Content area

|

Akutmodtagelserne har været konstant belastede siden marts – nu bliver det værre

Mens store dele af sygehusene og landet som helhed havde et pusterum fra corona hen over sommeren, har akutmodtagelserne været konstant travle med at modtage, pode og udrede patienter for corona. Oven i alle de andre patienter. Personalet er slidt. Og nu stiger smittetallet. Nødvendigheden af forstærkning nærmer sig. Yngre Læger vil i dialog med Danske Regioner om ekstraarbejde.
Foto: Jens Wognsen
Forfatter(e)
Anne Steenberger as@dadl.dk

»Vi har været i en boble hen over sommeren, hvor alt omkring os droslede ned, og der var en udbredt oplevelse af, at der ikke skete noget på coronasiden. Men vi syntes fandeme stadig, vi havde travlt. Og det har vi haft siden 1. marts«.

Sådan ser de seneste knap ni måneder ud fra ledende overlæge på Den Fælles Akutmodtagelse (FAM) i Odense, Michael Hansen-Nords, ende af epidemien.

Det samme i Herning. Her siger overlæge Jacob Juul Jensen, Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Herning:

»Mange glemmer, at for hver gang, der er én patient positiv med corona, er der ti eller 20, som er negative, som personalet i akutafdelingen har podet og udredt«.

Han uddyber:

»Det flow, som man ofte hører om, er det, som infektionsmedicinere og intensivlæger fortæller om. Men det dækker kun over en tiendedel af det flow, der reelt er omkring corona, men som sker bagved, blandt andet i akutafdelingerne«.

Om det er i Herning eller i Odense, coronaepidemien har været, er stadig og vil fortsætte med at være en ekstraordinær belastning for akutmodtagelserne. Og nu står de over for en måske eskalerende situation. Både med vinterens normalt stigende tilfælde af luftvejssyge og flere patienter medcorona, der, medmindre de er meget svært syge og skal direkte på infektionsmedicinsk eller intensivafdeling, typisk skal igennem akutmodtagelsen.

Det er et hen over lang tid fortravlet personale, der nu kan imødese endnu mere travlhed i en kommende periode, der umiddelbart er uden bagkant.

»Der er en vis metaltræthed at spore blandt personalet«, vurderer Michael Hansen-Nord. Han håber på at have et ekstra vagtlag klar om fire uger, der skal aflaste.

»Folk er ved at være slidt op«, siger Jacob Juul Jensen i Herning. De har bedt om forstærkning, men efter hvad han har hørt, er der ikke udsigt til en lægeforstærkning.

Yngre Læger (YL) mener, at regionerne i deres beredskabsplaner har forsømt at overveje, hvor lægerne skal komme fra, når de afdelinger, der presses af patienter med corona, har brug for ekstra vagtlag.

I det følgende giver Jacob Juul Jensen og Michael Hansen-Nord status over den aktuelle situation.

Akutafdelingen har Coronaopgaven

Da Ugeskrift for Læger fanger Jacob Juul Jensen på telefonen, er han netop kommet hjem fra en 14-timersvagt, som gik fra 17.30 til 8.30. Han har fået en times søvn, så det har været en god vagt, siger han. Patienter kom ind i en lind strøm vagten igennem, og mange af dem skulle coronaudredes.

»Patienter med feber, åndenød, ondt i kroppen kommer ind, natten igennem. Desuden skal patienter med lungeproblemer, der plejer at komme til Holstebro, udredes hos os«.

De skal alle sammen podes og dernæst isoleres. Testtiden er mellem otte og 12 timer, og samlet er de på afdelingen mellem 12 og 18 timer.

»Her i Region Midt er coronaopgaverne lagt meget tungt ned på akutafdelingen«, siger Jacob Juul Jensen.

Slidt ned

Intet har været normalt siden marts på Akutafdelingen i Herning siden marts. Som epidemien blev en realitet, udeblev en stor del af de almindelige patienter, fortæller Jacob Juul Jensen. Dem med brystsmerter, de psykiatriske patienter og nogle af mavepatienterne og skadestuepatienterne dukkede ikke op. Det hul i flowet, de efterlod, blev fyldt op af patienter med corona. Dermed forblev det samlede antal patienter stort set det samme.

