Hospitaler imødeser 4. coronabølge med sindsro

Antallet af indlagte med corona på Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital er i begyndelsen af august henholdsvis 13 og 10. Og omkring halvdelen er indlagt af andre årsager. Ingen er indlagt på intensiv. Sådan har det nogenlunde set ud hen over sommeren, hvor en del af de indlagte er mennesker med en kronisk sygdom, og hvor en coronasmitte har forværret den.

»Generelt er de coronasmittede lige nu mildt og kortvarigt syge. På hospitalet ser vi patienter, der har en kronisk sygdom i forvejen, som corona har forværret, men også de kommer sig hurtigt og bliver hurtigt udskrevet«.

Sådan er det billede, som vicedirektør på Hvidovre Hospital Jakob Hendel tegner situationen i dag.

Hvordan næste coronabølge, den fjerde, som ventes til efteråret, ser ud, kan hospitalerne lige nu kun tegne ud fra den variant, vi ser nu. Det kan f.eks. blive en udfordring, hvis mange bliver smittet hurtigt.

»Vi ved, at flere bliver smittet, når vi går inden døre, og den nuværende variant er meget smitsom, så spørgsmålet er, hvor balancen vil ligge. Får vi en høj og smal bølge eller en bred og lav – det er svært at forudse. Hvis vi får mange patienter på én gang, og de er indlagte i kort tid, vil det belaste det samlede system, for det gør det, hvis patienter ryger ind og ud hele tiden. Det vil belaste lige så meget som færre indlagte i længere tid. Det er svært at forudse, hvad der sker. Men vi regner med en bølge, om den så kommer hurtigt og intenst, eller det vil skvulpe hen over efteråret, det ved vi ikke. Men vi er forberedt«, siger Jakob Hendel.

Heldigvis er der justerede beredskabsplaner i skuffen og mange erfaringer i direkte spil, der kan tæres på.

»Vi har haft to sæsoner og tre bølger med corona nu. Og vi står et helt andet sted i dag end første gang, hvor vi ikke vidste, hvad det var for en virus, vi havde med at gøre. Den tredje bølge håndterede vi godt, og jeg tror ikke, denne bliver værre«, siger han.

Sygt personale

Den største udfordring i efteråret bliver sygdom blandt personalet. Det så man også i halen af tredje bølge.

»Vi forventer en videreførelse af det slutscenarie, vi så ved seneste bølge. Personalesituationen kom til at udgøre det største pres. De bliver syge, ikke alvorligt, men må være hjemme nogle dage. Og det er et problem for os. Og det planlægger vi efter, vil ske«, siger Jakob Hendel.

Der er ingen bufferkapacitet på personalefronten.

»Vi har desværre ikke et fjernlager, hvor vi kan hente mere personale«.

Der er ubesatte sygeplejerskestillinger allerede på Hvidovre Hospital. Derfor er midlerne ved sygdom først og fremmest de kendte – at forsøge at få personale, som ellers arbejder andre steder, til at tage vagter eller få eget personale til at tage ekstravagter.

Hvis behovet opstår, f.eks. ved en værre epidemi end forventet, er nedlukningen af elektive behandlinger også en mulighed, som også er set ved tidligere bølger. Så bliver frigjort personale herfra benyttet i andre funktioner i afdelingen.

»Det har vi ikke noget ønske om at gøre igen, for det var ikke en god løsning, hverken for patienter eller personale, så vi vil først og fremmest forsøge at udnytte det personale, vi har bedst muligt«, siger Jakob Hendel.

Skulle det blive nødvendigt at flytte personale inden for afdelingerne, så er der planer for det, som blandt andet indebærer uddannelse til personalet, der skal flyttes, og det skal være frivilligt.

Erfaring gør fortrøstningsfuld

Også på Aarhus Universitetshospital går man til et efterår med en forventet opblussen af corona med ro.

