Her er den hjælp, du kan få i klagesager

LÆS OGSÅ: Hvorfor har ingen fortalt mig om klager?

Måske bider du ad ægtefællen. Hunden og børnene får også et fur. Defensiv medicin, tvivl og usikkerhed kan være rykket ind som nye uvelkomne »kolleger« i klinikken.

Klagesager kan påvirke læger meget forskelligt, men der er hjælp at få, hvis man har behov for det.

Lægeforeningen, Yngre Læger, PLO og FAS tilbyder forskellige former for hjælp til læger, der har fået en klagesag på halsen. Lige fra juridiske spørgsmål til psykologbistand og kollegial sparring. Ugeskrift for Læger bringer her et hurtigt overblik over nogle af mulighederne.

Det er Lægeforeningen, der tager sig af den juridiske og lægefaglige bistand. I 2019 søgte 424 læger foreningen om juridisk bistand i klagesager.

Hvis man bliver part i en klagesag, har man mulighed for at komme med en udtalelse til sagen. Udtalelsen vurderes at have stor betydning for bedømmelsen i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. For at kunne yde den bedst mulige hjælp anbefaler Lægeforeningen, at man henvender sig så tidligt som muligt i forløbet.

Man kan få juridisk og lægefaglig bistand til udformning af udtalelsen, eller hvis man bliver hørt i forbindelse med en sagkyndig udtalelse. Man kan også få hjælp til at få et overblik over klagen og de dokumenter, der indgår i sagen.

Det er Lægeforeningens jurister, der hjælper med juridisk bistand, mens et medlem fra Lægeansvarsudvalget hjælper med de lægefaglige og behandlingsmæssige spørgsmål i sagen.

Færre klagesager

Lægeforeningen tilbyder hjælp gennem Det Kollegiale Netværk for Læger, hvor læger på frivillig basis hjælper andre læger. I øjeblikket er der 50 frivillige læger i netværket.

Tidligere fyldte klagesagerne en del i henvendelserne til netværket, men i dag kan lægerne få hjælp i de respektive foreninger, og derfor er klagesager ikke længere så hyppig en årsag til henvendelserne, forklarer socialrådgiver Susanne Qvistgaard fra Lægeforeningen, der hjælper sygemeldte læger.

Kollegialt Netværk får cirka 100 henvendelser om året. Årsagerne til henvendelserne kan være mange, for eksempel stress, personlige problemer eller samarbejdsproblemer.

Hjælp fra psykolog eller kollega

De forhandlingsberettigede foreninger tilbyder også støtte til læger, der ønsker hjælp til at håndtere klagesager. Det kan være hjælp til læger, der får ansættelsesretlige problemer som følge af en klagesag. Eller det kan være støtte til læger, der søger hjælp til at håndtere psykiske reaktioner på en klagesag. I de tilfælde vurderes det, hvilken form for hjælp der er brug for, og som lægen eventuelt kan visiteres til. Det kan for eksempel være hjælp fra lægekolleger eller psykologhjælp. I PLO blev 61 læger i 2019 henvist til samtale hos en psykolog eller en lægekollega. I 2018 var antallet 26, mens der i 2020 hidtil har været 14 henvendelser.

En klagesag kan være det, der udløser henvendelsen, men ofte er der tale om mere sammensatte problemer, herunder stress, konflikter på arbejdspladsen og lignende, oplyser PLO.

Frustrerede over vilkår

FAS har tilknyttet to erhvervspsykologer, som hjælper medlemmer, der rammes af alvorlige problemer på jobbet, f.eks. i forbindelse med en klagesag. Meldingen fra FAS er, at læger med klagesager typisk kan opleve, at der bliver sat spørgsmålstegn ved hele deres lægeidentitet, hvilket kan gøre det svært for dem at fortsætte i jobbet. Hvis en klage fører til, at arbejdsgiveren tager ansættelsesforholdet op, får lægen juridisk bistand af FAS.

Erhvervspsykolog Mette Krøigaard er ansat i Yngre Læger, hvor hun hjælper læger, der har trivselsproblemer for eksempel på grund af stress, en klagesag eller samarbejdsproblemer. Yngre Læger arrangerer blandt andet gruppesamtaler for stressramte læger samt workshopper om trivsel, og på baggrund af erfaringer derfra er det Mette Krøigaards oplevelse, at klagesager ofte bliver nævnt som et problem.

»Læger er jo fagligt stolte, de vil gerne gøre deres bedste og være kompetente og dygtige, og så fylder det, når patient og pårørende er utilfredse med behandlingen, eller hvis der er begået egentlige fejl. Samtidig er de også ofte frustrerede over de vilkår, de arbejder under, de har haft travlt, de var mange timer på vagt, og de gjorde, hvad de kunne under de givne omstændigheder«, forklarer Mette Krøigaard.

Hun tilføjer, at alene tanken om, at der en dag kunne komme en klagesag, fylder hos de læger, der endnu ikke har oplevet det.

»Det lever jo i lægelivet, at man kan komme til at begå fejl – hele frygten for at komme til at overse noget vigtigt er noget,de tumler med«

Man kan henvende sig til de relevante foreninger, hvis man har brug for hjælp. Der kan være tilbud, som ikke er nævnt detaljeret i denne artikel.

Læs mere om hjælp og vejledning hos:

Lægeforeningen

Yngre Læger

PLO

FAPS