Skip to main content

Fra cheflæge til it-manager: »Jeg ser mig selv som translatør mellem klinikerne og it-verdenen«

Søren Lunde har skiftet jobbet som cheflæge i Randers ud med en stilling i Netcompany, hvor han skal være med til at sikre, at digitale løsninger til sundhedsvæsenet har rod i den kliniske hverdag.

»Kliniske kvalitetsdatabaser og snitfladen til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) er et eksempel på et område, der skriger på smidigere digitale løsningerne end i dag«, siger Søren Lunde. Foto: Lars Horn / Baghuset.
»Kliniske kvalitetsdatabaser og snitfladen til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) er et eksempel på et område, der skriger på smidigere digitale løsningerne end i dag«, siger Søren Lunde. Foto: Lars Horn / Baghuset.

Dorte R. Jungersen, dorte@jungersenjournalistik.dk

27. jun. 2022
8 min

 

I august sidste år tiltrådte Søren Lunde som cheflæge for Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Randers, og til september skulle han have påbegyndt en master i public governance på Aalborg Universitet. Men sådan bliver det ikke, for 1. maj blev han som den første læge ansat i det børsnoterede it-selskab Netcompany, der drifter og udvikler flere af de store offentlige digitale sundhedsløsninger.  Her får han titel af manager og skal arbejde med health and citizen care i forretningsenheden af samme navn.

Du er 40 år og har brugt halvdelen af dit liv på at blive en god speciallæge og leder inden for specialet, og nu er du ansat i en »drømmestilling« i en børsnoteret it-virksomhed. Hvordan hænger det sammen?

»Det var ikke en del af min masterplan, at det kun skulle blive til et år som cheflæge, og var jobbet ikke landet i skødet på mig, var jeg helt sikkert fortsat på Regionshospitalet Randers«, siger Søren Lunde. Tidligere i sin karriere var han medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og bestyrelsen i Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, hvor han bl.a. arbejdede med kliniske kvalitetsdatabaser og snitfladen til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

»I den kontekst kom jeg i dialog med Netcompany, som kunne se et spændende perspektiv i at have en læge ansat. Hidtil har der i virksomheden været tradition for, at det er it-folk, der leder it-folk. Men de kunne se det hensigtsmæssige i at have sundhedsfaglige med dybt kendskab til den kliniske hverdag ansat, idet sundhedsområdet, når det kommer til it, er så domænespecifikt«.

Som et eksempel på et område, der skriger på smidigere digitale løsningerne end i dag, nævner Søren Lunde netop de kliniske kvalitetsdatabaser.

»De er afgørende for, at vi løbende kan måle vores performance, benchmarke os i forhold til andre afdelinger og andre lande samt sikre et højt niveau i patientbehandlingen. Men alt for mange kvalitetsdatabaser er knyttet til meget forældede systemer. Jeg har selv været i maskinrummet og arbejdet med dem som kliniker og forsker – og i høj grad oplevet en frustration over kvalitetsdatabaser, der ikke fungerer efter hensigten«, siger Søren Lunde.

Mindre sisyfosarbejde

Selvom hans eget speciale, gynækologi og obstetrik, råder over flere omfattende kvalitetsdatabaser, opleves mange af dem som tunge at danse med.

»De er tidskrævende, fordi der skal foretages mange manuelle indtastninger. Jeg har selv siddet og indtastet tusindvis af operationsdata og sygdomshistorikker, fordi de ikke automatisk udtrækkes fra epj, hvor alle disse informationer jo ellers er indført én gang allerede.

Søren Lunde vil gerne være med til at fremme et offentlig-privat samarbejde og ser frem til at arbejde sammen med nogle af branchens bedste hjerner inden for it. Foto: Lars Horn 7 Baghuset.
Søren Lunde vil gerne være med til at fremme et offentlig-privat samarbejde og ser frem til at arbejde sammen med nogle af branchens bedste hjerner inden for it. Foto: Lars Horn 7 Baghuset.

Men det helt store problem opstår, når data skal trækkes ud af databasen. Ja, det har man nærmest ikke kunnet, og derfor har en del kvalitetsdata fra de gynækologiske afdelinger været behæftet med usikkerhed de sidste år – også på grund af integrationsproblemer med Sundhedsplatformen og Landspatientregisteret.

Det betyder, at man som kliniker og forsker ikke tør stole på kvalitetsdatabasen og alligevel må slå op i epj eller lave specifikke forskningsdatabaser til de enkelte projekter – et sisyfosarbejde uden lige«, siger Søren Lunde og fortsætter:

»Med den ballast og indsigt vil jeg gerne være en del af digitaliseringstransformationen og bidrage til at sikre løsninger, der tager udgangspunkt i klinikernes behov. Der er brug for, at der er nogen, der kan sige fra, hvis it-udviklerne er på vej ned ad en forkert sti«.

Netcompany har indgået et samarbejde med klinisk professor Thea Kølsen Fischer og hendes forskningsgruppe på Nordsjællands Hospitals lungemedicinske afdeling om Mit e-Hospital målrettet patienter, der indlægges og monitoreres i eget hjem.

Redskabet, der har til formål at frigøre sengepladser og læge- og sygeplejersketid samt mindske smitterisiko, består af et cloudbaseret behandlingsplanssystem, der giver læger og sygeplejersker mulighed for at monitorere og administrere deres patienters behandlingsforløb online.

Patienterne downloader Mit e-Hospital-appen til deres telefon eller tablet og via den deltager de i virtuel stuegang og indrapporterer egne målinger til hospitalet.

»Det bliver i første omgang den platform – som forhåbentlig vil blive udvidet til at omfatte flere matrikler – jeg kommer til at beskæftige mig med. Det bliver også min opgave at være med til at udforme de tilbud, som Netcompany byder ind på hos regioner og styrelser, ligesom jeg skal være konsulent på de opgaver, vi vinder.

Jeg ser mig selv som en translatør mellem klinikerne og it-verdenen. Jeg skal afdække og forklare klinikernes behov og være med til at oversætte det til løsninger, jeg også skal bidrage med at implementere«, siger Søren Lunde.

Han medgiver, at Danmark har ry for at være et af de lande, der er længst fremme i skoene, når det kommer til digitalisering samt udnyttelse af kvalitetsdata og registre.

»Men vi risikerer at sætte den position over styr, hvis vi ikke gør det endnu bedre.

Det nytter ikke noget, at vi har gode registre, hvis vi ikke kan trække data ud af dem til hjælp for kliniske beslutninger og forskning.

Tallene ligger i forskellige siloer, og selvom det sikkert sker i den bedste mening, er der for mange juridiske barrierer, der forhindrer forskerne i at udnytte data, til skade for både forskningen og patientbehandlingen«.

»Vi skal aldrig digitalisere, bare fordi vi kan«

Digitalisering i sundhedsvæsenet er på dagsordenen som aldrig før.

I begyndelsen af maj udkom regeringen med sin digitaliseringsstrategi, der bl.a. lægger op til, at alle parter i sundhedsvæsenet skal være indstillet på at dele data.

Og i et debatindlæg i Sundhedsmonitor i april fastslog Anders Kühnau og Stephanie Lose, henholdsvis formand og næstformand for Danske Regioner, at digitaliseringen skal aflaste hospitalernes medarbejdere og dermed bidrage til at fremtidssikre vores sundhedsvæsen – at den skal sættes i spil i hele spektret »fra kriller i halsen til kræft. Fra første til sidste åndedrag«.

Og så er det i øvrigt snart fire år siden, at Danske Regioner fremlagde deres vision om, at hver tredje konsultation hos egen læge og i hospitalsambulatoriet skal foregå digitalt.

Foto: Lars Horn / Baghuset.
Foto: Lars Horn / Baghuset.

Skal vi ikke vare os mod at lade os forføre af digitaliseringen og sætte lighedstegn mellem digitalisering og effektivisering?

»Vi skal tilgå den digitale transformation med åbne øjne og sætte ind der, hvor man kan se, det kan spare tid og hænder, og hvor det giver mening. Det synes jeg, vi har pligt til for at udnytte vores ressourcer bedst muligt. Men vi skal aldrig digitalisere noget, bare fordi vi kan.

Jeg siger ikke – og det er også et af budskaberne i regeringens digitaliseringsstrategi – at it og digitalisering er svaret på alle sundhedsvæsenets problemer.

Men når vi ser på f.eks. kvalitetsdatabaserne, kan de aktuelt kun løbe rundt, fordi der sidder nogle dygtige lægesekretærer, der gør krumspring for at fodre databaserne. Kan man frigøre noget af deres tid ved at lave datafangst i epj, så vi slipper for at dobbeltrapportere f.eks. operationsresultater, så har man indirekte skaffet flere sekretærhænder.

