»God behandling af akne er minimal hudpleje – og eventuelt medicin«

100%. Hvor tit optræder det tal, når det handler om lidelser? Helt så rundt er tallet nu ikke, men akne er en hudlidelse, der rammer stort set alle mennesker i teenagealderen. Samtidig har et metastudie vist, at der er en signifikant sammenhæng mellem akne og depression/angst [1].

Derfor er det nok ikke så overraskende, at børn og unge i dag har et stort forbrug af hudplejeprodukter stærkt inspireret af influencere på sociale medier. I en amerikansk undersøgelse fra 2024 svarer 68% af adspurgte forældre til børn i alderen 7-11 år, at deres barn har en hudplejerutine [2] .

Lignende undersøgelser findes ikke blandt danske forældre, men internationalt er udtrykket »Sephora kids« – bedst oversat til »Matas-børn« – blevet et fænomen.

»De seneste ti år er akne – og også mild akne – i stigende grad blevet opfattet som et problem. Der er nok ingen tvivl om, at det skyldes, at vi lever i et samfund med klik, sociale medier og en større perfekthedskultur«, lyder det fra hudlæge Kristian Kofoed fra Hudlægeklinikken i Rødovre og medforfatter til en statusartikel om akne bragt i dette nummer af Ugeskrift for Læger.

For akne er blevet noget, som fylder mere og mere i praktiserende læger og hudlægeklinikkers hverdag, oplever de læger, som Ugeskrift for Læger har talt med. Et dansk studie fra Klinik for Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital, viser, at hudsygdomme er en af de hyppigste sygdomstyper, der er i almen praksis [3]. 10 til 20% af konsultationer i almen praksis omhandler hudproblematikker, herunder akne. Men studiet viser også, at mange praktiserende læger føler sig udfordret på deres viden om dermatologi.

Men når det gælder akne, er det faktisk relativt simpel viden, der skal til, lyder det fra hudlæge Peter Jensen fra Frederiksborg Hudklinik.

»Det er ret enkelt. God behandling af akne er minimal hudpleje – og eventuelt lægemiddelholdige cremer«, siger han.

Ser det hver dag

Mette Bolvig Poulsen er en af de praktiserende læger, der oplever, at akne fylder relativt meget i almen praksis og også mere end tidligere. Hendes klinik, Lægerne Kennedy Arkaden i Aalborg, har 4.200 patienter, og her er der ca. én patient om dagen, der møder op med akne. Hos hende er det især to grupper af patienter, der kommer med akne: de unge fra 16-17 år og op i midttyverne og så børn, der kommer sammen med mor, som er bekymret for, hvad det gør ved barnet, at de har fået akne, men hvor barnet ikke selv er generet af det endnu. Men måske har mor selv været det som barn eller teenager.

»Akne er noget, som patienterne ser, hver gang de ser sig selv i spejlet. Eller når de tager billeder af sig selv til sociale medier. Det fylder ret meget i de unges verden«, oplever Mette Bolvig Poulsen.

Som læge tager hun det alvorligt, for det er hendes oplevelse, at de unge har forsøgt en hel del ,behandling’ på egen hånd og købt mange dyre produkter uden at komme i mål med det, inden de opsøger hende.

»Så det er helt bestemt noget, vi hjælper med. For mange af patienterne er det relativt simpelt. De kan prøve nogle cremer eller gel, som vi udskriver på recept. Andre gange skal der behandles med lokal behandling og tabletter«, fortæller hun.

Men en del af behandlingen er også at tale med de unge om hudplejerutiner, de har implementeret fra TikTok-videoer.

»Mange af de råd, de finder på nettet, er der ingen evidens for virker. Tværtimod kan det være skadeligt. Nogle af de hudplejerutiner, de har, kan direkte provokere og måske forværre akne«, oplever Mette Bolvig Poulsen.

Nogle gange sidder hun over for unge kvinder, der kommer med et akneproblem, men det kan paradoksalt nok være svært at få øje på.

»De har sindssygt meget makeup på for at dække det. Der må vi jo sige, at det er med til at forværre din akne. Det er sund fornuft«, siger Mette Bolvig Poulsen.

»Uren hud« er misvisende

Ifølge privatpraktiserende hudlæge Kristian Kofoed er der sket et skifte i behandlingen af akne.

»Vi kommer fra nok at have underbehandlet akne, hvor vi i højere grad har sagt til patienterne: Det er bare sådan, det er, det må du leve med, og så bliver det bedre på et tidspunkt. Til at man som patient ikke behøver at leve med det i så mange år. Vi er nok blevet mere bevidste om, at akne går ud over ens selvforståelse, hvis man ikke får det behandlet«, lyder det fra Kristian Kofoed.

Han mener ikke, at de unge patienter skal have et liv, hvor de går og gemmer sig.

»Det er en periode i deres liv, hvor der sker utroligt mange ting. Hvis de på grund af ubehandlet akne tilvænner sig at gå og gemme sig, så kan det blive definerende for deres identitet«, oplever han. Hertil kommer de ar, som akne kan efterlade i huden resten af livet.

»Akne kan vi behandle ret godt i dag. Men arrene, som aknen efterlader, er svære at komme af med, uanset hvilken behandling man efterfølgende vælger. Det bliver derfor ofte noget, de unge bærer med sig i voksenalderen, hvis svær anke ikke behandles i tide«, påpeger Kristian Kofoed.

