Skip to main content

Mere end hver tredje praksislæge er udbrændt

Tretten procent af de mest udbrændte læger har været på selvmordets rand, og 67 procent af dem har fortrudt, at de blev praktiserende læge. Forfatteren bag en ny undersøgelse anslår, at de reelle tal kan være »endnu værre«.

Illustration: Datagraf
Illustration: Datagraf

Dorte R. Jungersen, doj@dadl.dk / Illustration: Datagraf

14. nov. 2016
6 min.

Det står mere end sløjt til med de praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø.

Målt på stort set alle parametre er det gået ned ad bakke på få år.

Således er 38 procent af de praktiserende læger udbrændte i moderat grad, mens 11 procent lever op til kriterierne for alvorlig grad af udbrændthed.

Omtrent hver fjerde alment praktiserende læge har på et tidspunkt følt, at livet ikke var værd at leve, og syv procent har overvejet selvmord. Blandt læger med udbrændthed har 13 procent overvejet at tage deres eget liv eller ligefrem planlagt, hvordan de ville gøre det.

Det fremgår af en ny landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af arbejdstilfredshed og det psykiske arbejdsmiljø, som Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus har foretaget blandt PLO's medlemmer.

Det er især de komplekse patienter, omfanget af administrative opgaver og frygten for at begå fejl, der tynger.

Tæt på 80 procent af samtlige læger oplyser, at de er meget eller noget belastet af omfanget af udefrakommende administrative opgaver. Mens opgaver, der er relateret til praksisdrift belaster over halvdelen i middel eller stort omfang. I samme grad er næsten halvdelen belastet af de komplekse patienter.

Vil stoppe, har fortrudt, klør på ...

Næsten hver fjerde praktiserende læge – 22 procent – erklærer sig utilfredse med arbejdet. Det er knap fire gange så mange som i en tilsvarende undersøgelse med midtjyske læger i 2012. Størst utilfredshed er der med antallet af arbejdstimer – knap halvdelen synes, de arbejder for meget. Dernæst følger utilfredshed med løn og graden af anerkendelse. Størst er tilfredsheden med kolleger og samarbejdspartnere, fysiske arbejdsforhold og variationen i arbejdet.

Det, de fleste efterlyser mere tid til, er især de »komplekse« patienter og egen efteruddannelse.

I dag bruger en praktiserende læge i gennemsnit kun en time om ugen på at læse faglitteratur

Blandt alvorligt udbrændte læger har 67 procent »helt sikkert eller i nogen grad fortrudt«, at de blev praktiserende læge. Flere af dem overvejer at stoppe inden for to år og oplever, at arbejdsbelastningen i det daglige arbejde er så stor, at det går ud over den faglige kvalitet. Ifølge undersøgelsen er der dog ikke tilstrækkelig dokumentation for, at udbrændtheden påvirker patientsikkerheden.

Se undersøgelsen i sin helhed. (pdf)

Udbrændtheden og arbejdspresset håndtereres ved, at man tager færre pauser, bliver længere på arbejde, afkorter ferier og møder på arbejde trods egen sygdom.

Således holder hver femte af de svært udbrændte læger mindre end tre ugers ferie.

Udbrændthed er ikke relateret til en bestemt praksisform. Eller til køn. Eller region. Til gengæld er den relateret til alder. Det er således læger i aldersgruppen 45-54 år, der er hårdest ramt.

»Hank op i hinanden«

Professor i almen medicin, Peter Vedsted, er medforfatter på undersøgelsen.

»Der er ingen tvivl om, at der er en stor gruppe, som nu og her har brug for hælp. Den udvikling, der er sket, må stoppes nu, hvis lægerne skal have et ordentligt arbejdsmiljø, og hvis vi vil have dem til at forblive i almen praksis.

