Da Allan Svendsen engang i 1980’erne købte en marksprøjte til sit landbrug på Nordfyn, blev hans kone Hanne bekymret.
»Han klatrede op ad en stige og hældte sprøjtemidlerne ned i en tank. Noget var pulver, og han stod med næsen lige der, hvor det blev hældt ned, men havde hverken handsker eller maske på. Han troede ikke, det var giftigt«, fortæller hun.
Allan Svendsen døde i 2022. Da var han hårdt angrebet af en uhelbredelig og fremadskridende sygdom, hvor flere og flere hjerneceller går til: Parkinsons sygdom.
Hanne passede selv sin mand i hjemmet, så længe hun magtede det, men det sidste halvandet år måtte han bo på plejehjem.
Om pesticider var med til at udløse sygdommen hos Allan Svendsen, er uvist, men en sammenhæng mellem sprøjtemidler og Parkinsons sygdom er vist i talrige epidemiologiske studier og i dyreforsøg. Netop for landmænd, gartnere og beboere i landområder, hvor der sprøjtes.
Alligevel har EU netop droppet et forslag om at halvere brugen af pesticider inden 2030.
Tilmed har EU godkendt ti år mere med verdens mest udbredte ukrudtsmiddel glyphosat, mens Danmark tre år i træk har givet dispensation til brug af diquat, et stof, som ellers er forbudt i EU.
Både glyphosat og diquat mistænkes for sammenhæng med Parkinsons sygdom.
Men »den rygende pistol« mangler. De mange studier viser en sammenhæng, men ikke en årsagssammenhæng. Og pesticider bliver ikke testet specifikt for, om de kan udløse neurodegenerative sygdomme.
Den fynske landmand Allan Svendsen var offer for en potentiel Parkinsons sygdom-pandemi. Omkring 10 mio. er ramt på verdensplan, og Parkinsons sygdom er den hurtigst voksende neurologiske sygdom i verden.
I 2015 havde seks mio. diagnosen, dobbelt så mange som 25 år tidligere. WHO regner med endnu en fordobling frem til 2040.
I Danmark lever lige nu omkring 12.000 mennesker med diagnosen, og det tal ventes at stige til 20.000 i 2040.
Den heftige stigning er en gåde. For selv om Parkinsons sygdom er mest udbredt blandt ældre, kan demografien ikke alene forklare stigningen.
Gener, livsstil og forskellige miljøfaktorer, herunder opløsningsmidler, metaller og pesticider, menes at spille sammen på uheldig og forskellig vis, når sygdommen rammer.
Nogle pesticider har længe været under mistanke for at være en – men altså ikke den eneste – faktor. Parkinsons sygdom kan spores tilbage til oldtiden, og pesticiderne kom først til efter anden verdenskrig.
Pludselig kunne svampe, ukrudt og insekter udryddes effektivt og blev det med skrappe midler. Siden er flere af de mest giftige midler blevet forbudt i Europa, og forbruget af pesticider er reguleret.
Men i dag findes spor af både fortidens og nutidens pesticider overalt – i jorden, i vandet og i mennesker.
En undersøgelse fra 2019 viste rester af pesticider i 83% af de testede landbrugsarealer.
I 2020 fandt man et eller flere pesticider i koncentrationer over grænseværdierne på 22% af alle overvågningssteder i floder og søer i Europa.
Og en omfattende undersøgelse i 2014-2021 i fem europæiske lande viste, at 84% af deltagerne i undersøgelsen havde spor af mindst to pesticider i kroppen.
Tallene viser, hvor udbredt pesticiderne er, men siger ikke noget om, hvorvidt de er skadelige for menneskers helbred.
Det er til gengæld undersøgt i registerstudier, test af cellekulturer og i dyreforsøg.
Forskellige pesticider forbindes med en lang række lidelser og sygdomme, blandt andre infertilitet, medfødte defekter, forskellige kræftformer, luftvejslidelser, udviklingsforstyrrelser, Alzheimers sygdom – og altså Parkinsons sygdom.
