Det har tidligere fremgået i denne artikel, at sundhedsvæsenets CO2-udledning er dobbelt så høj som flyindustriens. Dette er rettet, da det de to undersøgelser på området er udført så forskelligt, at resultaterne ikke kan sammenholdes som først antaget.
Et stort forbrug af engangsmaterialer og højpotente anæstesigasser bidrager bl.a. til sundhedsvæsenets store CO2-aftryk.
Men forskning fra udlandet peger på, at der er gode muligheder for at integrere bæredygtighed i det kliniske arbejde, og det skal Anna Roe Rasmussen nu forsøge at afdække i sit kommende ph.d.-projekt på Region Midtjyllands Center for Bæredygtige Hospitaler.
Ifølge WHO og The Lancet er klimaforandringerne den største trussel imod den globale sundhed, og der er nok at tage fat på i klimaindsatsen på hospitalerne, mener Anna Roe Rasmussen.
Projektet er kun lige startet, og lige nu afdækker hun behovet for forskningsindsatser i Danmark ud fra erfaringerne fra udlandet. På den måde kan hun kortlægge de potentialer, der er for at skabe mere bæredygtige hospitaler herhjemme, forklarer hun.
»Den forskning, jeg gennemfører, skal fokusere på de områder, hvor det kan give mening at implementere resultaterne i klinikken efterfølgende. Vi skal ikke gå på kompromis med kvaliteten i behandlingen, men en del af den behandling, der foregår i sundhedsvæsenet, er baseret på kultur og erfaringer eller begrænset evidens. Det ville være oplagt at tage bæredygtighedsaspektet med, hvis vi ved, at man på danske hospitaler gør tingene forskelligt, at der findes flere ligeværdige behandlingsformer eller typer af medicin, men hvor det viser sig, at den ene behandling har et større CO2-aftryk eller er skadelig for miljøet«.
Anna Roe Rasmussen peger på, at rapporter fra Healthcare Without Harm estimerer, at det danske sundhedsvæsens står for seks procent af Danmarks samlede CO2-aftryk. Men der mangler et mere præcist estimat baseret på tal fra danske databaser.
»Fra internationale rapporter ved vi, at forsyningskæden fylder 80 procent af CO2-udledningen i et dansk perspektiv, mens det i Region Midtjylland er vurderet til 69 procent. Det er alt det, vi forbruger på hospitalerne. Medicin, medikoteknisk udstyr, de læge- og sygeplejefaglige produkter, både éngangs og flergangs, i plast, metal osv. Og der passer vi som klinikere godt ind, for det er os, der står i den kliniske hverdag og kan tage stilling til, om noget er overflødigt, hvis vi er ordentligt informeret«.
Ifølge Anna Roe Rasmussen er ph.d.-projektet vigtigt, fordi alle sektorer er nødt til at kigge indad.
»Sundhedsvæsenet har længe set sig fri for at blive målt på deres CO2-aftryk, ligesom landbruget først lige er begyndt selv at tage den grønne omstilling til sig. Hvis vi ikke selv som klinikere tager ejerskab over denne dagsorden, er jeg bekymret for, om der er nogen oppefra, der træffer beslutningerne på vores vegne. Vi har set før, at der træffes beslutninger for os uden om fagligheden, og det er oplagt, at vi som klinikere og forskere er en del af løsningen. Ændringsforslag skal alt andet lige helst være baseret på evidens, der kortlægger, hvor bæredygtighedspotentialerne er størst, og hvor de samtidig giver mening i en klinisk kontekst, og måske endda hæver kvaliteten i behandling i kraft af at vi finder nye, innovative løsninger«.
Operationsgangens potente gasser
Forebyggelse er det mest effektive redskab til at reducere sundhedsvæsenets CO2-udledning, men et af de steder på hospitalerne, der står for et stort CO2-aftryk, er operationsgangen, siger Anna Roe Rasmussen.
