Skip to main content

»Han spørger, om jeg vil med i sauna. Han vil give mig terapeutisk massage, imens jeg er nøgen«

865 har onsdag skrevet under på underskriftindsamlingen Stop sexisme blandt læger. Amalie er læge og oplevede at blive inviteret på nøgenmassage af overlægen på afdelingen.

Amalie sagde nej til nøgenmassage og var bagefter bange for, at overlægen ikke havde accepteret hendes nej. Hun brød sig ikke om at ligge alene i vagtværelset. I dag kan man heldigvis låse døren dertil, siger hun. Foto: Yngre Læger.
Amalie sagde nej til nøgenmassage og var bagefter bange for, at overlægen ikke havde accepteret hendes nej. Hun brød sig ikke om at ligge alene i vagtværelset. I dag kan man heldigvis låse døren dertil, siger hun. Foto: Yngre Læger.

Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

30. sep. 2020
10 min
Han havde ikke accepteret mit nej første gang, så jeg brød mig ikke om at ligge alene i vagtværelset. Sådan burde jeg slet ikke have det. Den bekymring skal man ikke have.Amalie, 38 år, læge

Kvindelige læger har ligesom kvinder i andre brancher været udsat for sexisme på arbejdspladsen.

Det fremgår, hvis man kaster et blik på underskriftindsamlingen Stop sexisme blandt læger, som 865 læger onsdag har skrevet under på.

Ugeskrift for Læger bringer flere beretninger fra læger, som har været udsat for sexistiske jokes, deciderede invitationer til nøgenmassage, til at putte på vagtværelset og til at foretage gynækologiske undersøgelser på skødet af en tutorlæge.

Læs også: »Det gik op for mig, at han ikke længere jokede. Han mente faktisk, at jeg skulle med ned på vagtværelset«

Hierarkiet i lægeverdenen, magtforholdet imellem ældre og yngre læger og frygten for ikke at få godkendt ophold og komme videre i karrieren står centralt i fortællingerne.

Amalie, 38 år, læge

For otte år siden havde jeg en introstilling i et medicinsk speciale.

Jeg var blevet læge to et halvt år forinden og havde været en måned på afdelingen.

Jeg havde været sygemeldt med stress i en kort periode og var lige kommet tilbage.

En eftermiddag sidder jeg i ambulatoriet og har lige haft den sidste patient. Overlægen, min bagvagt, kommer ind, lukker døren, sætter sig på briksen, lægger en kæmpe stak journaler ved siden af sig.

Han kigger mig dybt i øjnene. Spørger mig, hvordan jeg har det.

Han siger, at vi to jo har en helt særlig relation.

Vi havde arbejdet sammen året inden. Han havde jo taget mig under sin vinge, siger han.

»Er der nogen, der krammer dig?«, spørger han så.

Han drager omsorg. Jeg skal have hjælp, lader han forstå. Han kører på, om jeg har nogen, der passer på mig.

Jeg er paf. Hvad vil han? Døren er lukket, ikke låst, men jeg føler, at jeg ikke kan komme væk. Jeg føler mig fanget, kan ikke bare forlade rummet.

Han tegner et billede af, at jeg er helt alene i verden. Jeg kan ikke få dækket mine behov for omsorg, trøst og nærvær.

Vi to har en særlig relation, gentager han. Det er ikke et spørgsmål. Det er en konstatering.

»Jeg er god til at tale med sådan nogle som dig, der har ondt i livet«.

Det synes jeg ikke, at jeg har. Ondt i livet.

»Det er vigtigt for dig, at du lærer at vise tillid igen«, siger han. Det er hans erfaring.

Jeg føler ikke, at jeg har problemer med at vise tillid. Jeg har det fint med bare at gå på arbejde, siger jeg. Jeg vil ikke blande det private sammen. Ikke inddrage min stress-sygemelding i samtalen.

Han har et tilbud til mig. Han kalder det en tillidsøvelse, og han har prøvet det flere gange før.

Han spørger, om jeg vil med i sauna. Han vil give mig terapeutisk massage, imens jeg er nøgen. Jeg skal ligge ned foran ham med benene svøbt rundt om ham. Han vil hjælpe mig.

Han siger, at det skal blive imellem os to, der er ingen grund til at involvere vores leder. Og det ville desuden være ord imod ord, siger han.

Det skal være hemmeligt. Han indgår en kontrakt med mig, snarere end han siger, at jeg ikke må sladre. Han får mig til at føle, at jeg har været med til at lave aftalen.

Jeg siger, at jeg ikke har lyst.

Han er manipulerende, får mig til at føle, at vi har særlig relation, vi har noget hemmeligt, nu kan vi gøre det her.

