Content area

|

Hårdt ramt af sygeplejerskemangel: Nu lysner det – en lille smule – på Bispebjerg

Før sommerferien manglede Bispebjerg Hospital 18 ud af 39 anæstesisygeplejersker og har kørt med lavproduktion på operationsgangen sommeren igennem. Men nu lysner det. Hospitalet har haft held med sygeplejerskeansættelser, og hospitalsdirektøren forventer, at man inden længe kan åbne de fleste operationsstuer igen. Men ikke alle på hospitalet er helt så optimistiske.
Kristian Antonsen, speciallæge i anæstesiologi og hospitalsdirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Pressefoto: Oscar Scott Carl​
Forfatter(e)
Line Felholt, kontaktlinef@gmail.com

Det så grumt ud. Da Ugeskrift for Læger sidst tjekkede ind på Bispebjerg Hospital, manglede man halvdelen af de anæstesisygeplejersker, man skal bruge for at holde hospitalets 15 operationsstuer åbne. Så slemt var det før sommerferien, at overlæge på Idrætskirurgisk Enhed, Tim Houbo Pedersen, gik på Facebook og fortalte, at han mest sad på sit kontor og administrerede ventelister. For produktionen på operationsgangen var noget nær nul. Al planlagt kirurgi var lukket ned i juli og august. Takket være en graverende mangel på især anæstesisygeplejersker.

Men nu viser kalenderen efterår. Så hvordan ser det nu ud på Bispebjerg Hospital med Tim Houbo Pedersens ortopædkirurgiske produktion?

»Vi har været på lavproduktion hele sommeren og er det stadig her i september. Og vi har stadig en kæmpe venteliste stående«, lyder hans status til Ugeskrift for Læger.

Men ret skal være ret. Det lysner faktisk, lyder det et andet sted på hospitalet, nemlig direktionsgangen, hvor Kristian Antonsen sidder som hospitalsdirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Han kan fortælle, at de går »en lille smule i den rigtige retning«. Hospitalet har fået ansat nogle af de anæstesisygeplejersker, man manglede. Uden at turde sige det præcise antal aktuelle ansættelser, da man stadig er i gang med rekrutteringen, kan hospitalsdirektøren i hvert fald øjne, at man bliver i stand til at åbne de fleste af hospitalets 15 operationsstuer igen i løbet af efteråret.

»Vi er stadig udfordrede og ikke fuldt oppe. Vi vil jo helst op på fuld åbning. Men det går i den rigtige retning. Jeg er glad for, at situationen trods alt ikke er blevet værre for os i løbet af sommeren. Vi fik hjælp af mange gode kræfter, og nu lysner det på rekrutteringssiden. Blødningen er standset lige nu hos os. Og selvom basisudfordringen med personalemangel ikke er løst endnu, er der måske grund til en forsigtig optimisme«, lyder budskabet fra Bispebjergs hospitalsdirektør.

 

Stadig meget sårbare

Den lidt afmålte optimisme er han ikke alene om. Overlæge på Idrætskirurgisk Enhed refererer også til, at ledelsen har meldt ud, at hospitalet nu ser ud til at få ansat så mange sygeplejersker, at man i løbet af efteråret igen kan åbne de fleste operationsstuer. Det lyder fint, mener ortopædkirurgisk overlæge Tim Houbo Pedersen. Men han tilføjer også:

»Jeg er altid lidt tilbageholdende. Vi skal se det, før vi tror det. Systemet er stadig ekstremt følsomt. En enkelt sygemelding, så ryger der en stue. Kommer der noget akut, udløser det også, at et leje lukker. Og tænk, hvis der kommer opsigelser. Det er man nervøs for hver gang, vi nærmer os slutningen på en måned. Vi er helt grundlæggende meget, meget følsomme«, lyder det fra Tim Houbo Pedersen.

Den afmålte optimisme skal forstås i en større kontekst. Når Bispebjerg Hospital åbner sine lukkede operationsstuer, kan Tim Houbo Pedersen tage hul på sin »kæmpe venteliste« igen. Men der er stadig en række problemer, der ikke er løst. For eksempel det faktum, at de fleste basale operationer fortsat ikke laves på de offentlige sygehuse.