»Vi ved fra udlandet, at det er her, at potentialet for forbedring er rigtig stort. Der er en lang række elementer, man kan tage fat i. Ét af de oplagte er bl.a. forbruget af anæstesigasser. Der findes forskellige typer af gasser, og den gas, der er mest ildeset, er desfluran, der er 2.500 gange mere potent end CO2. En enkelt flaske med desfluran svarer til at brænde 440 kilo kul af, viser rapporter fra NHS, det engelske sundhedsvæsen«.
»Hvorfor har vi ikke en professor i klima og sundhed endnu?«Anna Roe Rasmussen, MSc Health Policy, klinisk assistent, Center for Bæredygtige Hospitaler, Region Midtjylland.
Hvad hvis desfluran er det bedste for patienterne?
»Det er klart, at vi er nødsaget til at vurdere alle patienter individuelt. Men vi kan se på tallene, at brugen af desfluran er faldende i udlandet, så det er noget, som anæstesiologerne allerede er opmærksomme på«.
I England har de formået at reducere brugen af potente anæstesigasser med 50 procent hver måned siden 2018, og det er kun igennem dialog, ingen tvang, siger Anna Roe Rasmussen.
Hvor er professoren?
Siden projektets start har Anna Roe Rasmussen oplevet en stor interesse for sin kommende forskning fra lægelige professorer og forskere inden for klima og miljø.
»Interessen vidner om, at vi er kommet for sent i gang. Det er tankevækkende, at jeg skal sidde her som ph.d.-studerende og opfinde den dybe tallerken. Hvorfor har vi ikke en professor i klima og sundhed endnu?«.
Især når Anna Roe Rasmussen sammenligner med udlandet, er manglen på forskningsmæssigt fokus i Danmark slående.
Flere universiteter har egne centre for klima og sundhed, og lægerne misser en chance for at sætte sig på en vigtig dagsorden, mener hun.
»Der ligger mange grønne forskningspuljer ude i fremtiden bl.a. i Horizon 2021-2027, som danske forskere også gerne skulle nyde godt af, men så må de ind på denne dagsorden«.
Du er også en del af interesseorganisationen Læger for Klimaet. Hvordan vil du navigere i dine forskellige roller og både være forsker og lave græsrodsarbejde?
»Som forsker skal man altid mærke efter og være klar over potentielle interessekonflikter i sin forskning. Men generelt skal vi være bedre til at omsætte forskning til politisk handling, når dette giver mening. Jeg vil argumentere for, at det kun er en styrke at være politisk engageret i klima og sundhed, da klimaforandringer jo netop er den største trussel for global sundhed i det 21. århundrede. Det er oplagt at sikre, at det danske sundhedsvæsen også retter ind, hvor det giver klinisk mening, ligesom det er tilfældet i mange andre lande«.
Du siger, at tallene er usikre estimater, og at der er begrænset evidens, men samtidig er det dit stærkeste argument, at sundhedsvæsenets CO2-udledning er dobbelt så høj som flyindustriens. Kan tallene kun bruges, når de bekræfter din dagsorden?
»Man kan bruge det samme argument for fødevareindustrien og luftfarten. Det er de samme beregninger. Usikkerheden hersker inden for alle forskellige sektorer, når man laver CO2-regnskaber. Man kan ikke lave en eksakt beregning. Det er også uvant for mig som kliniker og forsker at være i en verden, hvor man er nødt til at forholde sig til de usikkerheder. Man skal forstå, at man ikke skal bruge klima og miljøforskning til at dunke nogen i hovedet. Det skal bruges til identificere de områder, som kræver mere dybdegående undersøgelser«.
Kan du forstå, hvis lægerne tænker, at de har andet at lave end at sortere plastik og bekymre sig om engangsudstyr på operationsgangen?
»Det kan jeg sagtens genkende fra min egen tid inden for gynækologien. Ting skal gå stærkt. Og det er også derfor, at patienterne og personalet skal være i centrum, når vi skal omsætte forskningsresultaterne til implementerbare løsninger. Ellers kommer det ikke til at give mening i klinikken, og vi vil ikke få den adfærdsændring og den effekt, vi ønsker«.
LÆS OGSÅ
Ny græsrodsbevægelse vil motivere de praktiserende læger til at arbejde mere klimabevidst
