Hvad siger lægerne til udspillet til en ny sundhedsreform?

Hanne Roed, Privatpraktiserende øjenlæge, Holbæk

»Man ønsker en behandlingsgaranti til speciallægepraksis, uden at det er specificeret nærmere. Det bliver spændende at se det udmøntet. Vi er som praktiserende speciallæger begrænset både af vores antal og den økonomiske ramme. Derfor må ønsket om lettere adgang nødvendigvis følges af tiltag, der øger kapaciteten, og det synes jeg er positivt. Vi kan yde specialiseret hjælp ude i lokalområderne tæt på, hvor de mest sårbare patientgrupper befinder sig, og vi kan yde støtte til de praktiserende læger. Dermed bidrager vi til at reducere ulighed i sundhed og samtidig reducere antallet af patienter på sygehusene«.

Marlene Mohr, Speciallæge i gynækologi og obstetrik, afdelingslæge, Gynækologisk Afdeling, Holbæk Sygehus

»Vi oplever i Region Sjælland flere gravide med kroniske sygdomme, mentalt dårlig trivsel, samt en stigende fødselsangst. Kan de flyttes ud til egen læge? I den almenmedicinske uddannelse findes kun fire måneders ophold på en gynækologisk afdeling og primært med fokus på gynækologiske kompetencer. Disse patienter kræver tværfagligt samarbejde på tværs af sektorer. Almen praksis kan løse nogle opgaver, men der er behov for et tættere formaliseret samarbejde. Afstand påvirker komplians for udsatte patienter negativt. Denne udfordring skal løses for at sikre sundhed også for patienter i den arbejdsdygtige alder«.

Martin Schultz, Cheflæge på Afdeling for Ældresygdomme, Amager og Hvidovre Hospital

»Manglende sammenhæng i ældres forløb og alt for stor variation i tilbud og kompetencer i det nære sundhedsvæsen udfordrer mig mest som geriater lige nu. Det er blevet alt for svært at navigere i, både som behandler og patient. Jeg er derfor rigtig glad for, at man foreslår at lægge økonomi, beslutningskompetencer og ansvar ud til de kommende sundhedsråd. Sammenlægning af hospitalerne, de midlertidige pladser, akutsygeplejen og oprettelse af hjemmebehandlingsteams er også en god idé og vil sammen med nationale kvalitetsstandarder skabe væsentlig bedre sammenhæng for ældre og gode arbejdsforhold for sundhedspersoner«.

Jens Tilma, HU-læge i almen medicin, Region Nordjylland

»Regeringens reformudspil sætter forventningerne højt, men skuffer fælt over for familielægen og nærheden. Uddannelse af flere almenmedicinere og geografisk prioritering er positivt. Desværre er der fortsat ingen incitamenter som arbejds- og levevilkår, der ellers vægtes højest blandt praktiserende læger på vej. Lægefaglig ledelse og forhandling om overenskomst er aflyst; regioner tildeles ledelsesret over praksis. Værst skuffer dog ,nært-illusionen’ om lokal indflydelse i sundhedsråd med indbygget regionalt flertal og vetoret. Gode enkeltelementer, mange fæle fejl. Måske et folketingsvalg?«.

Mette Asbjørn Neergaard, Klinisk professor og overlæge i Enhed for Lindrende Behandling & Børn og Unge Team for Lindrende Behandling, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

»En yderst vigtig opgave er at lindre uhelbredeligt syge patienter og deres pårørende, og ét sted i regeringens udspil står, at Grethe ,er bange for at skulle dø alene på et sygehus og synes, at det er rart, at hun kan behandles hjemme i trygge rammer’. Men hvordan skal Grethe kunne dø hjemme, når der udelukkende fokuseres på aktiv behandling? Forskning har vist, at palliativ indsats og afdækning af ønsker for fremtidig pleje og behandling nedsætter udsigtsløs behandling og hospitalsdød. Der er brug for fokus på tidlig, rettidig palliation og at bringe patientens stemme ind i behandlingsforløb«.

