Alt kører normalt på Hvidovre Hospital, der med sin størrelse og beliggenhed var en stor spiller med mange indlagte i forårets COVID-19-bølge.
Hospitalet har i skrivende stund syv indlagte patienter med corona, og de kan sagtens være der inden for vanlig kapacitet. Det påvirker ikke synderligt. Det gør til gengæld de mange patienter med mistænkt corona, som kommer ind på hospitalet. Som reglerne er lige nu, skal disse patienter ikke ses i almen praksis, men henvises til hospitalet, bl.a. i akutmodtagelsen og i en særlig coronavurderingsklinik. Der er en ændret retningslinje på vej fra Sundhedsstyrelsen, men foreløbig er det reglen, og det mærker både læger og patienter på hospitalerne.
»Efter en sommer med fred og ro, hvor corona ikke har fyldt så meget, er tingene begyndt at forskubbe sig inden i mig; der er en uro, der begynder at ulme«, siger Camilla Fjord Thomsen.
Hun er i hoveduddannelse som kardiolog på Hvidovre Hospitals Lungemedicinsk Afdeling og en af dem, der vil blive involveret i behandlingen af indlagte patienter medcorona i tilfælde af, at en ny bølge kommer. Hun er allerede involveret i de mistænkt smittede, fordi hun har vagter i coronavurderingsklinikken.
Hendes kollega, David Jensen, er reservelæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, en afdeling, der virkelig »tog fra«, som han siger, i foråret.
»Patienterne var møghamrende syge, og mange døde«, siger han.
Lige nu er der meget få patienter med corona på afdelingen, altså konstateret coronasyge, der har behov for indlæggelse.
Men bevæger han sig ud af afdelingen og over i coronavurderingsklinikken, hvor han ligesom Camilla Fjord Thomsen har vagter, så præger COVID-19 mere og mere.
Der er ingen panik.
»Der kommer patienter, men vi er ikke ved at drukne, og vi græder ikke, når vi går hjem fra arbejde pga. arbejdspres«, siger David Jensen.
Afledte effekter
Presset lige nu kommer fra, hvad David Jensen kalder de afledte effekter, som han synes er bekymrende.
»Der er rigtig mange syge patienter, som pga. symptomer ikke kan ses i almen praksis. Dem skal vi på den ene eller anden måde se på hospitalet, og de fylder meget«.
Mange af de patienter kommer ind i akutmodtagelsen, hvor de bliver testet. Efterfølgende skal de isoleres, indtil resultatet foreligger. Og da akutmodtagelsen kun har to- og tremandsstuer, kommer en enkelt mistænkt patient med corona til at optage flere patienters sengeplads.
»Derfor skal der ikke mange isolationspatienter til, før det stopper til. Så må vi i huj og hast sende andre patienter op på sengeafsnit, selvom de stadig er relativt uafklarede. Så der går man på kompromis«, siger David Jensen. Han tilføjer:
»Hospitalernes frontled står alt i alt med en svær sortering af patienterne med symptomer. Det kræver mange ressourcer og gør livet mere usikkert både for de ansatte og medpatienter, og kan gøre andre patienters forløb mere kaotisk«.
Transparens fra ledelsen
Kommer der en eskalering, ser David Jensen det i møde med mere sindsro end sidst.
»I og med vi har været igennem møllen en gang før, virker det mere udramatisk anden gang. Det ser ikke ud til, at der kommer den samme stejle kurve som i april. Men da der alligevel skal iværksættes nogle lignende tiltag, så spekulerer jeg mere på, hvornår næste skridt bliver taget. Ikke så meget, hvad, som hvornår«.
Camilla Fjord Thomsen er også parat, men efterlyser mere transparens fra ledelsen.
»Vi ved, der er noget på vej, men foreløbig er intet meldt ud, vi har de samme rammer, og der er ingen udmeldinger om, at der er en genetablering af særlige COVID-afdelinger«, siger hun.
Hun vil gerne have mere konkret viden om planerne.
»Jeg ved godt, der ligger eskaleringsplaner i direktionen. Og jeg tror også, at der på leder- og lokallederplan er en viden om planerne. Men vi menige læger har intet fået at vide om, hvad vi kan risikere, og hvad vores funktioner kunne blive. Det er utilfredsstillende«, siger hun.
Tøven
Lige nu er der en slags dag til dag-følelse, som der også var i starten af coronaens første bølge i foråret, siger Camilla Fjord Thomsen.
»Hver morgen på afdelingen drøfter vi status og ser på ændringerne i smittetal mv. Jeg tænker ikke, nogen prøver at skjule noget for os, men at der bare er en generel usikkerhed, for der er vel ingen, der helt konkret ved, hvad de skal sige til os. Der er en tøven, og det forstår jeg godt«.
Man skal vel heller ikke skrue en stemning op?
»Nej, men man kunne vælge at være transparent. Jeg ved, at fordi jeg er på lungeafdelingen, vil jeg i dette efterår formentlig være en af dem, der blive allokeret til at passe COVID-vagter. Jeg er egentlig o.k. med, at jeg ikke ved, hvornår det sker. Men nu er vi ved at være nogle skridt længere, hvor vi mærker et stigende pres, men hvor rammerne er de samme, og jeg forstår ikke, hvorfor man ikke har en mere åben kommunikation«.
Ligesom David Jensen ville hun gerne vide, hvornår, der skal iværksættes COVID-planer.
»Det kunne være rart at få at vide, hvornår vi skal åbne nye klinikker og afdelinger op. Det må direktionen have nogle overvejelser om, og det ville være godt, om de vil dele dem«.
Hun understreger, at hun ingen som helst problemer har med at skulle passe COVID-syge patienter igen. Men hun vil gerne være orienteret.
»Man kan stå meget ud, hvis man er forberedt. Lægers verden handler om det, vi har arbejdsgange, der er baseret på forberedelse, hvor vi lægger en plan a, b og c – og hvis ikke det her virker, så gør vi det og det og så videre. Det er vi normalt gode til at tale om. Men når det handler om strukturelle ting, kan vi ikke finde ud af den åbne kommunikation«.
Skepsis, der bliver ved
Camilla Fjord Thomsen er trods den – i hendes øjne – manglende kommunikation fra direktionen klar til opgaven. Men en ting nager. Forsyningen af værnemidler. Hun er bekymret for, om der er nok – på trods af forsikringer fra høj og lav om, at det er der.
»Jeg følte mig ikke godt nok passet på i foråret«, siger hun.
På hendes afdeling, lungemedicinsk, har mange patienter et meget stort iltbehov og skal ligge med masker, og de udløser en stor mængde aerosol.
»Så er almindelige mundbind ikke nok, der skal bruges FFP3-masker, og dem løb vi tør for i foråret. Sundhedsstyrelsen ændrede retningslinjerne til, at FFP3-masker ikke var påkrævet i de tilfælde. Det var efter min mening dybt kritisabelt, og i mine øjne så det ud til, at man ændrede retningslinjer ikke efter evidens, men efter udbud af værnemidler«.
Hun tilføjer:
»Jeg håber, at man har prioriteret at skaffe nok FFP3-masker. Men jeg har svært ved at slippe min skepsis fra sidst. Jeg vil rigtig gerne have tilliden tilbage«.
Læs også
Vicedirektør: Kun hvis det brænder virkelig på, vil læger blive flyttet
