Content area

|

Vicedirektør: Kun hvis det brænder virkelig på, vil læger blive flyttet

Der er ingen planer om særlige COVID-afsnit. Vi klarer det inden for de nuværende rammer. Patienter vil blive flyttet til andre hospitaler, hvis der er brug for det. Og vi melder meget snart ud, lyder det fra vicedirektør på Hvidovre Hospital.
Jacob Hendel, Vicedirektør Hvidovre hospital. Foto: Claus Boesen
Forfatter(e)
Anne Steenberger as@dadl.dk

Jakob Westergren Hendel, vicedirektør på Hvidovre Hospital, lover en udmelding om planerne for hospitalets håndtering af en kommende ny bølge meget snart. I tal og som model har den været under forberedelse nogen tid. Men de personalemæssige konsekvenser har manglet. Derfor har de ikke meldt ud endnu, forklarer han.

»Det er en fuldstændig rimelig forventning om at få en udmelding fra direktionen, som personalet kan forholde sig til. Men der har været nogle aftaler, der skulle på plads først, og ting, der skulle afklares«, siger han.

Offentliggørelsen af planen er ved redaktionens slutning ikke sket, og forventningen er, at det bliver omkring månedsskiftet.

Jakob Westergren Hendel vil dog godt fortælle, at det ikke er aftaler med lægegrupper, der har skullet på plads. Lægerne vil nemlig ikke opleve at skulle flytte afdeling på samme måde som sidst.

»Kun hvis det virkelig brænder på, vil det ske. I de første trin af vores eskaleringsplan skal lægerne arbejde inden for den struktur, de hele tiden har arbejdet i og er vant til. I den første del af planen indlejrer vi lægers arbejde i den normale aktivitet, i den normale afdelingsstruktur. Vi sigter mod at arbejde, som vi er vant til, bare i lidt større skala. Men det kan jo eskalere i et omfang, hvor vi ikke kan opretholde det«.

Flere senge kræver vel mere personale?

»Ja, men det personale, der kræves i første trin, er allerede ansat og i funktion. Det er ekstra funktioner, som vi har etableret i forventning om, at corona vil komme tilbage. De løser lige nu nogle andre opgaver, men de vil fortsat være ansat i samme afdeling«,
siger han.

Hospitaler går i takt

Når denne plan overhovedet er gennemførlig, skyldes det en overordnet regional planlægning i Region Hovedstaden. I modsætning til første bølge, hvor det på et tidspunkt blev besluttet, at alle hospitaler varetog eget optageområde, skal coronaindlæggelserne nu fordeles ligeligt mellem hospitalerne.

»Man oplevede i første bølge en meget stor forskel på, hvor mange patienter der var indlagt på de enkelte hospitaler. Det har organisationen taget ved lære af, og vi fordeler mellem hospitalerne. Modellen er altså, at vi udnytter den eksisterende kapacitet og derefter omfordeler«.

Hvad er årsagen til det valg?

»Vi har lært af bølge et, at det er bedst, at vi går i samme takt op til det næste trin. Det vil sige, at der ikke skal være et hospital, der bare kører derudaf og kører op i trinene. Det gav anledning til uro og usikkerhed, hvor man spurgte: Hvorfor har vi her på hospitalet en masse patienter og de andre nærmest ingen?«

Den nye strategi betyder, at patienter i en given eskaleret situation, hvor et hospital har nået kapacitetsgrænsen, skal fragtes eksempelvis fra Hvidovre Hospital til Nordsjællands Hospital.

»Sidste gang tog man det hensyn, at man var bange for at komme i en situation, hvor måske hundredvis af patienter hver dag skulle ligge og pendulere på landevejene«.

Det er vel så risikoen nu; hvorfor er det bedre og hvad med smittefaren?

»Det totale antal af patienter med COVID-19 viste sig jo at være lavere end forventet, så dette vil ikke være et stort problem«.

Der er fire trin i eskaleringsplanen. Foreløbig har man end ikke bevæget sig ind på trin et. Hvornår, man gør det, afgøres af den regionale kriseledelse, men det vil være et samlet syn på belastningen på hele regionens kapacitet, forklarer Jakob Westergren Hendel.

Værnemidler, afstand og tid

Jakob Westergren Hendel ryster ikke på stemmen, når han forholder sig til personalets bekymring om smitte.

»Vi har værnemidler nok, det er ikke noget problem«, siger han og henviser til, at problemet under bølge et var, at forsyningslinjerne pludselig blev kappet.

Han vurderer, at der er taget højde for risikosituationer, som personalet kan befinde sig i.

»Vi tester alle patienter, der kommer ind, som vi overhovedet har en formodning om skal indlægges. Og alle patienter, der kommer ind på akutmodtagelsen, skal have maske på«.

Han anerkender dog bekymringen:

»Jeg kan godt forstå bekymringen. Men ud over maskekravet, som muligvis bliver skærpet, så betyder tidsfaktoren og afstandsfaktoren meget for risikoen. Altså at lægen har mest mulig afstand til patienten, og at tiden, som lægen tilbringer med patienten, i det omfang det er muligt, er under 15 minutter«.

Der er bekymring i forhold til retningslinjer om, at FFP2-masker giver tilstrækkelig beskyttelse, f.eks. på lungemedicinske afdelinger, hvor patienter ligger og får maksimal ilt i maske.

Er du tryg ved FFP2-maskerne som beskyttelse der?

»Jeg er tryg ved de faglige eksperters anbefaling om, at FFP2-masker ofte er nok. Men i nogle situationer anbefales det at have FFP3-maske på, så skal man det«.

Og dem er der nok af?

»Ja«.

Læs også

Hospitaler mærker coronaens strammere greb

Blad nummer: 

Right side

af Leo Kirkegaard Winther | 28/07
17 kommentarer
af Ann-Christina Skyttebo Scheffmann | 26/07
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 23/07
10 kommentarer
af Susanne Mejlby Nielsen | 19/07
2 kommentarer
af Toke Seierøe Barfod | 17/07
1 Kommentar
af Betina Damsgaard | 12/07
1 Kommentar
af Preben G. Berthelsen | 12/07
1 Kommentar
af Eskild Boeskov | 11/07
6 kommentarer
af Jens Aagaard | 10/07
1 Kommentar