Finn Rønholt, Centerlæge på Kildegården midlertidige genoptræningspladser, Gladsaxe Kommune

»Med regeringens forslag om at nedsætte 17 sundhedsråd bliver det endelig muligt at placere et fælles og forpligtende regionalt og kommunalt ansvar for det samlede behandlingsforløb blandt de mange komplekse og kroniske patienter med løbende og vekslende behov for behandling og genoptræning. Udfordringen kan blive, hvordan nærhedsprincippet kan fastholdes – eksempelvis når det gælder den fremtidige drift og placering af de midlertidige genoptræningspladser, som hidtil har været drevet af landets kommuner, og som må forventes også at få en væsentlig placering i fremtidens nære sundhedsvæsen«.

Nadia Landex, Overlæge med ansvar for innovation, Sundhedsinnovation, Region Sjælland

»Hvordan vil oprettelsen af Nationalt Center for Sundhedsinnovation påvirke mit arbejde med kliniknær innovation? Nogle gange ses hurdler, som forhindrer gode og ressourcebesparende løsninger i at komme i drift eller blive udbredt, f.eks. AI til faldovervågning eller samarbejdsformer, der reducerer unødvendige indlæggelser. Forhåbentlig kan et nationalt center sikre blivende forbedringer i sundhedsvæsenet, udbredelse af gode løsninger og fremdrift i udvikling. Samtidig skal sikres, at innovation forankres hos klinikerne, og selvfølgelig skal der være sundhedsfaglige i Nationalt Center for Sundhedsinnovation«.

Daniel Staal Nyboe, HU-læge i almen medicin, Region Hovedstaden

»Jeg byder omstruktureringen velkommen, men vi bør turde mere! Der mangler elementer i reformudspillet, og på det foreliggende er jeg bekymret for min fremtid som almenpraktiserende læge. Jeg savner fokus på rekrutteringen af kolleger og på at turde rydde ud i unødvendige opgaver. Vi skal fremtidssikre den kontinuitet, som kun findes i almen praksis og værne om den særlige relation, som over tid medfører færre indlæggelser og mindre risiko for at blive alvorligt syg. Der skal skabes nok uddannelsesstillinger, og så skal vi acceptere, at sundhedsvæsenet er til for de syge og ikke for de sunde«.

Christine Ebbesen, Uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien i Region Midtjylland

»Både i psykiatriplanen og nu i sundhedsreformen er der ambitioner om at uddanne flere børne- og ungdomspsykiatere, og det er godt. Hvis vi skal løfte den udvikling, der er krævet efter mange års ,nedslidningspolitik’, så kræver det flere kræfter. Det bekymrer derfor, at der kun i meget begrænset omfang er fokus på, hvordan vi når derhen. Uddannelse kræver mesterlære ved speciallæger, men alt for mange speciallæger er gået ud i det private. Som i hele sundhedsvæsenet måles ledelserne på, om man overholder ventetider og ikke på uddannelse/rekruttering. Er det ikke på tide at gøre op med dette og prioritere uddannelsesmæssig ledelse?«.

Lisbeth Rygaard Jensen, Overlæge på Afdeling for Ældresygdomme, Amager og Hvidovre Hospital

»Som geriater har jeg dagligt fokus på det tværsektorielle samarbejde, men jeg er udfordret af, at mine patienter kommer fra ti forskellige kommuner. Derfor håber jeg, at de nye sundhedsråd kan ensrette tilbuddene, så det bliver nemmere at navigere i. 96-timers behandlingsansvar er efter min mening en god måde at bygge bro mellem sektorerne. Især er det relevant at udvide ordningen til også at gælde ældre patienter i akutmodtagelserne. Regeringens udspil nævner geriatri flere gange. Det er vigtigt, for vi er nødt til at være flere geriatere, hvis vi skal arbejde på hospitalerne og i det nære sundhedsvæsen«.

Anders Depenau Vej-Hansen, Praktiserende læge, Slagelse

»Løsningen på, at kommuner og regioner ikke kan samarbejde, er at lave en ekstra aktør. Det vil føre til mere bøvl og bureaukrati, og det er det sidste, som sundhedsvæsenet har brug for«.

