»Hele landet skriger på radiologer«

Det var mangel på radiologer, der i sommeren 2021 fik Region Hovedstaden til at skrue markant ned for brystkræftscreeningsprogrammet, så der kunne flyttes ressourcer til kræftpakkeforløbene. Men manglen på radiologer er hverken kun et regionalt eller et nyt problem.

Ilse Vejborg, der er ledende overlæge og screeningschef på Afdelingen for Brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet, har i flere omgange over for Sundhedsstyrelsen rejst problemstillingen om, at der må etableres betydeligt flere uddannelsesstillinger til læger, der ønsker at blive radiologer.

»Sundhedsstyrelsen lytter, men har indtil videre ikke gjort så meget. Man har nøjedes med at øge antallet af hoveduddannelsesstillinger fra 39 til 44 – altså blot fem ekstra stillinger på landsplan, som man først ser effekt af om fem år«, siger Ilse Vejborg.

De få ekstra stillinger matcher ikke den store interesse, som hun oplever, at nyuddannede læger udviser for radiologien. I første omgang handler det om at få tilstrækkelig mange I-stillinger – og økonomi hertil – så der er basis for at få flere ansøgere til at søge hoveduddannelsesstillinger. Herefter må antallet af H-stillinger øges markant for at kunne modsvare den store og stigende efterspørgsel efter radiologi og den tiltagende specialisering i fagområder, hvoraf mammaradiologi et af fagområderne, lyder hendes bud.

»Mens jeg var klinikchef på Rigshospitalet, var der i de senere år over 20 ansøgninger til en introstilling. Og det var gode folk. Men hvad nytter det, når der er for få introstillinger«, siger hun.

Bodil Ørkild, der er lægefaglig direktør på Herlev og Gentofte Hospital, har en mistanke om, at Sundhedsstyrelsen tøver med at skrue op for antallet af uddannelsesstillinger, fordi der har været eksempler på, at H-forløb ikke bliver besat.

»Styrelsen tager måske de ubesatte H-stillinger som et udtryk for, at der ikke er ansøgere. Men det er ikke korrekt – mange vil gerne være radiologer. Dog tyder noget på, at der er færre ansøgere, når H-stillingerne placeres uden for de større byer, og det kan skyldes, at lægerne ikke har mulighed for at flytte deres partner og børn til en anden by. I stedet skal man se på, hvad formålet med flere H-stillinger er, og så løfte opgaven ud fra det perspektiv og derfra forsøge at tiltrække de færdiguddannede radiologer ud til de områder, hvor der er størst efterspørgsel – men det er bestemt ikke nemt«, siger Bodil Ørkild.

Som medlem af en taskforce under Sundhedsstyrelsen har hun sammen med de øvrige medlemmer bedt om flere I- og H-uddannelsesstillinger. Herudover er der også et ønske om at åbne op for, at læger kan specialisere sig i mammaradiologien på kortere tid end først fem års uddannelse som radiolog og derefter yderligere subspecialisering i mammaradiologien via en fagområdeuddannelse.

»Det tager umiddelbart for lang tid at blive uddannet til mammaradiolog. Så spørgsmålet er, om ikke det kunne være en fordel at specialisere sig noget før«, siger Bodil Ørkild.

Ny taskforce trækker i arbejdstøjet

Hvor Sundhedsstyrelsen har afsluttet sin taskforce på brystkræftområdet, etablerede Sundhedsministeriet i sommeren 2021 sin egen politiske taskforce. Taskforcens første møde fandt sted i september, og her diskuterede man rammerne for arbejdet og udfordringerne på området. Til marts mødes medlemmerne igen for blandt andet at diskutere screeningsfrekvens: Kunne man frigøre noget af mammaradiologernes tid ved at udvide screeningsfrekvensen til to år og seks måneder på nationalt plan?

Som ledende radiolog på Billeddiagnostisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital har Karina Virum mulighed for at komme med indspark til taskforcens arbejde.

»Det kunne frigive den nødvendige kapacitet til, at flere kvinder skal screenes, og flere og flere opgaver havner i mammaradiologien trods stor mangel på mammaradiologer. For mammaradiologerne skal ikke kun udføre klinisk mammografi på de genindkaldte kvinder fra screeningsprogrammet – de skal også tage biopsier og lave MR-skanninger. Samtidigt dikterer nye seneste retningslinjer, at genetisk disponerede kvinder skal have foretaget en klinisk mammografi og en MR-skanning hvert år resten af livet. Det øger belastningen yderligere«, siger Karina Vinum.

Selv om Region Sjælland sidste år havde opbygget en stor pukkel af screeninger på grund af mangel på mammaradiologer, har regionen holdt fast i det nationale screeningsinterval på to år plus/minus tre måneder. Ved at overarbejde, trække på specialister på efterløn, hyre vikarer ind og ansætte alle ni screeningsassistenter fra en helt ny uddannelse, som regionen selv har været primus motor i at få etableret i Næstved, og mange andre tiltag er det lykkedes at få skabt det flow i afdelingen, der er nødvendig for at kunne få elimineret puklen, fortæller hun.

Rekrutteringen en evig kamp

Indsatsen har båret frugt – kun en lille pukkel på 600 screeninger er tilbage, og den satser hun på at kunne få væk igennem et gedigent merarbejde. Men tempoet afhænger i høj grad af mammaradiologerne, for der er kun dem, der er. De er nærmest umulige at finde og hyre ind.

»Da jeg begyndte som klinikchef, var afdelingen kun normeret til seks mammaradiologer. Det fik vi skruet op til, at vi har brug for otte. Men det kræver jo, at man kan finde folk. Og det er svært, da alle regioner kæmper om radiologerne til alle områder af radiologien«, siger Karina Vinum.

Hun oplever det som en kamp, der er blevet sværere i takt med, at skanninger fylder mere og mere i udredningsarbejdet.

»Kravene til, hvor mange billeder og undersøgelser patienterne skal have lavet, er vokset eksplosivt. Skanningsbilleder stoppes ind foran alle andre udredningstiltag – selv før, at patienten er blevet grundigt klinisk undersøgt«, siger hun og slår fast, at især kræftpakkerne beslaglægger rigtigt meget af radiologernes tid.

Det samme gælder det hurtige flow på akutafdelingerne, der trækker på radiologer til at lave en bredere og bredere vifte af radiologiske forundersøgelser meget tidligt i udredningsforløbet. Endelig står radiologer også for at skulle beskrive et stærkt stigende antal kontrol-CT’er, da skanningsbilleder som regel giver den største sikkerhed for, at man ikke har overset noget.

»Hele landet skriger på radiologer på grund af det større antal radiologiske undersøgelser som led i stort set alle patientforløb. Så der er ikke overskud noget sted«, siger Karina Vinum.

Men selv om mammaradiologer har stor nytteværdi, er det alligevel ikke prestigefyldt nok. Og da det ovenikøbet ofte er placeret særskilt fra den øvrige radiologi, og der kun er afsat én måned på hoveduddannelsen til mammaradiologien, bliver kommende radiologer heller ikke eksponeret for fagområdet.

»Så længe mammaradiologien ikke er noget, der fylder, så er det heller ikke noget, de uddannelsessøgende søger«, siger Karina Virum.

Læs også:

Region H udskød 110.000 brystkræftscreeninger til fordel for pakkeforløb