, og de data kommer«.

Så I bruger andre landes børn som forsøgspersoner?

»Nej, det gør vi ikke. Andre lande vaccinerer deres børn, og vi observerer, hvad der sker. Så langt rækker min indflydelse ikke«.

Du siger, at børnene ikke bliver syge af det, men ses det ikke ved mange andre vacciner, at man vaccinerer raske børn for at passe på de svage?

»Vi har glemt, hvordan det er at have mæslinger. Børn blev syge af mæslinger, og nogle døde. Og det samme med fåresyge, hvor unge mænd blev sterile som en konsekvens af fåresyge«.

Men er der ikke mange vacciner, vi giver for at beskytte andre?

»Jo, røde hunde vaccinerer vi imod for at beskytte gravide og deres fostre. Det er ikke mange tilfælde, hvor vi vaccinerer raske for at beskytte de svage. Når vi tager ud og rejser, vaccinerer vi os imod alt muligt, udelukkende for vores egen skyld«.

Kan de her børn holde pandemien i gang, når de kommer tilbage i skole efter sommerferien, så vi igen skal se et nedlukket samfund?

»Det er argumentet for at gøre det, og Sundhedsstyrelsen har regnet på dette. Men lad os starte med at vaccinere dem, der er i risiko – alle dem under 40 med sygdomme, som gør, at de er i risiko for et alvorligt forløb med COVID-19. Vi har en begrænset vaccineressource, og vaccinerne skal prioriteres«.

Læs også:

Læger bør kende til mulige sjældne komplikationer hos unge efter vaccination mod COVID-19

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen