Content area

|

Fuld fart på aftaler om frivilligt ekstraarbejde

Hospitalerne har i stigende grad brug for ekstra lægehjælp til patienterne med COVID-19. Og antallet af aftaler om ekstraarbejde med Yngre Læger stiger. Indtil videre er der meget langt til en situation som i foråret, hvor læger oplevede at få ændret deres vagtplaner flere gange om måneden, siger formand Helga Schultz.
Foto: Nils Meilvang
Forfatter(e)
Anne Steenberger, as@dadl.dk

Det undrer Yngre Læger, at lægebemandingen tilsyneladende ikke er tænkt ind i regionernes COVID-19-beredskabsplaner.

»Den nuværende udvikling med smittetryk var til at forudse, og det burde regionerne i samarbejde med personalet have planlagt efter«, skriver Helga Schultz, formand for Yngre Læger, i et brev til tillidsrepræsentanterne.

Regionerne har en beredskabsaftale fra sidste ombæring af corona med bl.a. sygeplejerskerne, men den er Yngre Læger ikke en del af. De ønsker det heller ikke.

»Vi kan ikke se os i den aftale«, siger Helga Schultz. Den går ud på, at de ansatte får 1.300 kr. om måneden, og så kan de med kort varsel få deres vagtplan ændret, hvilket de får 1.500 kr. for som engangsbeløb.

Gode aftaler

Men smittetrykket er højt, og flere læger skal deltage i arbejdet med patienter med COVID-19 på hospitalerne. Derfor er der fuld gang i den ved forhandlingsbordene ude på hospitalerne, og Helga Schultz noterer sig med tilfredshed, at der mange steder lokalt bliver indgået »gode aftaler«.

En god aftale er en, der baserer sig på frivillighed, pointerer hun. Folk melder sig frivilligt til at tage vagter, hvor de skal tage sig af patienter med COVID-19. Det sker med en ekstra honorering.

Helga Schultz peger som eksempel på en aftale, der er indgået på Nordsjællands Hospital, hvor det er enkelte vagter, der bliver udbudt.

»Her er der mange medicinske afdelinger, og nogle af dem har coronaafsnit. Hospitalet har så spurgt ud på alle de medicinske afdelinger samt neurologi, om læger har lyst til at byde ind på nogle vagter«, forklarer Helga Schultz.

Der er flere eksempler på hospitaler, som på samme måde prøver at få aftaler med læger om vagter 1-2 måneder frem. De udbyder dem til en større gruppe af læger, og dermed bliver mængden af læger, der kan og vil deltage, større.

»Så vil den enkelte læge kunne sætte kryds ved et par datoer i den periode, hvor vedkommende gerne vil tage en vagt – det er jo oven i det almindelige arbejde«, siger hun.

Betalingen er den aftale for frivilligt ekstra arbejde, der normalt følges f.eks. ved pukkel eller ventelisteafvikling.

Andre hospitaler vil helst flytte nogle få læger til COVID-afsnit og få dem til at dække det hele. Det er Yngre Læger til gengæld ikke meget for, hvis de læger, der skal flyttes, er under videreuddannelse.

»På den måde risikerer man at tage læger i hoveduddannelse ud af deres speciale for at arbejde i et andet speciale. Det er ikke hensigtsmæssigt. Så kan der være kompetencer, de ikke opnår på den normerede tid. Der skal jo gerne uddannes gode speciallæger på den afsatte tid, selvom vi har en coronaepidemi«, siger Helga Schultz. Hun tilføjer, at der kan være lokale årsager til, at det skal være den løsning.

»Men set fra et Yngre Læger-perspektiv er det ikke en god løsning, så vi prøver at få dem ind på den anden model«.

Varsling skal overholdes

Der bliver også gjort forsøg på aftaler, som Yngre Læger må afvise.

»Nogle steder har man pludselig fået behov for en hurtig opskalering, og hvor man derfor ikke synes, man kan overholde varslingsreglerne på fire uger. De forventede, at vi uden videre var med på den. Men det er vi ikke. Vi ønsker varslingsreglerne overholdt og hvis ikke, så skal lægen kompenseres for det«.

Og her kommer det med forudsigeligheden i situationen ind: Situationen er forudsigelig, mener Yngre Læger, og varslingsreglerne på fire uger skal overholdes.

»Vi vil ikke bare sige ja til, at reglerne om varsling bliver omgået. Også fordi vi finder, at det her er en forudsigelig situation, og som sådan skal reglerne overholdes. Vi forventer, at det kommer til at bølge op og ned, og så skal hospitalerne finde en måde at gøre det på«.

Forhandlingerne er i gang her og nu – nogle steder kommer man igennem med frivillige aftaler, andre steder er der en proces i gang med forhandlinger, som ved behov også involverer FTR og Yngre Lægers sekretariat.

»De forhandlinger drejer sig ikke kun om den økonomiske kompensation. Det kan også være vilkårene i aftalen – hvis man f.eks. ikke kan møde ind til den frivillige aftale om en vagt, hvad så – honorering eller ej? Og hvad hvis man er blevet smittet med corona på arbejde?«, forklarer Helga Schultz.

Frivillighed

Men ikke alle steder er der læger nok, der byder ind. Og ekstraarbejdet kan ikke løses ad frivillighedens vej.

»Der er stor forskel på, om man bliver tvunget til at tage ekstra arbejde, eller man gør det frivilligt. Derfor må det blive en anden aftale, hvis der er en situation, hvor læger, der troede, de skulle have en friweekend, bliver prikket på skulderen og så får at vide, de skal på arbejde«, siger Helga Schultz.

Hun peger på en bedre økonomisk kompensation, men det er ikke løst.

»Vi skal have så meget frivillighed i det her som overhovedet muligt. Men samtidig tænker vi over, hvordan det så skal se ud, hvis det ikke kan lade sig gøre«.

Usikkerhed

Det spændende er nu, om folk melder sig. Det afhænger af mange faktorer, siger Helga Schultz.

Om ekstraarbejdet bliver budt tilstrækkeligt bredt ud er en vigtig faktor. Det kan også handle om, hvor meget sygdom blandt læger der er i ens afdeling.

»For der ligger mere eller mindre ekstraarbejde løbende i lægers fastansættelse, hvor man er forpligtet til at byde ind, hvis kolleger ikke kan passe deres vagter. Så det kommer an på, hvordan situationen ser ud i den enkelte afdeling for den enkelte læge«, siger Helga Schultz.

Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt hospitalerne begynder at aflyse planlagte behandlinger. Det vil frigive lægekræfter til coronaarbejdet.

Men lige nu tegner anden coronabølge sig anderledes end den første, hvad angår vilkårene for lægers ekstraarbejde.

»I foråret skulle yngre læger møde op, hvor der var brug for dem, og fireugersvarslingen var suspenderet. Og det blev brugt. Der blev ændret vagtplaner frem og tilbage fra uge til uge, og mange oplevede at måtte arbejde f.eks. i den påskeuge, hvor de egentlig skulle have haft fri«.

Men nu skal der arbejdes efter overenskomstens regler.

»Det betyder, at man skal kende sit arbejdsskema fire uger i forvejen. Og hvis man skal arbejde et andet sted, skal der være et varsel på tre måneder. Det er vigtige grundlæggende vilkår, og det mener vi, at arbejdsgiverne må kunne leve op til«.

Knasterne

Det hele er i bevægelse lige nu. Yngre Læger anser det ikke for realistisk at indgå en national aftale med Danske Regioner om ekstraarbejde. Men Yngre Læger vil meget gerne indgå aftaler med regionerne enkeltvis.

»Det betyder, at i stedet for at indgå aftaler med hospitalerne enkeltvis, så laver vi en rammaftale for regionen, hvor vi er enige om, at hvis der bliver brug for ekstra arbejde her i regionen, så er det med den og den aflønning og de og de vilkår. Så kan det være, at der på enkelte sygehuse er brug for en tilpasning«, siger Helga Schultz.

Lige nu er det mest spændende, om hospitalerne vil være med til de frivillige aftaler, siger hun, menkonstatererdog , at der bliver indgået flere og flere forhandlinger om det.

Men hvis det ikke kan lade sig gøre – så ligger der en opgave i at få det løst alligevel. Så selvom det er positivt med de mange forhandlinger og aftaler, er det for tidligt at læne sig tilbage.

»Det er bestemt ikke løst. Vi mangler stadig at se, at strategien om frivilligt ekstraarbejde virker, så aftalerne bliver indgået og brugt. Men jeg forventer, at der vil være steder, hvor det ikke slår til«.

Og så afhænger det selvfølgelig af smitteudviklingen. Julen og dens sammenkomster er blevet en joker, som der skeles nervøst til.

»Det kan ødelægge det hele. Så kan vi stå i en situation, hvor antallet af patienter stiger så meget, at der ikke kan skaffes læger nok ad frivillighedens vej. Det kan så blive aktuelt at aflyse planlagte behandlinger. Det vil frisætte læger. Men også rejse nye spørgsmål«, siger Helga Schultz.

LÆS OGSÅ
Akutmodtagelserne har været konstant belastede siden marts – nu bliver det værre

Blad nummer: 

Right side

af Torben Mahneke | 22/10
1 Kommentar
af Flemming Amter | 19/10
1 Kommentar
af Henrik Dibbern | 18/10
1 Kommentar
af Jens Langhoff-Roos | 17/10
3 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 16/10
1 Kommentar
af Lars Lindberg Andersen | 15/10
1 Kommentar
af Johan Tommy Robert Wallentin | 14/10
1 Kommentar