»Så når de unge kommer hos mig, er der ikke en holdning hos os, at det vokser de jo fra. De har allerede prøvet en masse gode råd, produkter og måske også været hos kosmetolog. Når de sidder her hos os, så hjælper vi dem«, siger Kristian Kofoed.

Han mener, at det er uheldigt, at man i daglig tale omtaler akne som ,uren hud’, for det giver børn og unge en opfattelse af, at huden skal renses ren – hvad den reelt ikke kan tåle, medmindre det blot gøres med en mild ansigtssæbe. Men mange børn og unge bruger skrubbemidler og tonicer, som de risikerer at ødelægge hudbarrieren med.

»Derfor skal vi væk fra betegnelsen ,uren hud’«, lyder hans budskab.

Ved for lidt om det

Inden aknepatienten henvises til hudlægen, har de været hos egen læge først. Men ny forskning viser, at almenpraktiserende læger oplever, at de mangler viden om dermatologi. Studiet er lavet blandt 298 almenpraktiserende læger i Region Nordjylland i 2022. Ud af 94 respondenter svarede 43%, at de har opsøgt undervisning om dermatologiske sygdomme.

Studiets førsteforfatter, læge og ph.d.-studerende Anne Sofie Frølunde fortæller, at man på Klinik for Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital, hvor hun arbejder, oplever, at mange hudpatienter bliver behandlet godt i almen praksis, men også at der er patienter, som er underbehandlet, når de henvises.

Måske skyldes det et forhold, som også fremgår af studiet. Ifølge Anne Sofie Frølunde udtrykker de praktiserende læger i studiet et ønske om at få mere uddannelse i håndtering af hudsygdomme.

»Vi vil gerne slå et slag for, at der bliver mere undervisning i dermatologi til vores kollegaer«, siger hun.

I studiet angiver lægerne atopisk eksem hos børn, gammelmandsvorter og akne som de tre hyppigste hudsygdomme, de møder i praksis. Noget af det udfordrende ved hudsygdomme er ifølge Anne Sofie Frølunde, at det er synlige lidelser hos patienterne, hvilket gør patienterne meget opmærksomme på, hvordan de ser ud, og også på om behandlingen virker.

»Ved diabetes eller forhøjet blodtryk skal patienten ned til lægen for at få en prøve, der viser, om behandlingen virker. Har man akne, ser patienten hele tiden på, om det virker eller ej. Men behandlingen har først effekt efter nogent tid. Patienten får at vide, at nu går du hjem og smører, og så ses vi om tre måneder. Det gør det svært for patienten. Men også for den praktiserende læge, som kan være i tvivl, om man har valgt den rette topikale behandling«, siger Anne Sofie Frølunde.

Stort patientpres

Hudlæge Peter Jensen fra Frederiksborg Hudklinik modtager aknepatienter, som almen praksis henviser. Han mener, at de praktiserende læger er lidt for hurtige med at sende aknepatienter videre til specialister som ham.

»Flere patienter med akne kunne godt klares i almen praksis«, vurderer han.

Han kan dog godt gætte sig til grunden.

»De har ikke tid. De laver bare en henvisning, for de magter ikke mere for tiden«, siger han.

Forældrepres er også et aspekt.

»Det kan være svært for praktiserende læger at sidde over for forældre, der ikke vil acceptere, at deres datter har akne. Selv om det måske er mild akne. Eller forældre, der ikke stoler på, at den praktiserende læge ved nok om det. Så er det nemmere at lave en henvisning. Så taler jeg med dem i stedet. Det er også fair nok«, siger Peter Jensen.

Når patienterne kommer til ham, kan det stadig være svært at imødegå deres forventninger. På den ene side kan alle former for akne bedres med behandling, fortæller han. På den anden side betyder det ikke, at aknen nødvendigvis forsvinder helt.

»Nogle har urealistiske forventninger om, at de slet ikke må have akne. De vil have det helt væk. Det kan man ikke. Vi kan reducere det«, siger Peter Jensen.

Skal også sige nej

Praktiserende læge Mette Bolvig Poulsen er også praksiskonsulent i Nord-Kap og aktiv i PLO-K i Aalborg. Hun står bag forløbsbeskrivelsen for akne i hendes region. Hun mener, at egen læge har en vigtig rolle i behandlingen og akne – og at det ofte kan klares uden henvisning til hudlæge.

Men ellers handler det for hende som praktiserende læge også om en gang imellem at sige nej til behandling og henvisning til hudlæge.

»Nogle gange skal vi også fortælle patienterne eller deres forældre, at 8 ud af 10 i den aldersgruppe oplever akne, hvoraf mange ikke har det så slemt, at det giver ar. I de tilfælde kan det nogle gange være okay at leve med aknen, indtil den går væk igen med alderen«, siger hun.

Ifølge hudlæge Peter Jensen kan der også være meget vundet ved at give patienterne gode råd om hudpleje – allerede ude i almen praksis.

»Rådet er: Så lidt hudpleje som muligt. Hvis man har patienter, hvor man fornemmer et overforbrug, så kan rådet til dem være at stoppe det. Det kan i nogle tilfælde bedre aknen godt nok til, at de ikke behøver behandling«, siger han.