En morgen i oktober ringede en gruppe politibetjente på retsmediciner Şebnem Korur Fincancıs dør i Istanbul. Præsidenten for Den Tyrkiske Lægeforening TBB vidste med det samme, hvad det handlede om. I dagene op til havde medlemmer af regeringen og sågar den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan kritiseret et interview, Fincancı havde givet på tv. Nu fulgte så de næste skridt: politi, varetægtsfængsling og retssag. Den 11. januar blev Fincancı idømt 2 år, 8 måneder og 15 dages fængsel for ifølge dommeren at udbrede propaganda for en terrororganisation, men blev samtidig løsladt, imens ankesagen kører. Menneskerettighedsorganisationer kalder dommen grundløs, uretfærdig og politisk. Fincancı selv anser hele affæren for et alibi for at angribe foreningen.
»Jeg har det egentlig fint, men jeg er bekymret for TBB, som er det egentlige mål. Vi ved, at regeringen er utilfreds med alle former for bevægelser, som prøver på at styrke den demokratiske diskussion«, siger Şebnem Korur Fincancı.
Menneskerettighedsorganisationerne Human Rights Watch og Amnesty International kritiserer også dommen mod lægeformanden. Målet med retssagen er at sende et signal til alle i Tyrkiet, som kæmper for at bringe overtrædelser af menneskerettigheder frem i lyset, uddyber Milena Büyüm, Amnesty Internationals Tyrkietekspert. Budskabet er klart, mener hun:
»Der er visse ting, du ikke må sige. Din ret til ytringsfrihed er begrænset, især hvis du virker til at udfordre staten, og særligt når det handler om rettigheder for kurdere, minoriteter, LGBT+-personer og kvinder«, siger Milena Büyüm fra Amnesty International.
I sit årelange arbejde som professor i retsmedicin har Fincancı bistået med udgravninger af massegrave i Bosnien og dokumenteret tortur. Hun er medforfatter til Istanbul Protokollen, som bruges af FN til at dokumentere tortur, og har været formand for den tyrkiske menneskerettighedsorganisation TIHV.
Retssagen mod hende begyndte i oktober 2022, imens tyrkisk militær foretog operationer mod den militante, kurdiske bevægelse PKK i Nordirak, som er kategoriseret som en terrororganisation af både Tyrkiet, EU og USA. Der var netop dukket videoer frem i medier med bånd til den væbnede bevægelse, som viser mennesker, der angiveligt er påvirkede af en form for gas.
Den 19. oktober blev Şebnem Korur Fincancı interviewet på tv i sin kapacitet af ekspert og bedt om at forholde sig til videoerne. Hun svarede, at hun havde set optagelserne og vurderede, at der burde laves en uafhængig undersøgelse af anklagerne om brug af giftig gas.
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan afviste straks, at tyrkisk militær har brugt giftgas, og sagde, at folk, der påstod noget sådant, ville blive retsforfulgt. Få dage senere blev Şebnem Korur Fincancı varetægtsfængslet og anklaget for at sprede propaganda for en terrororganisation. Tyrkiets forsvarsministerium har desuden afvist enhver anklage om brug af kemiske våben i det nordlige Irak.
Den 11. januar blev Fincancı kendt skyldig. Milena Büyüm fra Amnesty International mener, at sagen mod lægeformanden skal ses i lyset af et omfattende forsøg fra myndighederne på at gøre kritikere tavse.
»Det vækker i særdeleshed myndighedernes vrede i Tyrkiet, når meget alvorlige overgreb på menneskerettighederne bliver bragt frem for offentligheden«, siger Milena Büyüm.
Sagen mod Fincancı har også fået de danske kolleger i Lægeforeningen til at reagere. Dommen »understreger et fuldstændigt fravær af retssikkerhed for de tyrkiske læger«, skrev formand Camilla Noelle Rathcke i et brev sendt til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen den 18. januar. Hun opfordrer udenrigsministeren til at indkalde den tyrkiske ambassadør i København til en samtale for at understrege, »at det er bydende nødvendigt at respektere befolkningens herunder lægernes ret til at udtale sig frit og påpege krigens rædsler«.
Udenrigsministeren udtaler til Ugeskrift for Læger, at han er bekymret over udviklingen i Tyrkiet og dommen mod Fincancı.
»Sagen er beklageligvis en del af en bredere tendens, hvor forholdene for civilsamfundet og respekten for ytringsfriheden er blevet forværret. Det er to helt centrale komponenter i et demokrati, og bliver de undermineret, underminerer det selve demokratiet«, udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i et skriftligt svar til Ugeskrift for Læger. Han kommenterer ikke på Lægeforeningens opfordring til at indkalde den tyrkiske ambassadør i København til et møde om sagen.