»En stor del af dem, der står på ventelisten, fejler noget, der kun kan laves hos os. Vi prioriterer de højtspecialiserede funktioner, som kun kan gennemføres hos os. Men det betyder bare, at rigtig mange af de basale funktioner stadig bliver lavet ude på privathospitalerne. Så selvom vi får bedre kapacitet, end vi har haft, er det ikke rigtig nok«, forklarer Tim Houbo Pedersen.

Cheflæge ved Abdominalcenter K på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Lars Tue Sørensen, sætter ord på, hvorfor det er et problem, at der stadig ikke er personale nok til at hjemtage de basale operationer.

Manglen på sygeplejersker har tvunget hans afdeling til at indføre et ansættelsesstop på introstillinger. Man udfører simpelthen ikke nok af de brokoperationer, som introlæger skal udføre under supervision. Faktisk har afdelingen stort set ikke haft nogen brokoperationer i det seneste års tid.

»Vi kunne se, hvor det bar hen, og tog konsekvensen i efteråret 2021 og lavede ansættelsesstop på introlæger. Vi kan ikke efterleve målopfyldelsen vedrørende brokkirurgi, så introlægerne når at operere det antal gange, de skal, under deres ansættelse«, siger Lars Tue Sørensen og fortæller, at den sidst ankomne introlæge blev ansat i august 2021. Hans ansættelse har man været nødt til at forlænge, for at han kan komme i mål med sin uddannelse.

 

Går ud over uddannelseslæger

Bispebjerg Hospital har meget akut aktivitet, så de yngre læger kan sagtens blive dygtige til akutkirurgi og galdekirurgi hos Lars Tue Sørensen på abdominalcentret. Det er specifikt de godartede broktilstande, som hospitalet ikke kan tilbyde god uddannelse i p.t.

»Privathospitalerne har en aftale om at varetage disse operationer, uden at der er fulgt et uddannelseskrav med«, lyder det fra cheflægen ved abdominalcentret.

Den problematik er genkendelig på hospitalets idrætskirurgiske afdeling. Her har man ikke uddannelsessøgende ansat direkte, men modtager introlæger og hoveduddannelseslæger fra moderafdelingen, Ortopædkirurgisk Afdeling. Introlægerne arbejder på ortopædkirurgisk primært og kan godt få de mest simple traumatologiske indgreb og skadestuearbejdet der. Derimod har man svært ved at give hoveduddannelseslægerne en god uddannelse, for de skal lave de simple indgreb for at lære at kikkertoperere. Men de indgreb udføres ikke for tiden, og dermed kan de ikke oplæres.

På hospitalets abdominalcenter er man også bekymret for hovedfunktionslægernes fremtid, selvom det akutte problem er introstillinger. Det hele hænger nemlig sammen.

»Man kan jo frygte, at der er nogle, der ikke ønsker at søge ansættelse hos os, fordi de ikke kan komme videre i deres speciallægeuddannelse. Vi risikerer, at vi klipper fødekæden til den kirurgiske speciallægeuddannelse over, så der bliver et mindre ansøgerfelt til hoveduddannelsesstillingerne«, lyder frygten hos cheflæge Lars Tue Sørensen

 

Private bør også uddanne

En løsning på problemet har de to læger fra Bispebjerg Hospital faktisk. Med udbydelsen af de basale operationer til privathospitalerne bør der følge et uddannelseskrav med. Region Hovedstaden har netop forsøgt sig med at indføre en uddannelsesoption i det offentlige udbud af visse operationer, så privathospitalerne også kan fungere som uddannelsessted. Men det gælder kun hoveduddannelsesstillinger og ikke introstillinger. Lars Tue Sørensen vurderer, at privathospitalerne finder uddannelsesopgaven for stor med introlæger, der typisk kun har få operative færdigheder. Det dur ikke på et privathospital, hvor rationalet er høj produktivitet og profit.

»Det er i sagens natur mere krævende at oplære en læge, der ingen erfaring har, end en, der har en vis erfaring. Det har hoveduddannelseslægerne, men for at blive hoveduddannelseslæger skal de altså have været igennem et introforløb«, pointerer cheflægen på Bispebjerg Hospital.

Han mener derfor ikke, at der kun skal være en option om uddannelse i det offentlige udbud til privathospitalerne. Det skal være et krav, at de tager del i uddannelsesopgaven.

