Parkinsonforskere kritiserer EU’s testmetoder for at være utilstrækkelige til at afsløre pesticiders virkning på hjernen.
Når EU’s fødevareautoritet EFSA har frikendt et stof som glyphosat for skadevirkninger på centralnervesystemet, er det sket på for tyndt et grundlag. Det mener hollandske Parkinsonforskere.
»Vi famler stadig i blinde med hensyn til sikkerheden af disse stoffer«, siger den internationalt anerkendte Parkinsonforsker professor Bas Bloem fra Radboud University i Holland ifølge en pressemeddelelse.
Med andre ord er det umuligt at afgøre, om et pesticid kan være med til at udløse Parkinsons sygdom eller ej.
Et af flere kritikpunkter gælder test på forsøgsdyr som mus og rotter.
Dyrene får et stof i stadig større dosis, indtil de viser Parkinsonsymptomer som for eksempel langsomme bevægelser og rystelser.
Så længe forsøgsdyrene er symptomfri, anses dosis for at være uskadelig. Men hos mennesker viser de tilsvarende symptomer sig først, når 60-70% af de dopaminproducerende hjerneceller allerede er gået til.
Så hos de symptomfri gnavere kan op til 60% af deres dopaminproducerende hjerneceller være døde.
Lektor emerita i miljømedicin ved SDU Helle Raun Andersen mener også, at testapparatet er utilstrækkeligt til at måle påvirkningen af hjernen. Hun har igennem mange år arbejdet med at undersøge pesticiders påvirkning på blandt andet ufødte og små børns hjerner.
»Pesticider bliver altid fremhævet som den gruppe, der er testet allermest. Det er også sandt, men det hjælper jo bare ikke, hvis de modeller man har, er utilstrækkelige. Og de dækker altså ikke i tilstrækkelig grad skader på hjernen«, siger hun.
»Når der er så mange undersøgelser, der viser, at visse pesticider kan øge risikoen for Parkinsons sygdom, så ved jeg ikke, hvorfor man ikke i højere grad bruger et forsigtighedsprincip«, siger hun.
Professor Bas Bloem har sammen med seks andre førende forskere i neurovidenskab fra universiteter og statslige forskningsinstitutioner i Holland nu opfordret EFSA til at teste alle eksisterende og nye sprøjtemidler efter en ny fire trins-screeningsplan, som for hvert trin indsnævrer mængden af stoffer under mistanke. Første trin er en databasesøgning, så test på cellekulturer, dernæst på orme, fisk eller fluer og til sidst på mus og rotter.
En vigtig pointe i forslaget er, at uafhængige organisationer som universiteter eller statslige forskningsinstitutioner skal teste stofferne, og ikke som i dag pesticidproducenterne selv.
Susanne Hougaard Bennekou, som er toksikolog og dansk repræsentant og videnskabelig ekspert i EFSAs videnskabelige komité, er enig i, at manglen på testmetoder er et alvorligt problem, men hun mener, at forskerne »sparker en åben dør ind«.
»Der er i EFSA en erkendelse af, at der skal nye testmetoder til for at dække Parkinsons sygdom og andre neurodegenerative sygdomme – og også udviklingsforstyrrelser«.
Hun oplyser, at der allerede arbejdes i EFSA-regi med resultater af alternative metoder til risikovurdering af sammenhængen mellem pesticider og neurodegeneration, og at man er ved at udvikle og validere nye testmetoder for udviklingsforstyrrelser.