Men situationen er en anden nu. De gamle patienter er tilbage. Og antallet af patienter med corona stiger. Flere obs-corona og flere indlæggelser.

»Problemet nu er, at vi har både det gamle flow, som, når vi har travlt, er på ca. 100 patienter i døgnet. Og så kommer der rigtig mange coronapatiener oveni. Stort set alle patienter skal ind gennem akutmodtagelsen. Det betyder, at vi nogle dage ser mellem 130 og 140 patienter. Altså en flowstigning på 30-40 pct. i forhold til, hvad vi nogensinde har set før. Vi har massive mængder patienter i forhold til før«, siger Jacob Juul Jensen.

Der ligger en COVID-19-vurderingsklinik i forbindelse med afdelingen. Den skal tage sig af de patienter, som praktiserende læger har henvist mhp. en hurtig klinisk vurdering inden testsvar. Det er også akutafdelingen, der bemander den klinik.

»Alt i alt stiger arbejdspresset, men det afspejler sig ikke i bemandingen; vi bliver ikke flere speciallæger«, siger Jacob Juul Jensen.

I foråret fik afdelingen kortvarig hjælp fra yngre læger fra de øvrige afdelinger, men nu er lægebemandingen stort set som før COVID-19.

»Det kontroversielle er så, hvordan vi så har det med det, og hvordan det går«.

Han bruger ordet kontroversielt, fordi det efter hans vurdering ikke går godt.

»Akutmedicinere, som udgør den største del af den lægelige bemanding hos os, er en mangelvare, og vi har virkelig været hårdt spændt for, vi har stået forrest hele vejen igennem i den første coronabølge. Nu har vi 30-40 flere patienter, end vi har været vant til, og de akutlæger, der i forvejen var slidt ned til sokkeholderne, er ved at være slidt fuldstændig ned«.

Er det farligt for patienterne?

»Det kan i hvert fald udgøre en potentiel risiko for patientsikkerheden. Det er velbeskrevet, at crowding, hvor der er for mange patienter, udgør en reel risiko for patientsikkerheden«.

Jacob Juul Jensen fortæller, at da han mødte ind i vagten i går, kom der tre »hundedårlige« patienter, bl.a. med hjerteblok og svær infektion, inden for to minutter.

»Jeg var ene speciallæge til at håndtere det, så jeg måtte prøve at få fat i nogle af de andre speciallæger på sygehuset til at hjælpe mig, fordi vi ikke havde folk nok hos os til at håndtere det«.

Men er det ikke meningen, at de skal komme ned og hjælpe?

»På nogle sygehuse, jo. Men hos os har vi mest akutmedicinere, og vi klarer det meste selv. Men de andre hjælper, når de kan høre, den er helt gal, hvilket ofte er tilfældet, selvom det ikke er deres arbejdsfunktion«.

I første coronabølge fik akutafdelingen hjælp fra de andre afdelinger.

»Men vi har godt nok stået alene med det meget af tiden. Man har følelsen af, at det øvrige hospital har glemt os«.

Nu har afdelingens akutmedicinske speciallæger igen anmodet ledelsen om forstærkning fra de andre afdelinger.

Men i skrivende stund har afdelingen ikke hørt andet end, at det ikke er på trapperne, fortæller Jacob Juul Jensen. »Vi får at vide, at vi skal klare det selv«, siger han.

Lægelig direktør Jens Friis Bak oplyser, at de lige nu holder hesten.

»Indtil videre har vi en aftale med grundspecialerne, at de kan komme ned og hjælpe i akutmodtagelsen, dvs. at f.eks. en ortopædkirurg kan gå ned i akutmodtagelsen og tilse en patient, der vurderes at være ortopædkirurgisk, og evt. tage patienten tilbage til afdelingen tidligere end normalt«.

