Allerød er et smørhul – men »det er ikke rimeligt at tvinge os til at tage flere patienter«

Uwe Lorentzen ved det godt. Det er ikke Allerød Lægeklinik, der har danmarksrekord i tung patientbyrde.

»De mennesker, der bor her, er veluddannede, vellønnede og velfungerende. Rigtig mange er sunde og raske og klarer sig godt. Allerød er et smørhul«, siger han.

Praktiserende læge Uwe Lorentzen er en af de læger på »solsiden«, der efter alt at dømme står til at skulle have flere patienter i de kommende år – uden at økonomien følger med. I regeringens udspil til ny sundhedsreform fremgår det, at en ny honorarstruktur for de praktiserende læger skal sikre, at læger med høj patienttyngde kan have færre patienter uden at miste indtjening, mens læger med lavere patienttyngde skal have flere patienter for at kunne opretholde deres indtjening.

Hvor og hvordan snittet præcist lægges, ved vi ikke, men Uwe Lorentzen er godt klar over, at Allerød Lægeklinik er i farezonen for at skulle tage flere patienter til en lavere pris.

Men klinikken har allerede taget betydeligt flere patienter end normtallet på 1.600 pr. læge.

»Vi er i øjeblikket oppe på 1.900 patienter pr. læge, og vi har stadig åbent for tilgang. Vi ligger gevaldigt over det, vi skal. Det har vi styret selv uden tvang. Det er ikke rimeligt at tvinge os til at tage flere patienter, end vi allerede har gjort frivilligt«, siger Uwe Lorentzen.

Det er bl.a. den manglende lægevagtsforpligtelse og bortfaldet af influenzavaccinationerne i almen praksis, der har givet luft til flere patienter i det nordsjællandske. Og så almindelig ansvarlig virksomhedsdrift. For Allerød Lægeklinik er en lille virksomhed, der skal brødføde fire kompagnoner, tre uddannelseslæger, to sygeplejersker, to social- og sundhedsassistenter og en sekretær.

Uwe Lorentzen forklarer:

»Vi har vurderet, hvor meget vi har kapacitet til. Det styrer vi ud fra, hvad vi kan klare, og hvor lang ventetiden er. Vi er jo en virksomhed, der skal balancere økonomisk, samtidig med at det skal være fagligt i orden, og vi skal levere en ordentlig patientbehandling. Det skal ikke være forjaget og sjusket«.

Hvordan vil det påvirke jer, hvis I skal have flere patienter og/eller mindre honorar?

»Det bliver svært. Vi har allerede mange patienter med komplekse forløb og flere kroniske sygdomme, og der er lagt op til, at vi skal være tovholdere i endnu højere grad. Så den opgave bliver svær at løfte«.

Få døjer med folkesygdomme

Uwe Lorentzen slog sig ned som sololæge i Allerød Kommunes hovedby, Lillerød, for 20 år siden. Siden er biksen blevet udvidet, og det samme er sket i nogle af de andre praksis i byen, men hverken koncernklinikker, regionsklinikker eller udbudsklinikker har fået et ben til jorden i byen, der ikke er plaget af lægemangel.

Allerød hører til blandt de kommuner med færrest patienter i behandling for de fem folkesygdomme type 2-diabetes, astma/KOL, hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed og psykiske lidelser, har en opgørelse fra Danmarks Apotekerforening tidligere vist. Kommunen kan også prale af at ligge helt i top, når det gælder høje stemmeprocenter og flest biblioteksudlån, hvis vi skal forlade den medicinske boldgade for en stund. Alle er de parametre, der peger på en veloplyst og velfungerende befolkning.

Når man spankulerer ned ad Lillerøds hovedgade, M.D. Madsensvej, er indtrykket da også, at befolkningen er gennemgående sund og rask. Men billedet er ikke helt så poleret i Uwe Lorentzens konsultationslokale:

»Mange af vores patienter flyttede hertil, da byen blev voldsomt udbygget i 1960’erne og 1970’erne. De er blevet gamle nu, og de kommer på trods af deres generelt sunde livsstil til at fejle flere ting med alderen. Jeg synes, at vi har mange multisyge her med diabetes, forhøjet blodtryk og kræft, der jo rammer bredt. Det kan godt være, at her også er mange børnefamilier, men de bliver fortrinsvist set af vores sygeplejersker og uddannelseslæger. Vi gamle læger sidder med de tungeste patienter«, siger han.

Allerød Lægeklinik er desuden plejehjemslæger for tre store plejecentre. Det lægger beslag på en læge 1,5 dag hver uge.

Udvidede åbningstider

I øjeblikket er ventetiden i klinikken fire-fem uger, hvis man vil ind til en bestemt læge. Men der er akuttider fra dag til dag, og uddannelseslægerne har få dages ventetid, fortæller Uwe Lorentzen.

Det kan gå, siger han. Men det vil bestemt ikke hjælpe på ventetiderne, hvis klinikken bliver tvunget til at tage endnu flere patienter.

»Lige nu fungerer det med de mange patienter, men vi er heller ikke selv helt unge mere og kan godt komme til at komme til at stå i en situation, hvor vi ikke kan magte helt så mange patienter. Hvis det sker, vil vi jo godt selv kunne bestemme, at vi skruer ned for antallet af patienter – selv om der typisk går et-to år, fra man lukker for tilgang, til man mærker en lettelse«.

Uwe Lorentzen er også spændt på, om det politiske fokus på tilgængelighed vil føre til, at regionerne får frie hænder til at diktere de praktiserende lægers åbningstider. Det vil kunne skræmme kommende praktiserende læger væk fra specialet, forudser han.

I dag har klinikken lang åbningstid til kl. 18 én dag om ugen, som overenskomsten foreskriver.

»Jeg ville være meget ked af, hvis de dikterer, at vi skal have åbent til kl. 18 flere dage om ugen eller lørdagsåbent, som der også tales om«, siger Uwe Lorentzen.

»Jeg er overbevist om, at det vil kunne ramme rekrutteringen til almen praksis både i de lægedækningstruede områder og her, for en af goderne ved at være praktiserende læge er jo, at arbejdstiderne harmonerer godt med et familieliv.. Og der er for øvrigt ikke særlig stor rift om tiderne efter kl. 16«.

Allerød-lægen ville ønske, at politikerne havde større tiltro til de praktiserende læger. Tilliden lader noget tilbage at ønske.

»Jeg bryder mig ikke om tvang. Det er, som om de tror, at vi vil skære ned og kun have 500 patienter pr. læge, hvis vi får lov. Men vi driver jo en virksomhed, og vi kan ikke leve af så få patienter – og vi kan i øvrigt godt lide vores arbejde. Derudover er vi jo også selv skatteborgere, og vi synes også, at vores skattekroner skal bruges fornuftigt«, siger Uwe Lorentzen.