Det svarer jo til, at man har et fodboldhold, hvor en tredjedel af spillerne ikke er i form«, siger Peter Vedsted og fortsætter:

»Undersøgelsen peger på, hvor der skal sættes ind. Det drejer sig om både at ændre på interne forhold i og vilkårene for almen praksis. Og om at etablere et bedre samarbejde med både kommuner og regioner«.

Derudover kommer Peter Vedsted med en opfordring til, at man ude i praksis hjælper hinanden.

»Er der en, der for tit sidder der til klokken 17.30? Eller er der en, der altid hænger med næbbet?

Kig på og tag hånd om hinanden«.

Halvdelen af landets praktiserende læger har besvaret spørgeskemaet, og i betragtning af de mange spørgsmål, er det ifølge Peter Vedsted en »flot« svarprocent.

»Der vil nok være en tendens til, at de, der virkelig har det dårligt, ikke deltager. Mit bedste bud er derfor, at tallene reelt er endnu højere.

Tilsvarende vil de, der har behov for at komme af med deres frustration, deltage. Men undersøgelsen er ikke en ventil for utilfredshed – man udstiller ikke sig selv så konsistent, hvis ikke man har det som beskrevet«.

Freitag: "Det gør dybt indtryk"

»Det er alvorlige tal, og det gør et dybt indtryk, at de, der skal hjælpe andre, ikke har det godt selv. Jeg blev faktisk påvirket af at læse rapporten«, siger PLO’s formand, Christian Freitag.

»Det, der har overrasket mig mest, er volumen. At det ikke er en lille skare af medlemmer, der har det dårligt. Men at det er så mange, der oplever et så dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det kan vi ikke tale os ud af eller reparere på med psykologhjælp alene. Det er en systemfejl, som vi bliver nødt til at forholde os til helt overordnet

Christian Freitag er navnlig overrasket over omfanget af udbrændthed, som han betegner som »tæt på at være grotesk højt«.

»Jeg havde nok forventet en forværring i forhold til undersøgelsen fra 2012. Men at det står så dårligt til, er nedslående. Omvendt må jeg også erkende, at jeg også har mærket presset og set udviklingen omkring mig. Det er gået meget stærkt i løbet af få år«, siger Christian Freitag og uddyber.

»Jeg tror ikke, vi kommer udenom, at det er den klassiske arbejdspukkel – øgede krav til effektivitet og arbejdstempo, flere multimorbide patienter, og så videre. Men ja, det er også forløbet i forbindelse med den seneste overenskomst, der har mærket medlemmerne. Det er jeg heller ikke i tvivl om.

Der er hos mange af vores medlemmer en oplevelse af manglende anerkendelse fra omgivelserne. Ligesom stramningerne i branchen og usikkerhed om fremtiden har sat sig spor«.

Ikke kun lægernes problem

Christian Freitag håber imidlertid, at når den kraftige stigning i antallet af læger, der er udbrændte og utilfredse med deres arbejde, er sket over så kort tid, ja så levnes der håb om, at det tilsvarende hurtigt kan gå kraftigt fremad igen.

»Men det er ikke en opgave, PLO kan løfte alene. Ud over at sikre medlemmernes ve og vel handler det også om at sikre rekrutteringen til faget. Den opgave skal vi løfte sammen med alle de interessenter, der findes i sundhedsvæsnet. Det her er ikke kun et problem for de praktiserende læger«, siger Christian Freitag

Om undersøgelsens betydning for patienterne, siger han:

»Vi ved ikke, hvad udbrændtheden betyder for patientbehandlingen. På kort sigt er jeg ikke så bekymret på patienterne vegne. På godt og ondt klør de praktiserende læger på, er ihærdige og melder sig generelt ikke syge. Jeg tror også, at når patienterne bliver bekendt med undersøgelsen, vil de fleste formentlig tænke, at det ikke er deres praktiserende læge, der er udbrændt – nogle af os er lidt gode til at skjule det«.

Læs også: "Jeg gik i sort foran computeren"

Læs hele undersøgelsen her (pdf)