Han oplyser, at han er klar over, at det i forvejen er travle afdelinger.

»Vi har forstået, at de indtil videre kan håndtere det på akutafdelingen. Vi kører jo stadig normalt hospital og afvikler ventelister og foretager elektive behandlinger. Derfor har vi ingen læger, der er frisat til det. Og det må derfor være fra tilfælde til tilfælde, at de hjælper i akutafdelingen.

Men hvis situationen udvikler sig, og vi lukker ned for elektiv aktivitet, og der bliver frisat læger, så vil vi prøve at få en aftale med specielt de kirurgiske specialer om at etablere vagthold på otte læger, der skal hjælpe i akutafdelingen«.

Det vil ikke være speciallæger, men yngre læger.

Foreløbig har hospitalet indgået en aftale med YL lokalt om at, de yngre læger, der frivilligt melder sig, kan omplaceres samme dag, hvis det sker inden for den arbejdsplan, der er lagt.

»Det kører vi med indtil videre«, siger Jens Friis Bak.

Hospitalet er endnu ikke klar til at etablere et decideret ekstra vagtlag. Der ligger godt nok en aftale med YL om et »permanent« ekstra vagtlag. Men det er ikke effektueret, fordi det skal varsles fire uger før.

»Det har jo også noget med økonomisk ansvarlighed at gøre. Vi vil ikke gerne stå i en situation, hvor vi fire uger efter kan se, at der alligevel ikke bliver brug for det. I kan godt gå hjem. Så har vi bare brændt pengene af«.

Ekstra vagtlag på vej på OUH

FAM på Odense Universitetshospitalhar ifølge Michael Hansen-Nord været en væsentlig del af værnet mod corona for resten af hospitalet under hele epidemien.

»Vi har haft travlt siden 1. marts, og der har ikke været de store ændringer. Vi har, siden det begyndte, haft 30-40 potentielt smittede hver eneste dag. For dem kører vi isolationsregimer, og det koster i det store og hele dobbelt så meget personaletid som andre patienter«, siger Michael Hansen-Nord.

FAM er blevet godt aflastet af en vurderingsklinik, som har kørt parallelt under hele epidemien. Den er bemandet med et korps af praktiserende læger.

»Det har været en kæmpe hjælp, de har håndteret omkring 10 pct. af de akutte medicinske patienter uden indlæggelse«, siger han.

Fire senge i FAM er dedikeret patienter med erkendt COVID-19 og luftvejsinfektioner. Dem håndterer FAM indtil videre i normal organisation, og omkring halvdelen bliver indlagt, og den anden bliver sendt hjem. Men aktiviteten er steget i de seneste uger.

Lige nu ligger mellem 30 og 45 patienteri døgnet i isolation. Afdelingen er allerede blevet opnormeret på plejesiden.

Indtil videre kan afdelingen klare presset. Men der kan blive brug for flere læger, og i modsætning til foråret skal overenskomstens regler om varsling af vagter om muligt overholdes, og lægernes coronavagter skal helst være frivillige.

»I foråret kunne vi trykke på en knap, når vi ikke kunne klare presset. Og så stod folk fra andre afdelinger der. Over sommeren lukkede vi ned og gav personalet tilbage. Nu prøver vi at trykke på knappen igen. Vi har i den seneste måned haft brug for at rekruttere et nyt vagtlag i FAM«.

Men først nu er der – dog kun delvist – faldet en lokal aftale med YL på plads. Den betyder, at der kan etableres et ekstra vagtlag. Men om det betyder, at elektive funktioner skal lukke, er uklart.

»Det afhænger af, om lægerne i vagtlaget vil påtage sig ekstraopgaven som merarbejde«, siger Michael Hansen-Nord.

Det nye vagtlag vil først blive etableret om 3-4 uger.

»Jeg kan næsten efterkomme YL’s forventning om fire ugers varsling af ændring af vagtstrukturen. Patientpresset er indtil videre ikke større, end det er forsvarligt med den måde, vi kører på«.

