De lokale smittetal bliver nærstuderet, når COVID-19-afsnittene skal planlægge senge- og personalebehov. Men tallene svinger, og balancen er svær.
Hospitalerne er igen på vej ind i de store komplicerede omrokeringsmanøvrer, som de kender fra foråret. Det er en balancegang mellem at have nok personale og ikke rutte med det. I foråret blev der med Italien som det store skrækscenarie oprettet afsnit, der næsten ikke blev brugt, og indkaldt personale, der stort set måtte gå og vente på patienter, der ikke kom, fordi nedlukningen af landet begrænsede smitten og dermed indlæggelserne.
Anne Øvrehus, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital, skal sikre sig, at hun har det personale, der er brug for. Det er ikke de nationale smittetal, hun er interesseret i. Det er de fynske smittetal, hun interesserer sig for, som, da Ugeskrift for Læger taler med hende, netop ser ud til at gå den forkerte vej.
»Smittetallet er superinteressant for mig. Jeg interesserer mig for, hvor mange der er smittede i mit optageområde, som er Fyn, og hvor mange af dem, der er over 50 år. På den måde har jeg en idé om, hvor mange jeg kan forvente, jeg får ind på min afdeling, hvis vi siger, de – måske – bliver indlæggelseskrævende en uge efter, de er diagnosticerede. Det er en rettesnor«.
Anne Øvrehus håber, at det stabile niveau niveau vil fortsætte.
»Der, hvor det gør ondt på afdelingerne, er de store spring, hvor indlæggelsestallene pludselig går brat opad, og vi ikke kan følge med. Set fra en ledende overlæges stol er det også uheldigt, hvis det pludselig falder brat, og vi står med for meget personale. Vi er et stort sygehus, og der er altid brug for den fulde kapacitet«.
Ældre multisyge
Da Ugeskrift for Læger taler med Anne Øvrehus, er der 12 indlagte patienter med COVID-19 på hendes afdeling. I karakteristik er de langt fra forårets yngre skiturister, der fyldte op i sengene også på OUH.
»Vi kan ikke genkende det billede fra andre sygehuse, at det denne gang er de yngre, der bliver syge«, siger Anne Øvrehus.
De indlagte på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH er alle over 50 år. Og de har alle en række sygdomme ved siden af COVID-19. Billedet er typisk, at de kommer ind, og der bliver sat en behandling i gang med remdesivir eller dexamethason. Efter en uge er de raske nok til at blive sendt hjem igen. Sådan har det typiske forløb været foreløbig i denne anden bølge.
»Vi får dem vendt«, siger Anne Øvrehus.
Der er meget få døde, og de få dødsfald, der har været, har ikke været forårsaget af COVID-19, men af en af deres andre sygdomme, COVID-19 har måske blot fremskyndet det med en uge eller så, fortæller Anne Øvrehus.
Tre patienter med COVID-19 var indlagt på intensivafdelingen, da interviewet fandt sted.
12 indlagte – stor effekt på sygehuset
Selvom 12 indlagte patienter med COVID-19 måske ikke lyder af så meget, har det allerede fået konsekvenser for logistik og personale. I almindelige tider er afdelingen normeret til 15 patienter, og stigningen i antallet af patienter med COVID-19 har medført, at et helt afsnit er inddraget kun til dem.
Afdelingen kan heller ikke længere klare sine patienter med den normale personalenormering.
»Vi har fået ekstra sygeplejersker til at hjælpe os nogle måneder. Det sker efter aftaler indgået med DSR [Dansk Sygeplejeråd, red.]. Vi har også bruge for flere lægekræfter til at gå stuegang«, siger Anne Øvrehus.
Indtil videre får de hjælp fra læger på andre afdelinger. Der er indgået aftale med ni afdelinger, som leverer en ekstra læge hver niende dag til at hjælpe med stuegangen.
»Det fungerer godt. Mange af dem, der kommer, var med i første bølge med samme model. Den har vi taget op af skuffen igen og har meldt ud, at nu skal vi til den igen. Men hvis det stiger mere, bliver det aktuelt med et ekstra vagtlag, for så kan vi ikke længere klare det. Vi afventer derfor, at der bliver lavet en aftale med YL«, siger Anne Øvrehus.
Hun regner med, at det bliver nødvendigt at opskalere yderligere.
»Vi har en eskaleringsplan på syv trin, hvor vi på højeste trin har 63 COVID-sengepladser. Lige nu er vi på trin to. Men vi begynder at nærme os 15 fast indlagte COVID- patienter, og så sker næste spring. Det er også derfor, vi nærstuderer de lokale fynske prognoser«, siger hun.
Det er dog ikke kun de fynske tal, der tæller.
»Det betyder meget, hvad regeringen finder på. Hvis den for eksempel melder ud, at forsamlingsrestriktionerne skal lettes til julen, så ved vi godt, hvad vi skal lave i begyndelsen af januar«, siger Anne Øvrehus.
LÆS MERE
Når coronaen slår ned: »Det bliver lige en grad koldere at være kollega«
Akutmodtagelserne har været konstant belastede siden marts – nu bliver det værre