Hvis det tager mig 20 minutter og en lægesekretær ti minutter at indrapportere data til en kvalitetsdatabase, mens en digitaliseret algoritme kan gøre det på et sekund, er det selvfølgelig den vej, vi skal gå«.

Skal vi have for øje, at digitaliseringen måske vil kunne kompromittere forholdet mellem læge og patient?

»Der er generationer af digitalt indfødte, der ikke sætter spørgsmålstegn ved digitale løsninger, men i øvrigt skal vi vare os mod at triagere patienter til digitale tilbud på baggrund af alder. Fordomme om, at digitale løsninger ikke er velegnede, hvis patienten har passeret de 75-80 år, holder ikke.

En 80-årig nyremedicinsk patient i Thy vil formentlig være yderst tilfreds med at kunne få taget en blodprøve lokalt og afholde en videokonsultation med en speciallæge fra universitetshospitalet i Aalborg, frem for at skulle bruge timers transporttid til og fra sygehuset i Aalborg.

Omvendt kan der være visse unge mennesker, hvor digitale løsninger måske ikke er oplagte.

Digitaliseringen udmærker sig ved at flytte beslutningskraft ud til borgere og patienter.

Under pandemien har vi netop set, hvordan vi gik ind på en app for at se vores podningssvar, mens vi på en anden app havde adgang til vores coronapas og på en tredje app kunne registrere, om vi var blevet smittet. På tværs af generationer – og med undtagelse af de mest svækkede ældre – har vi vist os parate til at benytte digitale tjenester, hvis det er de rette løsninger, der bydes på«.

Mening med galskaben

Jobskiftet fra cheflæge til manager i Netcompany er vel et endnu større skridt, end da du gik fra at være klinisk udøvende læge til at blive leder?

»Uden tvivl. Ikke desto mindre matcher jobbet rigtig godt mine fjorten års kliniske erfaring samt min ledelseserfaring og organisatoriske indsigt [Søren Lunde var bl.a. i mere end fem år formand for Lægeforeningen Nordjylland, red.]. Og jeg ved, at de beslutninger, jeg kommer til at træffe, vil hvile på empirisk erfaring, der kommer den kliniske hverdag til gode.

Hvis læger kun vil beskæftige sig med klinikken, så er der andre, der mindre kvalificeret vil udfylde det vakuum af mangel på viden, som mange it-løsninger til sundhedsvæsenet bygger på.«

Hvad svarer du kolleger, når de spørger, hvad du dog skal lave i et børsnoteret it-selskab?

»Ofte oplever jeg, at det offentlige sundhedsvæsen har lukket sig for meget om sig selv og har holdt den private sektor ud i strakt arm. Jeg vil gerne være med til at fremme et offentlig-privat samarbejde og ser frem til at arbejde sammen med nogle af branchens bedste hjerner inden for it«.

Er det et definitivt farvel til klinikken?

»Jeg var rigtig glad for at være på Regionshospitalet Randers, hvor der var et godt miljø for unge ledere som mig. Jeg holder virkelig meget af patientkontakten, og som cheflæge kunne det godt rykke lidt i mig, når jeg f.eks. gik forbi fødegangen eller operationsgangen. Men ligesom at man i både lægemiddelindustrien og diverse styrelser har læger ansat, så er der også brug for læger i de administrative lag og i den del af it-branchen, der beskæftiger sig med sundhedsvæsenet.

Jeg er meget enig med Lægeforeningens formand Camilla Ratchke, der for nylig skrev i sin leder i Ugeskriftet, at det er vigtigt, at vi læger sætter et stærkt aftryk på fremtidens digitale transformation. Ja, jeg synes ligefrem, vi har pligt til at modvirke, at beslutninger bliver truffet hen over hovedet på klinikerne. Det går ikke, at vi forholder os passivt og afventer, hvad der dumper ned i vores kittellomme.

Når det er sagt, vil jeg da ikke erklære, at jeg har opereret min sidste patient. Hvis jeg om fem år ikke længere vurderer, at jeg har noget at bidrage med i denne branche, kunne jeg sagtens finde på at vende tilbage til klinikken eller ledelsesgangen«.