Jeg er bange for, at der kommer nogen. Ingen må tro noget. Jeg vil bare have ham ud, men han bliver der i ca. tre kvarter.

Hans indgangsvinkel er, at jeg har brug for støtte og omsorg, og det forvirrer mig.

Han får det til at fremstå så normalt. Nøgenmassage er helt legitimt, han har gjort det flere gange før.

Det føles så forkert, han får mig til at føle mig medsammensvoren.

Jeg føler, at jeg på en eller anden måde har skabt en situation, hvor han mener, at han kan invitere mig til nøgenmassage. Jeg føler, at det er min egen skyld.

Vil tænke over det

Jeg endte med at sige, at jeg ville tænke over det. Det var den eneste måde at komme ud af det på. Han accepterede ikke min afvisning. Jeg måtte prøve at udskyde det. Jeg håbede, det ville forsvinde, bare jeg kom væk.

Havde jeg været velafbalanceret og psykisk stabil, havde jeg måske set det anderledes.

Det var skamfuldt, fordi det var et ulækkert scenarie. At ligge der nøgen i en sauna med benene rundt om ham.

Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg skammede mig. Det føltes perverst.

Jeg var ikke så stærk til at sige kraftigt fra. Jeg havde rigeligt at gøre med at forsøge at hænge sammen på arbejde efter min sygemelding.

Han pressede på med mit behov for at få det bedre og hans evner til at hjælpe mig.

Jeg skammede mig næsten over, at jeg ikke var taknemmelig.

Hvorfor var det så grænseoverskridende?

Det føltes så fysisk. Efter samtalen rystede jeg over hele kroppen, jeg svedte, havde hjertebanken. Jeg følte, at jeg havde overlevet. Det studsede jeg over. Jeg fik en fysisk reaktion. Jeg var i forvejen i alarmberedskab på grund af min stress. Det tager lang tid at komme over. Jeg havde kvalme, følte mig dårlig.

Jeg var sårbar.

Hvordan ved du, at det ikke var flirt?

Hvorfor så lukke døren, understrege hemmeligheden? Og hvorfor sige, at jeg ikke må sige noget til lederen? Hvorfor den indirekte trussel: Dit ord mod mit.

Hvis det var en flirt, ville jeg stadig synes, det var en upassende tilnærmelse. En overlæge i 50’erne, en ung læge på 30.

Vi havde en faglig relation. Jeg skulle referere til ham, når jeg var på arbejde. Efter min egen opfattelse havde jeg på ingen måde flirtet med ham.

Der var intet gensidigt i det. Kun et enormt pres.

Der er langt fra at være kollega og så til at sidde i en sauna. Der er mange trin i en flirt. Han sprang alle trinene over.

Arbejdet forstyrret

Det forstyrrede mit arbejde.

Det betød mest i nattevagterne. Her var det kun mig og bagvagt.

Hvis jeg stod med problemer, skulle jeg ringe til ham. Han var min backup.

Det var frygteligt at være på vagt.

Vi havde mange vagter sammen. Jeg tænkte over det hver gang, tjekkede om vi skulle have vagt sammen.

Han havde ikke accepteret mit nej første gang, så jeg brød mig ikke om at ligge alene i vagtværelset. Sådan burde jeg slet ikke have det. Den bekymring skal man ikke have.

I dag kan man heldigvis låse døren til vagtværelserne.

Jeg vidste ikke, hvad han kunne finde på. Kunne han håndtere en afvisning?

Der gik noget tid, og så havde vi nattevagt igen. Han passede mig op i skadestuen. Jeg troede, det var noget fagligt. Men han ville høre, om jeg havde tænkt over tilbuddet.

Jeg sagde, at jeg slet ikke var interesseret.

Det var fint.

Han accepterede det, men jeg skulle vide, at han var der for mig.

Sagde du til det nogen?

Nej. Det var flovt. Jeg kunne ikke få mig selv til det. Jeg var rystet og chokeret, håbede det forsvandt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

Hvornår fortalte du det til nogen?

Efter 3-4 måneder sagde jeg det til en veninde. Jeg følte, at jeg var sluppet ud af hans greb. Jeg skammede mig så meget, at hun skulle sidde med ryggen til, imens jeg sagde det.

Jeg var i tvivl. Var min dømmekraft skør?

Hun var dybt chokeret. Jeg blev bekræftet i, at det ikke var i orden. Det var ikke kun mig selv, der ikke syntes, det var i orden. Det var faktisk forkert. Jeg var lettet over, at jeg ikke var gået med til det.

Frygter social udstødelse

Hvor havde det været forfærdelig, hvis jeg havde siddet i den sauna. Jeg var ved at gå i en fælde.