Tag nu og hjælp

Michael Hansen-Nord håber, at der med aftalen vil være læger, der melder sig til det ekstra vagtlag.

»Jeg synes, at YL har været imødekommende, og jeg håber, at de også vil stå bag denne model og melde ud til kollegerne: Tag nu og hjælp. Og jeg tror, at hvis lægerne ved, at deres fagforening står bag dem og støtter dem, så vil der være masser af læger, der rigtig gerne vil hjælpe«.

Det konstante arbejdspres, som det faste personale har oplevet siden marts, er en udfordring, som afdelingen prøver at tale om.

»Vi snakker med personalet om, at man godt kan gå hen og blive lidt metaltræt af det her. Alle andre omkring os havde hen over sommeren den der følelse af, at det nok snart var ved at være overstået, og mange afdelinger kom op på 90 pct. af den normale aktivitet. Det oplevede vi ikke. Opgaven med at spore og finde de smittede patienter har været fuldstændig uændret i mere end et halvt år«, siger Michael Hansen-Nord.En god fortælling oven i det, som er et plaster på såret, er, at frygten for at blive smittet på hans afdeling ikke behøver at være så stor.

»Vi har gennem måneder testet vores personale, og vi har haft under en håndfuld positive, og det skyldtes i alle tilfælde eksterne relationer. Det er jo supergodt. Nu kan vi altså dokumentere, at det her kan vi godt håndtere«, siger Michael Hansen-Nord.

Yngre Læger: Vi må finde en løsning

I YL er der hektisk mødeaktivitet om situationen, hvor presset stiger, og behovet for efter ekstra vagtlag er en realitet mange steder, fortæller formand Helga Schultz.

»Vi står i en situation, hvor det begynder at skride. Efter vi vendte tilbage til at følge overenskomsten efter første bølge, har vi haft aftaler om ekstra arbejde i forbindelse med afviklingen af pukler, der er baseret på frivillighed og til en betaling, som vi kender det. Men nu er vi i en ny situation, hvor hospitalerne skruer op for beredskabet og har brug for flere læge. Men de ved ikke, hvor de skal få dem fra.

Det virker, som om de fem regioner i deres beredskabsplaner ikke helt har gennemtænkt, hvor lægerne skal komme fra. For lægerne er jo allerede pressede mange steder, fordi afdelinger mangler folk, der ikke kan arbejde på grund af corona, nogle er smittede eller mistænkt smittede, eller deres pårørende er det«.

YL har bedt Danske Regioner om et møde.

»Vi vil høre, hvordan de har tænkt sig, det skal spænde af, når der bliver brug for ekstra vagtlag. Jeg oplever, at det begynder at blive svært at holde fast i frivilligheden og mere ligner noget, der minder om frivillig tvang, fordi folk i forvejen arbejder så meget. Vores overenskomst er ikke lavet til beredskab, hvor man fra dag til dag eller fra uge til uge vil fordoble et vagtlag. Så vi skal finde en løsning på det«.

Helga Schultz peger på, at en mulighed er at skrue ned for den elektive aktivitet.

»Man kan også overveje at honorere frivillighed – det kan være, at der skal bruges nogle flere penge på det«.

LÆS MERE

Når coronaen slår ned: »Det bliver lige en grad koldere at være kollega«

Drilske indlæggelseskurver

På OUH er de indlagte coronapatienter ældre og multisyge

Blad nummer: 

Right side

af Susanne L. M. Bülow | 03/12
1 Kommentar
af Andreas Gothardt Lundh | 02/12
1 Kommentar
af Michael Uldall Steinfath | 01/12
1 Kommentar
af Pedram Kazemi-Esfarjani | 01/12
1 Kommentar
af Bjarne Stigsby | 30/11
2 kommentarer
af Camilla Bang | 29/11
2 kommentarer
af Stine Madsen-Østerbye | 29/11
1 Kommentar
af Kaj Seidelin | 29/11
6 kommentarer
af Pedram Kazemi-Esfarjani | 28/11
2 kommentarer
af Ulf Bern Jensen | 24/11
2 kommentarer