Der er få, som synes, at der ikke bør prioriteres i det danske sundhedsvæsen, men der er lang vej til konsensus om hvordan.
Det fremgår tydeligt på den konference om prioritering, som Lægeforeningen og Danske Regioner afholder i dag i København.
"Økonomien gør, at der skal planlægges skarpt, også i forhold til hvilke behandlinger, vi tilbyder og på hvilket tidspunkt", som Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, sagde i sin velkomst.
Han henviste til den nye borgerundersøgelse, som Epinion har foretaget for Danske Regioner og Lægeforeningen, som bl.a. viser, at 61 pct. af danskerne over 18 bakker op om at fravælge behandlinger, hvis der er billigere og lige så effektive alternativer.
Bent Hansen hæftede sig ved, at de nye, ofte meget dyre, lægemidler, som ofte fremføres i prioriteringsdebatten, ikke lader til at betyde det store for danskerne.
"Vi har spurgt borgerne, og de er faktisk meget positive over for at prioritere. De har sagt for knap 40 procents vedkommende, at det, de vil prioritere allerhøjst, er tilstrækkeligt personale, og kun seks pct. nævner ny, dyr medicin som det allervigtigste", sagde han.
Der prioriteres - men uigennemskueligt
Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing fremhævede i sin velkomst til en tætpakket sal - der var venteliste til konferencen - at prioritering forekommer hver eneste dag i sundhedsvæsenet, men det sker på et uldent grundlag.
"Prioritering er et vilkår allerede i dag - ikke et valg. Men den foregår i en lukket, lidet gennemskuelig proces", sagde han.
Den skal i stedet "trækkes frem i åben dialog med danskerne, selv om det er svært", så prioritering kan bidrage til at sikre en "rimelig og retfærdig fordeling af resurser på tværs af patientgrupper og patienter".
Netop en sådan afvejning bidrog sundhedsøkonom Kjeld Møller Petersen med. Han omtalte forskning fra University of York, som sidste år publicerede analyser, der viser omkostningerne for andre patienter, hver gang det britiske prioriteringsinstitut NICE siger ja til ny medicin.
Overskriften på den medfølgende pressemeddelelse lød: "NICEs godkendelser af nye lægemidler gør mere skade end gavn".
Den slags overskrifter har Danmark hidtil været forskånet for. Men det betyder ikke, at politikerne er ligeglade med lægemidlernes pris.
Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde (V), gjorde opmærksom på, at det f.eks. sker i forhandlingerne om finansloven og økonomiforhandlingerne om regionernes økonomi.
I den specifikke debat om lægemidler efterlyste hun "nuancer".
"Medicinudgifternes samlede andel af sundhedsbudgettet har ligget på 12-14 pct. gennem de senere år. Vi bruger altså også penge på meget andet end medicin", sagde hun.
Desuden opponerede hun imod den ide, hun mente præger debatten, at politikere ikke tager prioritering alvorligt, også hvad angår medicin.
"Det er ikke tilfældigt, at vi fortsat forhandler med medicinalindustrien om en ny prisloftaftale om sygehusmedicin. Og vi arbejder på at få de bedste priser i Medicintilskudsnævnet", som hun sagde.
Udlandet
Og endelig er det sidste område, hvor ministeren efterlyste nuancer, spørgsmålet om inspiration fra nabolandene.
"Det kan let komme til at lyde som om, nogle af dem har fundet prioriteringens helt særlige vises sten. Jeg tror, vi helt sikkert kan lære af vores naboer, men inden vi bare kopierer den norske eller den engelske model, skal vi huske nuancerne", sagde hun.
Og med adresse til den norske model:
"Der er elementer, jeg har svært ved at se for mig i Danmark. For eksempel at vi skal stemme om i Folketinget, hvorvidt enkelte meget dyre lægemidler skal tilbydes. Der vil jeg gerne fastholde, at vi politikere sætter rammerne, og de faglige prioriteringer sker der, hvor de udføres. Jeg er ikke optaget af, om vi kigger på modeller - jeg er optaget af, at vi finder fælles politisk fodslag om en dansk løsning".
Det budskab gik igen hos flere:
Formand for Danske Regioner Bent Hansen:
"Det drejer sig ikke om at tage en engelsk NICE model og lægge ned over vores system eller en norsk eller tysk. Det drejer sig om at finde en model, der passer til vores måde at skrue sundhedsvæsenet sammen på".
Og Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing:
"Jeg håber, konferencen har kan være startskud for om nødvendigt en længerevarende proces til en dansk model, og jeg vil gerne opfordre til inddragelse af en bred kreds af aktører".
Læs også: Markant flertal går ind for prioritering i sundhedsvæsenet
Læs også: Har man sagt prioritering har man også sagt NICE