Udenrigsministeren har også sendt et skriftligt svar til Lægeforeningen, som kan læses i sin helhed herunder:
Sideløbende med sagen mod TBB’s præsident, Şebnem Korur Fincancı, har Sundhedsministeriet og anklageren åbnet en civil sag mod foreningen med henblik på at fjerne og udskifte den samlede bestyrelse. Den 8. februar skal der være høring i den sag.
»De rammer to fugle med én sten: både TBB og mig selv. Som menneskerettighedsaktivist har jeg bragt forskellige slags menneskerettighedsovergreb frem i lyset, derfor ser de mig som en fjende. Fjendskab har været regeringens måde at regere på de seneste fem-seks år. Nu har den så også fundet vej til TBB«, siger Şebnem Korur Fincancı.
Det er ikke første gang, hun har stået foran en dommer. I 2019 mødte Ugeskrift for Læger Fincancı, netop som hun var blevet idømt to et halvt års fængsel i en sag med lignende anklage. Forbrydelsen bestod i, at hun sammen med 2.000 andre under navnet Akademikere for Fred havde skrevet under på en erklæring, som kritiserede det tyrkiske militærs aktioner i kurdiske byer og opfordrede til at indlede fredsforhandlinger med den militante kurdiske bevægelse PKK. Det førte til, at der blev rejst retssager mod over 400 underskrivere, herunder flere læger.
Foreningen har tradition for at engagere sig i spørgsmål, som angår folkesundhed og har engageret sig i den offentlige debat i forbindelse med naturkatastrofer, hungersnød, terrorangreb, dødsstraf og politivold. I 2018 udsendte den samlede bestyrelse en udtalelse, som advarede mod de sundhedsmæssige konsekvenser, både fysisk og mentalt, af Tyrkiets militæroperationer i Syrien. Det fik præsident Erdogan til at kalde lægerne forrædere og »terroristelskere«, og hele bestyrelsen blev anholdt og ligeledes anklaget ifølge den tyrkiske antiterrorlovgivning. Sagen er stadig uafsluttet.
Vedat Bulut er generalsekretær i TBB og dermed kollega til Fincancı. Han peger på, at foreningen og regeringen er uenige om sundhedspolitikken på en række områder herunder privatisering af sundhedsvæsenet, lægers arbejdsforhold, behandlingstid og regeringens håndtering af coronakrisen. Alt sammen noget, som ifølge Vedat Bulut gør, at regeringen er ganske træt af foreningens ledelse.
De tyrkiske myndigheder er særligt opmærksomme på udtalelser, der handler om statens kamp mod PKK, som er terrorstemplet af Tyrkiet, USA og EU. Efter en fredsproces brød sammen i 2015, har Tyrkiet kæmpet mod PKK ikke kun på egen jord, men også i det nordlige Irak og Syrien.
Når læger i Tyrkiet bliver retsforfulgt for at ytre sig, skyldes det, at de har en stærk stemme i den offentlige debat, vurderer Milena Büyüm fra Amnesty International. Og de er ikke alene: Journalister, debattører, akademikere og aktivister er siden 2015 alle kommet under stigende pres i form af retssager, fyringer og fængslinger. Det er sket, i takt med at magthavernes rum til at påvirke retsvæsenet er blevet udvidet.
Fem rapportører fra FN’s Menneskerettighedsråd kritiserede i efteråret sagen mod Şebnem Korur Fincancı og anklagede Tyrkiet for at bruge antiterrorlovgivning til at komme efter kritikere af enhver art.
»Vi har dokumenteret mange sager, hvor antiterrorlovgivning og andre strafferetlige bestemmelser er blevet brugt til at chikanere, arrestere, tilbageholde og dømme aktører fra civilsamfundet i Tyrkiet, inklusive Dr. Fincancı, på falsk grundlag«, lød det i november fra FN’s Menneskerettighedsråd ifølge Reuters.
Støtte fra kolleger rundt om i verden har stor betydning, og Vedat Bulut, generalsekretær i TBB, er sikker på, at presset fra internationale NGO’er og forbund har medvirket til, at Şebnem Korur Fincancıs straf ikke blev endnu længere.
»Nogle af vores medlemmer er selvfølgelig nervøse. Hvis de taler, kan de blive straffet«, siger han og fortsætter: »En minoritet vælger den tavse vej. Men mange forsvarer Şebnem«.