Malene Lindholmer Nepper, HU-læge i almen medicin, Region Hovedstaden

»Et element, der er positivt i den fremlagte Sundhedsreform er differentieret patienttal i almen praksis. Ved at indføre lavere patienttal i områder med større forekomst af ældre og kronisk syge, kan man som praktiserende læge bedre lykkes med at give mest til dem med størst behov, hvilket er en af de almenmedicinske kerneværdier. Det vil give bedre behandling og øge arbejdsglæden. Men det hænger ikke fagligt sammen, hvis man samtidig skruer op for patientantallet andre steder, så nogle læger i fremtiden skal løfte flere opgaver end nu. Ingen praktiserende læger kan løbe hurtigere end i dag«.

Siri Jolander Kirstein, Introlæge på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

»I lægereformen er der bl.a. fokus på fordelingen af læger. Jeg synes, det er vigtigt at tænke ,gulerod frem for tvang’. Som ung uddannelseslæge oplever jeg, at drift og opretholdelse af produktion ofte går forud for at sikre tid til kvaliteten af min uddannelse. Det er et vilkår for de fleste læger i uddannelsesstillinger i hele landet, da der ikke er tid og ressourcer til det. Hvis der i højere grad var mulighed for at prioritere uddannelse og kvaliteten heraf, imens man var i uddannelsesstilling, tror jeg, at man med større sandsynlighed ville blive, når man var færdiguddannet speciallæge«.

Amine Abdullah-Roskjær, Introlæge på Børne- og Ungeafdelingen, Esbjerg Sygehus

»Det er ikke første gang, at man forsøger at løse speciallægemanglen med et øget optag af medicinstuderende. Men jeg kan blive nervøs for, at vi uddanner læger til arbejdsløshed, hvis det fortsætter med, at vi bare uddanner flere og flere læger. Jeg kan også være bekymret for, at der opstår flaskehalse, f.eks. i speciallægeuddannelsen, hvor vi er meget afhængige af klassisk mesterlære med ældre og erfarne speciallæger, som superviserer. Hvordan vil det påvirke kvaliteten af vores uddannelser, hvis ratioen af meget uerfarne læger er høj i forhold til erfarne læger? Derfor er jeg skeptisk«.

Tabitha Krogh, Kommende praktiserende læge, Region Hovedstaden

»Jeg synes, det er positivt, at det nære sundhedsvæsen spiller en stor rolle i sundhedsudspillet, og at ,egen læge’ betegnes som en grundsten i sundhedsvæsenet. Jeg kan blive bekymret over forslaget om større etablering af nye klinikformer, hvis dette kommer til at betyde flere stråmandsklinikker og udbudsklinikker. Det er vigtigt at huske på, at kerneværdierne i almen praksis netop udgøres af kontinuitet og en tryg, kendt relation imellem lægen og patienten. Disse værdier har langt større betydning for patientsundheden og patienttilfredsheden frem for f.eks. tilgængelighed opgjort i åbningstider«.

Maja Sparre, Geriatrisk overlæge, Holbæk Sygehus, klinisk lektor KU

»Sundhedsreformen lægger op til, at antallet af medicinstuderende skal øges med yderligere 8%. I forvejen er vi nået det punkt, hvor der bliver uddannet flere medicinstuderende, end der er HU-forløb til. I reformen bliver der lagt op til, at der skal uddannes flere AP-læger, psykiatere, geriatere, men også at der skal være en ,alternativ karrierevej’. Hvad der præcist ligger i det, er ikke præciseret, men jeg kan godt være bekymret for, at man ønsker at løse manglen på sygeplejersker ved at uddanne et læge B-hold«.

Jakob Møller Hansen, praktiserende neurologisk speciallæge, Slagelse

»Det er åbenlyst, at hospitalernes supermarkeds-ideologi med alle varer på hylderne, men kun en åben kasse, er uholdbar. Mit ønske til Sundhedsreformen er derfor, at alle opgaver på hovedfunktionsniveau som udgangspunkt skal håndteres udenfor sygehusene. I speciallægepraksis vil vi gerne hjælpe med at løse den opgave. Herved holdes den specialiserede indsats på sygehusene fri til at håndtere netop det specielle, svære og akutte. Det nære sundhedsvæsen bør stå for alle de behandlinger, som ikke behøver at foregå på hospitalet – og det er faktisk de fleste. Det vil gavne patienterne og sundhedsvæsenet«.