360.000 ton pesticider skifter hvert år hænder fra sælger til køber i EU. Og salget af pesticider har ligget på samme niveau i ca. ti år.
450 aktive stoffer er godkendt af EFSA, European Food Safety Authority, EU’s fødevaresikkerhedsautoritet.
Aktivt stof er det stof, som har direkte virkning på svampe, ukrudt eller skadedyr. Ud over aktivt stof kan pesticider også indeholde hjælpestoffer, som for eksempel gør midlerne vandopløselige eller forstærker virkningen.
EU godkender aktivstofferne ud fra firmaernes egne testresultater, og miljømyndighederne i de enkelte lande godkender pesticidprodukterne.
I runde tal blev der solgt 10.000 ton pesticider i Danmark i 2021 – det svarer til vægten af verdens største rumraket »Starship« gange syv. Ud af ti ton er de tre aktive stoffer.
Salget har ligget nogenlunde på det niveau i de seneste ti år, efter at mængden blev næsten halveret fra 2012 til 2021. Danmark har en pesticidstrategi, som sigter på at sænke pesticidbelastningen yderligere frem mod 2026.
Akut giftighed ved for eksempel at drikke eller indånde en stor dosis sprøjtegift er forholdsvis nemt at måle på forsøgsdyr. Til gengæld er det uhyre vanskeligt at vurdere, hvordan et bestemt pesticid i mindre doser påvirker menneskers helbred over længere tid.
Det skyldes dels, at landbrug, gartnerier og offentlige park- og vejforvaltninger anvender mange forskellige pesticider, ofte i kombinationer, dels at vi alle sammen udsættes for forskellige ukendte doser af pesticider og andre kemiske stoffer i miljøet over mange år. Desuden er vores følsomhed over for pesticider individuel.
Og når det gælder Parkinsons sygdom, er det særlig vanskeligt, fordi sygdommen udvikler sig langsomt og kan begynde 20-40 år, før de første symptomer viser sig.
Alligevel er det lykkedes at identificere nogle pesticider, som med stor sikkerhed ser ud til at øge risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom.
Franske forskere har i 2017 udpeget tre aktive stoffer, der kan øge risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom: insektmidlet rotenon og de to ukrudtsmidler paraquat og diquat. Alle tre er i dag forbudt i EU.
Men danske miljømyndigheder har lige siden forbuddet mod diquat trådte i kraft i 2020 hvert år givet kartoffelavlere og frøavlere dispensation til at anvende midler med diquat – om end i begrænset omfang.
Nogle kartoffelavlere sprøjter med diquat for at få kartoflerne til at visne hurtigt og stoppe væksten, så de er ensartede, skindfaste og robuste, når de bliver høstet og skal på lager.
Kartoffelavlerne har allerede meldt ud, at de vil søge dispensation igen i 2024, dog i begrænset omfang.
Også frøavlere har fået dispensation til at bruge diquat mod ukrudt. Dispensationen her gælder for vinterhalvåret, og den seneste udløber den 14. marts 2024.
Kartoffel- og frøavlerne er selv optaget af at finde alternativer til diquat, men intet har hidtil matchet diquat på både effektivitet og pris.
Mistanken om en sammenhæng mellem diquat og Parkinsons sygdom blev bestyrket sidste år, da amerikanske forskere med en ny metode identificerede diquat som et af ti aktive stoffer, som har direkte giftvirkning på dopaminproducerende celler i hjernen – de celler, som også er involveret i Parkinsons sygdom. Cellerne er afgørende for, at vi kan bevæge os. Flere af midlerne på listen har ikke tidligere været under mistanke.
De to andre kendte og nu EU-forbudte midler rotenon og paraquat sætter gang i en mekanisme i cellerne, kendt fra Parkinsons sygdom, som fører til ophobning af proteinklumper i nervecellerne. Mekanismen spreder sig fra celle til celle og ender med celledød først og fremmest i de dopaminproducerende celler i hjernen, men også i andre områder og celler.
De to stoffer bruges i øvrigt også til at udvikle dyremodeller af Parkinsons sygdom til forskning.
