At nogle pesticider kan være med til at udløse Parkinsons sygdom er efterhånden en kendt sag. Men hvordan pesticider kan føre til sygdommen, er endnu ikke kortlagt.
Nu kommer imidlertid et hold tysk-slovenske forskere med et bud. De mener, at svaret skal findes i tarmens mikrobiom.
Pesticider kan nemlig påvirke mikrobiomet på en måde, som fører til sygdomsudvikling, lyder teorien.
Forskerne tager afsæt i en gennemgang af den nyeste videnskabelige litteratur om pesticider, mikrobiomet og Parkinsons sygdom.
I en oversigtsartikel i Journal of Parkinson’s Disease skriver de, at påvirkning med pesticider over tid kan ændre sammensætningen og funktionen af mikrobiomet, så der opstår en ond cirkel af skadelige processer. Og de kan føre til Parkinsons sygdom, som nu er den hastigst voksende neurologiske sygdom.
I cirklen indgår blandt andet inflammation, dysfunktion af mitokondrierne, oxidativ stress, som er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter, og dertil proteinophobninger i cellerne.
Professor Daniela Berg fra Kiels Universitet er medforfatter på artiklen.
»Alle disse undersøgelser giver klare beviser for, at miljøgifte yderligere kan øge forekomsten af Parkinsons sygdom, hvilket kan være en forklaring på den uforholdsmæssige stigning i sygdomstilfælde«, siger hun ifølge en pressemeddelelse fra Tysk Neurologisk Selskab.
»Det er en meget interessant og potentielt vigtig artikel«, siger Per Borghammer, overlæge og klinisk professor i nuklearmedicin på Aarhus Universitet. Han er selv en internationalt anerkendt forsker i Parkinsons sygdom.
Teorien passer godt med en sygdomsmodel, Per Borghammer står bag: »Brain-first vs. body-first« hedder den.
Ifølge modellen starter sygdommen inde i nerver i næsens eller tarmens slimhinde. Processen kan sættes i gang af sygdomsfremkaldende stoffer som miljøgifte og pesticider, men også af infektioner og andre påvirkninger.
De udefrakommende stoffer eller faktorer kickstarter en mekanisme, hvor proteinet alfa-synuklein fejlfolder og klumper sig sammen i nerveceller, og mekanismen spreder sig fra celle til celle og fører over tid til, at bl.a. de dopaminproducerende nerveceller i hjernen dør.
På den baggrund har Per Borghammer læst artiklen med særlig interesse.
»Lige præcis ved Parkinsons sygdom er det særligt plausibelt, at sygdommen kan udløses på grund af stoffer eller mikroorganismer, vi indtager eller inhalerer. Tarmens nervesystem sidder kun en millimeter eller to fra tarmens mikrobiom. Så hvis bakterier kan trænge igennem tarmbarrieren, kan de sætte gang i den her proteinsammenklumpning, som så spreder sig til hjernen«, siger han.
Per Borghammers forskning har tidligere vist, at hos ca. halvdelen af patienterne lader sygdommen til at starte i tarmens nervesystem. Og derefter vandrer den via vagusnerven eller det sympatiske nervesystem ind i hjernen.
»Vi ved også, at sammensætningen af tarmbakterier er ændret hos Parkinsonpatienter, og vi er faktisk på vej med et studie, der viser, at det især gælder for patienter, hvor sygdommen er startet i tarmen«.
I oversigtsartiklen har forskerne opregnet nogle af de mange komplekse processer, som kan hænge sammen med udvikling af sygdommen.
En af dem handler om, hvordan tarmslimhinden kan blive svækket.
»Der findes en bestemt bakterie, som spiser det naturlige slimlag, som udgør en del af vores tarmbarriere«, forklarer Per Borghammer.
»Og det er interessant, for der er studier, som viser, at nogle Parkinsonpatienter har for mange af de her slimspisende bakterier. Teoretisk set kan det medføre en svækket tarmbarriere, hvor tarmens mikrobiom nemmere kan sætte gang i den sygdomsfremkaldende proces i tarmens nerveceller«.
Per Borghammer understreger, at mange forskellige faktorer påvirker mikrobiomet. Dertil kommer, at mikrobiomet er dynamisk og individuelt. Forskningsfeltet er tilmed i sine »early days«, og en af de store hurdler er et klassisk »hønen eller ægget-spørgsmål«.
»Vi ved reelt ikke endnu, om ændringen af mikrobiomet hos Parkinsonpatienter er en afgørende faktor i at udløse sygdommen, eller om det ændrede mikrobiom er en sekundær følge af sygdommen i sig selv«.
Artiklens forfattere peger også på, at pesticider er en faktor ud af flere. Et stop for alle pesticider ville ikke forhindre alle tilfælde af sygdommen. Men forskningen i sammenhængen mellem nogle bestemte pesticider og Parkinsons sygdom er stærk nok til at handle på, skriver de:
»Der er et potentiale i at begrænse antallet af Parkinsontilfælde ved at forbyde de pesticider, som vi ved kan være involveret i at udløse sygdommen«.