»Foreløbig ved vi ingenting. Sundhedsstyrelsen har ikke udmeldt forventninger om øget beredskab eller samfundskritisk sygdom. Derfor håndterer vi som udgangspunkt det på samme måde som en kraftig influenzaepidemi, og det er vi ikke uvant med«, siger chef for Kvalitet og Patientinvolvering Lisbeth Kallestrup.

Hun peger på, at hospitalet har lært meget af de sidste par års coronabølger. Erfaringerne er der, og beredskabsplanerne er justerede og tilpassede og klar i skuffen.

Hun peger på de vigtigste erfaringer.

For det første skal tingene ske i dialog.

Hvis situationen kræver flere lægeressourcer, så ligger der beredskabsplaner for opskaleringen, og hvor mange ressourcer der kræves.

»Vi har lært, hvor vigtigt det er at holde møder om planlægningen, både med afdelingerne og med organisationerne, FAS og YL, for lægernes vedkommende. Der har vi haft en virkelig tæt dialog, og vi føler os helt trygge over, at vi kan mande hurtigt op igen, hvis det bliver nødvendigt. Vi har alle den samme idé om, hvor epidemien er, og hvor vi står henne. Vi er således på tværs enige om, hvad udfordringerne er. Med de erfaringer vil vi hurtigt kunne handle, hvis behovet opstår«, siger Lisbeth Kallestrup.

Hun oplyser, at skulle det blive aktuelt igen, så har regionen en aftale om FEA (frivilligt ekstraarbejde) med YL og FAS, og den løber året ud.

I 2021-22 under tredje bølge blev lægekapaciteten derudover i et halvt år udvidet med syv læger på henholdsvis infektionsmedicinsk afdeling og akutafdelingen.

Kapacitetsopbygning

Ligesom Hvidovre Hospital har AUH erfaringer fra tidligere bølger med at lukke ned for elektive funktioner, hvis behovet har vist sig. Heller ikke her ligger det øverst i værktøjskassen ved eventuel eskalering.

»Der er en forventning i befolkningen om, at ventelisterne skal bringes ned, og vi har stadig efterslæb fra sidst, så det vil vi nødig. Bliver det nødvendigt, så bliver det efter en konkret vurdering på de enkelte afdelinger. Det er ikke alle kirurger, der har stærke internmedicinske evner, som kan bruges til COVID-patienter, så det bliver efter en intern vurdering i den enkelte afdeling med aftale med hospitalsledelsen«.

Bliver det nødvendigt at flytte personale, så ligger der et koncept klar til det, f.eks. kapacitetsopbygningskurser, som hurtigt kan træne personale til situationen.

Den allervigtigste læring, som Lisbeth Kallestrup vil nævne, er betydningen af, at organisationen påtager sig at informere.

»Det har kæmpestor betydning. Vi skal fortælle, hvorfor beredskabet ser ud, som det gør, og om der op- eller nedskaleres, hvorfor vi etablerer nye tiltag og så videre. Mangel på information kan øge personalets frustration i en presset tid«.

Lisbeth Kallestrup synes, at der har været et meget konstruktivt samarbejde uden »ballade« med lægerne i de tidligere bølger.

»Læger er vant til at arbejde på tværs af afdelinger, det er en del af arbejdet. Så jeg synes ikke, de har været så frustrerede. Hvis ledelsen og lægernes TR-repræsentanter siger det samme, og lægerne i øvrigt er informeret, så er de parate til både at arbejde ekstra og omrokere«.

Man skal dog tænke sig meget godt om, hvis der er tale om helt unge læger, der skal flyttes over i en ny afdeling.

»De skal have støtte og opbakning, og vi har lært at sørge for, at de ikke bare skal være et nyt sted en enkelt dag, men vi lod dem være der i 14 dage, så de blev integreret og fik et tilhørsforhold«.

Læs også:

Thomas Benfield: Ingen grund til massevaccination