Et fjerde stof, som ikke er forbudt, men som nævnt netop har fået ti år mere på markedet, er glyphosat, som indgår i ukrudtsmidler.
Stoffet blev introduceret i 1970’erne, og midler med glyphosat udgør i dag en tredjedel af alle ukrudtsmidler i Europa.
Mere end 40% af salget af pesticider i Danmark i 2021 var midler med glyphosat på indholdsetiketten.
Stoffet har været omdiskuteret, siden WHO’s internationale agentur for kræftforskning i 2015 meldte ud, at stoffet sandsynligvis er kræftfremkaldende.
I en efterfølgende vurdering har EFSA erklæret, at det ikke er kræftfremkaldende.
Men diskussionen har bølget lige siden, og i de senere år også med mistanke om, at stoffet kan forbindes med udviklingsforstyrrelser og neurodegenerative lidelser som Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom.
»Miljøstyrelsen vurderer, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår sundhed«.
Sådan lød vurderingen fra Miljøstyrelsen, da den danske regering sagde ja til ti år mere med glyphosat.
Imidlertid er sammenhængen mellem glyphosat og neurodegenerative sygdomme ikke særligt vel undersøgt.
Forsøg med cellekulturer tyder på, at glyphosat kan føre til oxidativ stress, neuroinflammation og dysfunktion af mitokondrierne, alt sammen processer, som er involveret i Parkinsons sygdom.
Men der mangler solid viden – også om stoffets eventuelle effekt på tarmfloraen, som nogle forskere mener kan have forbindelse til Parkinsons sygdom.
EFSA, som står for godkendelse af aktivstoffer i EU, frikender imidlertid glyphosat for »uacceptable effekter på tarmfloraen«.
Samtidig er tilladelsen til at bruge glyphosat i Danmark i forvejen ledsaget af et forbud mod at bruge det til afgrøder, som kan ende på middagsbordet eller som foder, fordi »det reducerer eksponeringen af tarmfloraen hos mennesker og husdyr«. Så her er altså indlagt et forsigtighedshensyn.
Bag beslutningen om et ja til glyphosat ligger en risikovurdering fra EFSA, hvor 90 eksperter fra de nationale myndigheder i medlemslandene har gennemgået 2.400 videnskabelige undersøgelser og et omfattende datasæt, lavet for at få stoffet godkendt.
»Generelt synes jeg, at myndigheder og politikere gerne må anvende et forsigtighedsprincip, når det gælder pesticider«Tove Henriksen, overlæge, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital
En af eksperterne er Susanne Hougaard Bennekou, som er toksikolog og dansk repræsentant og videnskabelig ekspert i EFSAs videnskabelige komité. Ud over komitéen har EFSA videnskabelige paneler, og Susanne Hougaard Bennekou har tidligere været næstformand i pesticidpanelet og formand for en arbejdsgruppe, som beskæftigede sig med pesticider og Parkinsons sygdom.
»Glyphosat er så grundigt undersøgt i alle organsystemer, så man nok har fanget de fleste af de skadelige effekter af relevans for risikoen, man kan tænke sig. Også i forhold til en eventuel påvirkning af tarmens mikrobiota«, siger hun.
»Hvis der var en risiko, burde vi kunne se skadelige effekter også i hjernen eller symptomer på effekter på hjernen i de mange undersøgelser, der er lavet, også ved meget høje doser glyphosat. Det er der selvfølgelig nogen, der vil være uenige i. Men altså, forskningen på det her område er ikke særligt robust«.
Der er ikke mange, som anfægter, at der mangler viden om, hvorvidt glyphosat kan være med til at udløse Parkinsons sygdom og andre hjernelidelser. Men blandt Parkinsonforskere og -patientforeninger var der op til beslutningen om tilladelsen til glyphosat et ønske om at tage handling på mistanken og udvise mere forsigtighed.
I Danmark var direktør for Parkinsonforeningen Astrid Blom klar i mælet:
»Fortsat brug af glyphosat er at spille hasard med europæernes sundhed«, skrev hun i et debatindlæg i Altinget.
