Hver anden praktiserende læge er udbrændt – »det går ud over patientsikkerheden«

Det er måske ikke decideret overraskende, men det er nu alligevel skræmmende læsning, som Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet præsenterer i den ny trivselsundersøgelse i almen praksis.

Undersøgelsen, der er gennemført i 2023, viser, at 48% af de praktiserende læger opfylder kriterierne for at være moderat udbrændt, og 14% opfylder kriterierne for at være alvorligt udbrændt. Det er det højeste antal, forskerne i Aarhus har målt, siden de i 2004 begyndte at monitorere trivslen hos de praktiserende læger.

Fra 2019 til 2023 er andelen af moderat udbrændte således steget med 21%, mens andelen af alvorligt udbrændte er steget med 44%. 29% svarer, at de helt sikkert eller i nogen grad har fortrudt, at de er blevet praktiserende læge.

PLO-formand Jørgen Skadborg efterlyser politisk handling. Han frygter for sine kollegers trivsel og helbred, for patientsikkerheden og for ambitionen om, at der skal være markant flere praktiserede læger fremover.

Hans løsning er ikke til at misforstå: Antallet af patienter pr. læge skal ned.

Er der noget helt galt i almen praksis?

»Ja, det er der jo. Det, der er galt, er, at vi er alt for få læger, samtidig med at arbejdsmængden bare stiger og stiger. Arbejdsmængden stiger, fordi vi ikke er blevet flere praktiserende læger, samtidig med at vi bliver flere danskere og flere ældre. Og den sekundære sektor har ikke længere kapacitet til at levere al den hjælp, vi har brug for. Det er en utrolig stressfaktor, at vi er nødt til at håndtere noget, vi ikke er i stand til. Det slider og skaber frustrationer. Lige nu skal vi lave alt det, som ingen andre gør«, siger Jørgen Skadborg.

I maj 2022 vedtog et enigt folketing Sundhedsreformen med et mål om, at der skal være 5.000 praktiserende læger i 2035. Siden har der dog været tavshed om, hvordan målet skal nås, og PLO har med voksende utålmodighed spejdet langt efter politiske initiativer. Den manglende politiske handling frustrerer Jørgen Skadborg.

»Det eneste, der er sket, er, at der i de senere år er kommet flere i gang med uddannelsen til speciallæge i almen medicin, end der nogensinde før har været. Det er glædeligt, men vi kan endnu ikke mærke det ved, at vi får færre patienter pr. læge. Vi skal have oprettet endnu flere uddannelsespladser i almen medicin, og regionerne bør gøre mere for at rekruttere til deres uddannelsesstillinger de steder i landet, hvor lægedækningen er dårlig. Færre patienter pr. læge er nøglen til bedre trivsel«, siger han.

Mange arbejdstimer og komplekse patienter

Den ny trivselsundersøgelse viser, at lidt flere kvinder end mænd er moderat udbrændte, forskellen er dog ikke signifikant. Der er til gengæld flere mandlige end kvindelige læger blandt de alvorligt udbrændte, og her er forskellen signifikant. Forekomsten af udbrændthed er højest i den midterste aldersgruppe, de 45-54-årige.

Der er en række karakteristika ved udbrændte læger. Udbrændthed hos praktiserende læger ser især ud til at være forbundet med et højt antal arbejdstimer pr. uge, oplevet konflikt mellem arbejde og privatliv, oplevelsen af ikke at kunne udføre sit arbejde i den kvalitet, som man gerne vil, og en høj grad af oplevet belastning fra mange komplekse patienter. Andelen af praktiserende læger, som føler sig belastet af omfanget af komplekse patientkontakter, er steget fra 43% i 2016 til 66% i 2023.

Den gennemsnitlige arbejdstid for praktiserende læger er ifølge undersøgelsen 45 timer. Dertil kommer vagtarbejde. Et højt antal arbejdstimer er tæt associeret til en højere risiko for udbrændthed.

Men I er selvstændige erhvervsdrivende, l leder mindre arbejdspladser, og I har en gennemsnitlig indkomst på den gode side af en million kroner – så kan man vel også forvente at have lange arbejdsdage?

»Jo. Det er helt sikkert både normalt og forventeligt, at man har mange arbejdstimer som praktiserende læge. Men vi kan bare se, at der er en tæt sammenhæng mellem antallet af arbejdstimer og risikoen for at blive udbrændt, og jeg kan se, at der er en del kolleger, som ikke passer godt nok på sig selv. Det er det, man risikerer, når man som læge føler et stort ansvar for sin klinik og sine patienter«, siger Jørgen Skadborg.

Han oplyser, at det gennemsnitlige patienttal i almen praksis er steget fra 1.581 patienter i 2013 til 1.680 i 2023. Det spiller også ind.

»Det er ikke nødvendigvis de mange timer, der vælter læsset. Men når tempoet er alt for opskruet i de mange arbejdstimer, så går det galt. Det kan ikke blive ved at gå på den måde«.

