Skip to main content

Thomas Benfield: Vi kan blive overraskede igen

Thomas Benfield, professor i infektionsmedicin og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. (Foto: Claus Bech)
Thomas Benfield, professor i infektionsmedicin og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. (Foto: Claus Bech)

Ditte Damsgaard dd@dadl.dk & Anne Steenberger as@dadl.dk

8. aug. 2022
5 min.

Vi er stadig midt i en pandemi på verdensplan, lyder det fra Thomas Benfield, professor i infektionsmedicin og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.

Men de smittede er ikke indlagt, fordi de er syge med COVID-19, de er syge med noget andet og viser sig at have COVID-19.

»Jeg håber, at det forsætter på den måde ind i efteråret, at varianten ikke gør os særligt syge, fordi vi er vaccineret, og mange har haft sygdommen før«, siger Thomas Benfield.

Man kan aldrig vide, om der kommer en anden variant, som ændrer billedet. Og den bekymring rumsterer hos lægerne.

»Vi oplevede det i november sidste år, hvor ingen af os havde forestillet os, at omikron kunne komme frem, brede sig og ændre situationen så hurtigt. Og vi kan blive overraskede igen. Situationen, som den er nu, er til at håndtere og belaster ikke sundhedsvæsenet voldsomt«.

Thomas Benfield tjekker indimellem op på smittetallene, men følger ikke længere minutiøst med. For selvom smittetallene er steget over sommeren, og positivprocenten ligger på omkring 20 procent, er der få indlagte med COVID-19, og derfor er smittetallene ikke så interessante og skal tolkes i et andet lys end for et halvt år siden.

»Når folk lader sig teste, er der en højere sandsynlighed for, at de er smittet eller har været i kontakt med smittede. Før blev folk testet mere regelmæssigt. En positivprocent på 20 er dog høj uanset hvad«, siger Thomas Benfield.

»Man skal se på udviklingen og måske råbe brand tættere på efteråret, hvor sandsynlighed for, at epidemien er større, er til stede«Thomas Benfield, professor i infektionsmedicin og overlæge

Ifølge et nyt studie fra Statens Serum Institut er der i forhold til omikronvarianten BA.2 en øget risiko for at blive indlagt på grund af BA.5 i størrelsesordenen 16-124%, hvilket indikerer, at varianten er mere alvorlig, skriver SSI i en pressemeddelelse. Ifølge SSI har BA.5 været dominerede i Danmark siden uge 25.

Og det vækker en smule bekymring hos Thomas Benfield.

»Men SSI kan ikke se, at de indlagte ikke er syge af COVID, de kan kun se de indlagte. BA.5 er mere smitsom, så tallet kan også være et udtryk for, at folk bliver smittet og syge med COVID. BA.5 har været der et stykke tid, og vi har stadig ikke mange indlagte. Intensiv har nul indlagte«.

Der er forlydender internationalt om, at BA.5 kan være mere problematisk og give sværere forløb, men lidt oven i næsten ingenting er ikke bekymrende.

Thomas Benfield mener ikke, at lægerne skal indstille sig på en tid, hvor corona kommer til at fylde.

»Ikke hvis de nuværende varianter vil dominere i efteråret. Så vil det lægge sig på et leje svarende til en middelhård til hård influenzasæson, som vi sædvanligvis absorberer i dagligdagen uden at skulle tage en række hensyn og særlige foranstaltninger. Det betyder ikke, at corona skal opfattes som en influenza, men at håndteringen minder om en influenzasæson«.

Massevaccination?

Det har vakt kritik blandt virologer, både i Danmark og internationalt, at Danmark ikke har vaccineret de ældre borgere endnu. Raske 85+-årige kan blive vaccineret fra 15. september, raske 80+-årige fra 1. oktober.

I juni var meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at særligt sårbare kunne få et fjerde stik over sommeren. Knap 6.000 80+-årige har i første uge af august fået et fjerde stik, og i alt har 45.000 fået det fjerde stik, viser tal fra SSI.

Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford Universitet i England, har på Twitter kaldt Sundhedsstyrelsens strategi en skandale, fordi høj alder er en af de største risikofaktorer for et alvorligt COVID-forløb og død, skriver hun (læs tweet og tråd med Astrid Iversens argumenter her).

Hun uddyber til TV2.dk, at danske ældre er langt dårligere vaccineret og derfor dårligere beskyttet mod alvorlige COVID-forløb og død end de fleste andre ældre i Europa.

»Mange steder får de allerældste nu tilbudt deres femte stik. Da det drejer sig om mange menneskers liv og helbred, burde man i det mindste komme med en begrundelse for, at man vælger en helt anden tilgang, end den ECDC anbefaler«, siger hun.

I samme artikel kalder Kristian G. Andersen, professor ved Scripps Research Institute i USA, strategien for det glade vanvid.

Thomas Benfield kan ikke helt svinge sig op til at bruge ord som skandale og vanvid, men han er dog bekymret, siger han.

»Vi har en sommerbølge, men det er ikke en bølge, der fører til et øget antal indlæggelser. Vi kan ikke styre efter smittetallene, som vi kunne for et år siden. Omikron er en helt anden sygdom end det, vi så med de tidligere varianter. Nu ser vi en infektion i de øvre luftveje, ikke de nedre som før. I lyset af det er det ikke der, man skal lægge sine ressourcer og være mere aggressiv i vaccinestrategi«.

Der er altså ingen grund til at starte massevaccinationer. Man skal se på udviklingen og måske råbe brand tættere på efteråret, hvor sandsynlighed for, at epidemien er større, er til stede. Også fordi varigheden af vaccinerne er begrænset. Hvis alle blev vaccineret i juni og juli, er de ikke særligt godt beskyttet i oktober og november, siger Thomas Benfield.

Kan der ikke også gå for lang tid fra tredje stik – de internationale anbefalinger lyder på fire måneder?

»Inden for et år er stadig kort tid for boostervacciner. Og situationen i Danmark er ikke nødvendigvis den samme som alle andre steder. Så strategien i Danmark er at følge udviklingen, og hvordan situationen belaster sundhedsvæsenet«.

Læs også:

Hospitaler imødeser 4. coronabølge med sindsro