Overlæge ved Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Tove Henriksen er formand for det videnskabelige selskab DANMODIS, Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser, som blandt andet tæller læger med ekspertise i Parkinsons sygdom.
»Generelt synes jeg, at myndigheder og politikere gerne må anvende et forsigtighedsprincip, når det gælder pesticider«, siger hun.
»Pesticiderne påvirker blandt andet mitokondrierne, det vil sige energiproduktionen i cellerne. Det er lige præcis det, de er lavet til. Og problemet er, at mitokondrierne i skvalderkålen og i dyrene er jo de samme som i mennesker. Så vi forgifter i princippet os selv, når vi bruger pesticider«.
Størst risiko for at blive syg af pesticider har folk, som arbejder i landbrug og gartneri eller bor nær marker, der bliver sprøjtet.
Risikoen er i et amerikansk studie beregnet til 2,5 gange så stor som for befolkningen i øvrigt.
I USA taler nogle forskere ligefrem om et »Parkinsonbælte«, som falder sammen med »rustbæltet«, de gamle, forfaldne industriområder i nordøst og Midtvesten med store mængder af metal og kemikalier i jord og vand.
Også i de store landbrugsområder i USA, bl.a. i det sydlige Californien og i Florida, trækker sygdommen et spor langs plantager med appelsiner, majs og mandler. Tilsvarende i Canada og Frankrig.
I Frankrig har landmænd med Parkinsons sygdom siden 2012 automatisk fået kompensation resten af livet, hvis de har arbejdet med sprøjtemidler. Og det har mange af dem, blandt andet i vindistrikterne.
Hollandske forskere er netop nu ved at kortlægge, hvor Parkinsontilfælde er flest på det hollandske landkort.
I Danmark findes ingen nyere undersøgelser af den art, men to forskere fra Arbejdsmiljøinstituttet viste i 2002, at der var en klar forbindelse mellem arbejdet i gartneri og landbrug og risikoen for Parkinsons sygdom blandt 2,3 mio. danske mænd og kvinder i alderen 20 til 59 år.
Danmark er med 60% opdyrket land et af de mest intensivt dyrkede lande i verden. Her er ikke udpeget nogen Parkinsonbælter, men Lolland, Morsø, Ærø, Nordfyn, Stevns og Struer er de områder, hvor landmændene sprøjter det procentvis største areal.
Og så er vi tilbage på Nordfyn.
Mens Hanne Svendsen stadig bor i stuehuset, har sønnen Anders overtaget jorden. Han dyrker korn, raps og græsfrø.
Og han sprøjter også, men med større forsigtighed end faren. Han bruger handsker, skifter tøj og går i bad lige efter arbejdet.
»Der er generelt en større respekt for pesticider i dag, end der var dengang«, siger han.
»Jeg kender mange landmænd, som har fået Parkinson. Jeg ved det jo ikke, men jeg tror, at landmænd er overrepræsenterede blandt dem, der får sygdommen«.
Selv er han mest bekymret for mangan – det stof, som hans far hældte på sprøjten i pulverform. Det kan fremkalde Parkinsonlignende symptomer.
For at begrænse risikoen bruger han mangan i flydende form, selv om det er dyrere.
De pesticider, han i øvrigt bruger, er ikke så skrappe, som dem, hans far have i sprøjten. Men skrappe nok.
»Jeg havde nogle rapsfrø, som var bejdset med svampemiddel. Og jeg havde handsker på, men så kom jeg til at stryge mig hen over næsen. Tyve minutter senere var næsen følelsesløs. Og det varede i halvanden time. Der blev man lige mindet om, at det også er gift«.
Nu, hvor foråret er på vej, er han klar til at starte traktoren og sprøjte sine rapsmarker med en lav dosis af glyphosat mod ukrudt. Det er jordbehandling uden at pløje, som er mest miljøvenligt. Og lige netop glyphosat er Anders ikke betænkelig ved.
»Glyphosat er så udbredt. Og jeg har aldrig hørt om nogen, som blev syge af det. Jeg kender endda folk, der er kommet til at drikke det«.
Anders Svendsen har også tillid til, at når det er godkendt, er stoffet også sikkert at bruge.