»Som det er nu, er det alt for uforpligtende – ja nærmest en gratis omgang – for privathospitalerne at modtage patienter fra de offentlige sygehuse«, lyder det fra Lars Tue Sørensen.

 

Dukker op et andet sted

Uddannelseskrav til privathospitalerne løser dog ikke sygeplejerskemanglen i det offentlige sundhedsvæsen. Et problem, der er uændret stort trods de nylige ansættelser lokalt på Bispebjerg Hospital. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udgiver kvartalsmæssigt de såkaldte STAR-tal, som viser raten af forgæves rekrutteringer af sygeplejersker. Fra september 2020 til juni 2022 er der sket en tredobling af forgæves rekrutteringer af sygeplejersker på landsplan. Raten ligger i dag på 46 procent mod 16 procent for to år siden.

Hvordan det ser ud specifikt for anæstesisygeplejersker, fortæller STAR-tallene ikke noget om. Men de viser, at rekrutteringsproblemerne for sygeplejersker er stort i Region Hovedstaden, hvor 51 procent af sygeplejerskestillinger er slået forgæves op. For Region Sjælland ser det endnu værre ud med 64 procent. Tallene er offentliggjort i juli 2022, og de næste STAR-tal offentliggøres inden længe igen. Her vil det afsløres, om det held, Bispebjerg Hospital lige nu har med at ansætte anæstesisygeplejersker, er en positiv tendens generelt for Region Hovedstaden. Det tvivler hospitalsdirektør Kristian Antonsen på.

»Manglen på sygeplejersker og andet personale er naturligvis ikke løst hen over en sommerperiode. Det skifter bare. Når vi løser udfordringer på én afdeling, kan problemet typisk dukke op et andet sted. Så mangler vi operationssygeplejersker eller sengesygeplejersker i stedet«, siger han.

Men han vil gerne sende ros til afdelingen, der lige nu har held med at ansætte sygeplejersker. Der kan være mange forklaringer på, hvor den medvind kommer fra. Målrettet indsats og trivsel spiller ind.

»Der har måske været en tendens til, at folk har skiftet job lidt hurtigere i opgangstider. Det er muligt, at det nu ændrer sig. Når krisetider bider sig fast i samfundet, ændrer det måske på folks behov, så de har brug for mere sikkerhed og en fast arbejdsgiver. Men en forklaring kan også bare være, at Bispebjerg er et rigtig godt sted at arbejde. Og at afdelingen har gjort en meget målrettet indsats for at rekruttere tilbage. At det er lykkedes, er et kæmpe cadeau til afdelingen«, lyder det fra hospitalsdirektør Kristian Antonsen.

 

Introlæger måske tilbage

På den korte bane håber Kristian Antonsen, at de aktuelle ansættelser kan få hospitalet op på nogenlunde normal drift. Og at det kan skabe overskud til at tage hul på ventelisterne, som hospitalet længe har skubbet foran sig.

Men det betyder stadig ikke, at man lige nu og her har udsigt til at hjemtage de basale operationer, som lige ligger hos det private, og som er nødvendige for at uddanne læger.

»Nej, den del af sagen er ikke løst endnu«, erkender hospitalsdirektøren.

Han forsikrer dog om, at der hele tiden arbejdes på at lave strukturer og aftaler, så man kan skaffe noget af den mere banale kirurgi tilbage til hospitalet og dermed igen varetage sin uddannelsesforpligtelse. Blandt andet ved at forlænge introlægernes ansættelse. Det kan også godt være, at de aktuelle ansættelser af anæstesisygeplejersker kan gøre, at hospitalet sidst på året kan åbne op for ansættelser af introlæger igen.

»Det kan vi håbe. For det er et dramatisk skridt at lade være med at uddanne folk. Den svage fremgang i sygeplejerskeansættelser giver håb, men vi er stadig bekymrede, og vi er stadig sårbare, og vi er slet ikke i mål endnu. Vi bygger på igen, men der er endnu ikke meget overskud i organisationen«, lyder det fra hospitalsdirektøren.

Læs også:

Hospitalsdirektør mangler halvdelen af sine anæstesisygeplejersker: »Måske ser vi i virkeligheden afslutningen på velfærdssamfundet«

Right side

af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer
af Preben G. Berthelsen | 21/11
1 Kommentar