Går ud over patienter

Udbrændthed går både ud over lægen, lægens familie og lægens patienter.

Den ny trivselsundersøgelse viser således, at cirka hver fjerde af de adspurgte angiver, at arbejdet helt sikkert tager så meget af deres energi og af deres tid, at det går ud over privatlivet. Dette er ifølge trivselsundersøgelsen to-fire gange så høje andele, som der er fundet hos andre erhvervsaktive i Danmark.

Hver femte praktiserende læge med alvorlig udbrændthed har problemer med at falde i søvn, og hver tredje har problemer med for tidlig opvågning. Det ligger markant over niveauet for læger uden tegn på udbrændthed, hvor andelene er henholdsvis 3% og 5%.

Praktiserende læger vurderer generelt deres eget helbred godt, og de kan ikke beskyldes for at have mange sygefraværsdage. De har halvt så mange sygefraværsdage som andre erhvervsaktive danskere, og tre ud af fire er taget på arbejde, selv om de var syge i løbet af det sidste år. Blandt praktiserende læger uden tegn på udbrændthed vurderer 68% deres eget helbred som fremragende eller godt, mens det tilsvarende kun gælder for 22% af de alvorligt udbrændte læger. Knap ni ud af ti alvorligt udbrændte læger er taget på arbejde inden for de seneste 12 måneder, selv om de var syge.

Udbrændtheden forringer også kvaliteten af lægernes arbejde. Mens 73% af praktiserende læger uden tegn på udbrændthed mener, at de kan udføre deres arbejde i en kvalitet, som de er helt tilfredse med, drejer det sig kun om 44% af de moderat udbrændte og 22% af de alvorligt udbrændte.

De udbrændte læger sover dårligt, de tager på arbejde, selv om de er syge, og mange føler ikke, at de kan udføre deres arbejde i en god nok kvalitet. Går udbrændthed hos lægen ud over patienterne og patientsikkerheden?

»Ja, jeg er desværre ret sikker på, at det går ud over patientsikkerheden. Og det er nok det største problem, set fra samfundets side. Vi har ikke brug for læger, der ikke kan arbejde ordentligt, og patienter har en berettiget forventning om, at læger skal være friske og nærværende og klar til at tage sig af patienternes problemer. Når vi får indikationer på, at det i et vist omfang ikke er tilfældet, er det dybt bekymrende«, siger Jørgen Skadborg, der tilføjer:

»Det burde være et patientkrav, at læger har færre patienter, så de har bedre tid til patienterne«.

Arbejdsglæde

Der er dog også lyspunkter i trivselsundersøgelsen.

Det, som især giver lægerne arbejdsglæde, er samarbejdet med lægekolleger og andre faggrupper i praksis. Tilstrækkelig tid, langvarige relationer til patienterne og autonomi til at præge sit arbejdsliv er ligeledes faktorer, der fremmer arbejdsglæden.

47% af lægerne svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har den arbejdsglæde, som de ønsker sig. I 2019 var den tilsvarende andel 55%.

Forskerne har fulgt de anonymiserede lægers svar over år, og de kan ud fra dette se, at cirka en fjerdedel er kronisk udbrændte og ser ud til at hænge fast i mistrivsel over flere år. Men 11% ser ud til at få det bedre efter en periode med mistrivsel.

Kan I i PLO gøre noget for at hjælpe flere ud af mistrivsel og udbrændthed?

»Den primære indsats for PLO er, at vi arbejder politisk for, at vi skal have færre patienter pr. læge, og at det især skal komme læger i områder med mange syge og ældre patienter til gavn. Det er mål nr. 1. Derudover har vi og Lægeforeningen en lang række støttende tiltag, hvis man har brug for hjælp. Mange kvalitetsklynger har arbejdet med bedre trivsel, og det er også en del af mange efteruddannelsestilbud. I PLO har vi i de senere år stort set haft fokus på trivsel i alle vores aktiviteter og indsatsområder«, svarer Jørgen Skadborg.

Det skal understreges, at mistrivsel og udbrændthed ikke er et særligt fænomen for almen praksis i Danmark. I trivselsundersøgelsen påpeges det, at internationale undersøgelser bekræfter tendensen til høj grad af udbrændthed blandt praktiserende læger, ligesom mange andre faggrupper er ramt.

Stigningen i mistrivsel blandt praktiserende læger sker således samtidig med, at mange andre erhvervsaktive danskere oplever store udfordringer med deres mentale helbred. En tredjedel af erhvervsaktive i Danmark har symptomer på angst og depression i 2021, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til 2013. I det perspektiv er den forringede jobtrivsel i almen praksis ikke enestående.