Havde du hørt om, at han inviterede flere ud på den måde?

Jeg vidste godt, at han var en lummer type. Men jeg var helt chokeret over hans tilbud. Han sagde, at han var god til at hjælpe kvinder. Han sagde selv, at han havde gjort det masser af gange. Jeg ved ikke hvor mange gange.

Han var altid jovial, uden tvivl dameglad.

Han kom aldrig med kvindenedsættende kommentarer. Tværtimod. Han var glad for kvinder. De var dejlige.

Men kommentarerne var stadig upassende. Alle grinede lidt. Men det var svært at sige fra. Det var grænseoverskridende.

Det er svært at være den, der siger, at det ikke er sjovt. Man føler sig udstillet, hvis man ikke lige er med. Og sippet.

Det var, som om der var en generel antagelse om, at man ikke skulle føle sig forulempet.

Men det ændrer ikke noget, om det er en, der kommer med upassende kommentarer tit eller sjældent. Alle sagde, at der ikke var noget i det. Men der var stadig en masse kvinders grænser, der blev overtrådt igen og igen.

Hvordan skal man selektere i, hvornår man sætter foden ned? Jeg var bange for konsekvenserne ved social udstødelse, hvis jeg sagde fra.

Der ligger magt i, at alle, også læger, mente, at sådan var han bare.

Jeg holdt mine tanker hemmelige, for jeg skulle ikke være den første, der sagde fra.

Fortalte det til leder

Jeg kunne først rigtig komme over det, da jeg fortalte min leder om det cirka tre år efter.

Da lederen hørte om det, støttede han op. Han blev rasende. Det var en kæmpe lettelse og anerkendelse. Det var ikke mig, der var gal på den.

Er der noget, du ville ønske, at du havde gjort anderledes?

Jeg ville ønske, at jeg var gået til min leder, så der ikke var andre piger, der kom i ubehagelige situationer.

Jeg tvivler på, om det havde gjort nogen forskel.

Hvordan havde du reageret i dag, tror du?

Jeg havde lynhurtigt bedt ham om at gå. Det var første gang, jeg var udsat for noget så voldsomt.

Jeg kom ikke til skade, der skete ikke noget. Men det gjorde der alligevel.

Sårbar situation

Hvorfor kan du ikke tænke, at han bare var en gammel gris?

Det kan jeg til dels nu. Dengang var det min usikkerhed, der stod i vejen. Jeg var i en sårbar situation, var ved at komme mig. Der var en årsag til, at jeg var sygemeldt. Jeg kunne ikke mobilisere den selvtillid.

Nu ville alarmklokkerne ringe. Jeg har en anden modenhed. Den har man ikke, når man er så ung læge.

Man forventer ikke sådan noget.

Eller »forventede« er nok mere rammede. Nu føler jeg, at alt kan ske.

Dengang var sexisme ikke på dagsorden. Jargonen var anderledes, det var et mandsdomineret speciale. Jeg ville ikke være hende den sarte, der ikke kunne tåle værkstedshumoren.

Var du sart?

Nej. jeg betragter mig hverken som sart eller sippet. Men jeg var klart sprød. Dog ikke på en fornærmet måde. Jeg var lidt udsat. Ked af det. Stresset. I en langsom helingsproces.

Frygter mærkat

Det var så vildt, at han satte sin karriere på spil ved at give mig det tilbud. Hvad hvis jeg sagde noget til vores leder?

Men sådan kan han ikke have tænkt.

Jeg følte, at min karriere var på spil. Det er en lille verden, og jeg skulle ikke havne i en suppedas og have noget mærkat klistret på mig.

Det er også derfor, at jeg ikke står frem med navn. Jeg vil ikke have det mærkat på mig. Man hører om kvinder, der bliver forfulgt på nettet, når de står frem. Det har jeg ikke lyst til.

Jeg var bange for rygterne. Han kunne få mig stillet dårligt på afdelingen. Man er indirekte afhængig af dem, der skal ansætte en i hoveduddannelsesforløb. Det er en kreds af læger, ude på afdelingen. En af overlægerne sad i udvalget. Derfor betyder det noget, hvordan man har haft det i afdelingen.

Næste trin var hoveduddannelsen. Men jeg valgte et andet speciale. Der var en kultur i det speciale, som jeg ikke kunne lide.

Min oplevelse betød noget for mit valg, fordi der var en uacceptabel kultur.

I vores verden rent fagligt er der et hierarki og mange forbindelser, som man prøver at gennemskue. Det var et eftertragtet speciale. Der er kamp om pladserne.

Amalie er et opdigtet navn. Lægens rigtige identitet er redaktionen bekendt.