Også andre lægespecialer har undersøgt udbrændthed. Forekomsten af udbrændthed hos praktiserende læger ser ud til at være på samme niveau som hos karkirurger, der har opgivet et tilsvarende højt antal arbejdstimer, 45 om ugen, mens forekomsten af udbrændthed til gengæld ligger to en halv gang højere end hos medlemmer af Dansk Urologisk Selskab, der har rapporteret om en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på ca. 40 timer. 

Mangel på politisk handling

Udbrændthed risikerer at true Folketingets ambition om, at der skal være 5.000 praktiserende læger i 2035.

29% af de deltagende læger svarer, at de helt sikkert eller i nogen grad har fortrudt, at de er blevet praktiserende læge, og hos alvorligt udbrændte er det 72%. Halvdelen af de alvorligt udbrændte læger – 54% – mener, at det er sandsynligt, at de stopper, før de bliver 65 år.

Sover du ikke dårligt, når du læser sådan nogle tal?

»Nej, for det har jeg vidst i årevis. Det er er en gradvis forværring af en kendt tilstand, og det er ikke det, der går ud over min nattesøvn. Men det er på grund af det her, at jeg er gået ind i fagpolitik«, siger Jørgen Skadborg.

»Det, der kan gå mig på, er, at der ikke sker noget, og at der politisk ikke er gjort mere for at følge folketingsbeslutningen fra 2022 op. Jeg savner en konkret plan for, hvordan vi gradvist øger antallet af praktiserende læger de næste ti år – og at man afsætter penge til det. Ellers vil de her problemer bare blive værre og vokse sig større, mens man venter«.

Risikoen for udbrændthed kan risikere at ramme rekrutteringen. I den seneste almen praksis-undersøgelse fra Yngre Læger fra oktober 2023 er de to topscorere på listen over de yngre almenmedicineres bekymringer ved almen praksis netop stor arbejdsbelastning og udbrændthed.

Hvorfor gennemfører I disse trivselsundersøgelser – er I ikke bange for at skræmme yngre læger væk fra specialet?

»Det spørgsmål stillede vi også hinanden i bestyrelsen, for det er jo slemt og næsten ikke til at holde ud at se på. Men vi kan ikke stikke hovedet i busken. Vi er nødt til at vide, hvordan tilstanden er hos vores kolleger, og det er noget, vi tager konsekvenser af i vores politiske interessevaretagelse«, siger Jørgen Skadborg.

Samtidig glæder han sig over, at det ser ud, som om de unge har opdaget, at det er i almen praksis, fremtiden er. Jørgen Skadborg henviser bl.a. til, at almen medicin er det mest populære speciale blandt medicinstuderende i Studieundersøgelsen fra FADL og er målt til det højeste niveau i de år, undersøgelsen er gennemført. 

»Der er forsigtig grund til optimisme. Både i forhold til de medicinstuderende og de mange yngre almenmedicinere, der i de senere år er på vej ind i faget. De har opdaget, at det er her i almen praksis, det kommer til at ske. Men det ændrer ikke på, at trivselsundersøgelsen er alvorlig og giver grund til eftertanke«.

Gør ikke ondt værre

Jørgen Skadborg ser frem til, at Sundhedsstrukturkommissionen barsler med forslag til politikerne.

»Det gode ved Sundhedsstrukturkommissionen er, at det er meget tydeligt, at den skal munde ud i tiltag, der styrker primærsektoren. Det dårlige er, at det tager for lang tid, før der sker noget«, siger Jørgen Skadborg.

Han er personligt optimistisk i forhold til Sundhedsstrukturkommissionens arbejde, men PLO-formanden er godt klar over, at det for den enkelte praktiserende læge kan se mere mistrøstigt ud.

»De kan ikke se, at der sker noget som helst. De får sværere og sværere ved at få hjælp til deres patienter, og de får flere og flere opgaver lagt ud fra sygehusene. Jeg kan godt forstå, at de enkelte praktiserende læger bliver mere og mere stressede og negativt påvirkede af situationen«.

Spørgsmålet er, om almen praksis efter politikernes bebudede forandringer vil blive en mere attraktiv arbejdsplads for læger fremover. En arbejdsplads, der både vil kunne rekruttere og fastholde læger. Efter konflikten mellem de praktiserende læger og regionerne i 2013 indtraf der f.eks. en markant nedgang i andelen af besatte hoveduddannelsesforløb i almen medicin.

Jørgen Skadborg advarer på forhånd politikere og kommissionsmedlemmer om ikke at gøre ondt værre og forværre manglen på praktiserende læger:

»En meget stor del af de praktiserende læger er i en alder og en situation, hvor de kan gå på pension, når det passer dem. Så mit budskab til både politikere og kommissionsmedlemmer er, at i denne her situation skal man tænke sig grundigt om, inden man indfører pludselige og store forandringer hen over hovedet på de praktiserende læger, for det kan få folk til at tænke: ,Så kan det også være lige meget’«.

Læs hele undersøgelsen her: Alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2023