Skip to main content

Hvordan har ytringsfriheden det på OUH?

Et debatindlæg, der blev bragt i blandt andet Ugeskrift for Læger og efterfølgende førte til indkaldelse til samtale, har fået diskussion om ytringsfrihed på OUH til at blusse op. Tillidsrepræsentanter er ikke enige om, hvordan ytringsfriheden er stillet nu.

Illustration: Gitte Skov
Illustration: Gitte Skov

Britt Lindemann, brl@dadl.dk

8. dec. 2017
8 min.

Efter flere uger med åbne breve, debat via medierne og undskyldninger fra direktionen har Ugeskrift for Læger spurgt flere tillidsrepræsentanter, hvordan de mener, det står til med ytringsfriheden på OUH. De er ikke helt enige.

Joachim Hoffmann-Petersen, fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på Odense Universitetshospital

Jeg noterer mig, at direktionen siger, at der er fuld ytringsfrihed, og jeg føler mig helt overbevist om, at de ikke ønsker flere dårlige sager fremover.

Vi er startet på en positiv dialog, som jeg har tiltro til kan bringe OUH videre. Jeg har ret stor tiltro til, at direktionen ønsker at få rettet op på de her ting, som har været fremme i pressen.

Så hvis dine lægekollegaer kom til dig og søgte råd om et debatindlæg, de gerne ville publicere, ville du så turde råde dem til at gøre det?

Vi skal følge de interne kanaler, det er ikke produktivt at starte med at tage debatten i pressen. Men er det sket, så tror jeg bestemt ikke, at der vil være repressalier fra direktionen på OUH, hvis en medarbejder vælge at udtale sig kritisk.

Hvordan har ytringsfriheden udviklet sig?

Ytringsfrihed vil altid afhænge af den enkelte sag. Det er svært at vide, hvordan ytringsfriheden udvikler sig i forskellige sager. Nogle ting, synes alle, er åbenlyst i orden, og andre ting vil der helt klart være divergerende holdninger til. Så det er et svært spørgsmål at svare på.

Peter Lindholm, tillidsrepræsentant for Overlægeforeningen og udpeget som lokal talsmand i Region Syddanmark

Direktionen har lagt låg på debatten og sagt, at der selvfølgeligt er ytringsfrihed, og jeg tror på, at det er oprigtigt ment.

De har undskyldt forløbet uforbeholdent og sagt, at det ikke var sådan ment, men nu hvor det er blevet opfattet sådan, vil de gerne gøre det klart, at de mener, at man selvfølgelig har ytringsfrihed som ansat på OUH.

Fakta

Fakta

Indtil der sker noget andet, synes jeg, at vi må give direktionen en chance for at bevise, at de mener, at der er reel ytringsfrihed. Jeg tror, at de har lært af denne her proces.

Så hvis dine lægekollegaer kom til dig og søgte råd om et debatindlæg, de gerne ville publicere, ville du så turde råde dem til at gøre det?

Ja. Man skal turde give udtryk for, hvad man mener, og det er dejligt, når der er nogle, der gør det, uanset om det er debatindlæg eller åbne breve. Det nytter ikke noget, at man ikke tror på, hvad ledelsen siger, som jeg kan se, at nogle allerede er begyndt på. Nu må vi give dem en chance.

Som tillidsrepræsentant skal jeg kunne se begge veje, og det, jeg hører fra ledelsen, er, at uanset hvad de gør, så bliver det opfattet negativt. Men de er faktisk meget ydmyge og ved godt, at det her ikke har været en køn historie. Og jeg tror ikke, at direktionen vil kommentere på den slags i fremtiden.

Hvordan har ytringsfriheden udviklet sig?

Det tager tre sekunder at ødelægge et godt renommé, og det tager ti år at bygge det op igen. Det ved ledelsen på OUH også godt. Men hvor længe skal de blive ved med at undskylde?

Det er klart, at de skal arbejde på deres troværdighed efter et forløb, hvor de f.eks. skriver sådan en usandhed om, at de havde støttet den yngre læge, og så bagefter prøver at pakke undskyldningen ind og sige, at det havde de vist ikke alligevel. Det var så klodset og dårligt, men nu har de beklaget og sagt, at alle kan sige det, de har lyst til. Så synes jeg, vi skal tage det som en prøve. Så må vi se, hvad der sker, næste gang nogle vælger at ytre sig.

Hanne Mumm, tillidsrepræsentant for Yngre Læger på Endokrinologisk Afdeling M

Det er åbenbart vigtigt for direktionen at understrege, at de ansatte har ytringsfrihed. Men faktum er jo, at man har kaldt en læge (Kristian Rørbæk Madsen), der har benyttet sig af sin ytringsfrihed, til en kammeratlig samtale. Jeg synes derfor ikke, der kan være nogen tvivl om, at man har ønsket at stoppe i hvert fald en enkelt læges ytringer fremadrettet.

Så hvis direktionen i virkeligheden ville noget andet med det møde end at skabe »arbejdsro« ved at stoppe lægens ytringer, tror jeg ikke, at der er mange ansatte, der har forstået det. Og så er de simpelthen nødt til at formulere sig mere klart.

Og hvis direktionen mener, at der er fuld ytringsfrihed, er de nødt til at gøre det endnu tydeligere for de ansatte, så de kan tro på det. Hanne Mumm, tillidsrepræsentant for Yngre Læger på Endokrinologisk Afdeling M

Så hvis dine lægekollegaer kom til dig og søgte råd om et debatindlæg, de gerne ville publicere, ville du så turde råde dem til at gøre det?

Jeg vil aldrig fraråde nogen at sige deres mening. Men jeg følger jo med i debatten også på de sociale medier. Der er jo f.eks. blevet skrevet breve med mange underskrivere, og jeg har set i kommunikationen omkring disse, at de, der arbejder på OUH, meget gerne vil have andre med, før de selv tør skrive under. Folk er rigtigt bange for repressalier. Og hvis direktionen mener, at der er fuld ytringsfrihed, er de nødt til at gøre det endnu tydeligere for de ansatte, så de kan tro på det. Efter sagen med den kammeratlige samtale tror jeg, at mange har svært ved at tro på det.

Det nytter heller ikke at direktionen giver en uforbeholden undskyldning for Kristian Rørbæk Madsens følelser, de skulle hellere undskylde, at de rent faktisk har krænket hans ytringsfrihed. Men det er jo ikke det, de undskylder. De undskylder, at han har følt, at de havde andre intentioner, end de åbenbart havde.

Hvordan har ytringsfriheden udviklet sig?

Læger har nok en lang tradition for ikke at ytre sig ret meget. Så jeg tror ikke, at ret mange læger tidligere har bemærket, at de havde behov for ytringsfrihed før den her sag. Men nu er der jo en sag, der gør, at læger føler sig rigtigt pressede. Så det er nok først lige nu, at behovet viser sig.

Jeg tror ikke, at der er ret mange læger, der i hverdagen tænker over deres ytringsfrihed, for der er nok egentlig en meget fri tone på de fleste afdelinger på OUH mellem ansat og nærmeste leder. Det her er bare en sag, der er meget større.

Så jeg ved ikke, om man kan sige, at ytringsfriheden er blevet indskrænket. De fleste af os har nok bare ikke for alvor gjort brug af den før nu.

Sagen kort:

Overlæge Kristian Rørbæk Madsen benyttede sig af sin ytringsfrihed ved i et debatindlæg på ugeskriftet.dk den 7. november at gøre opmærksom på en række usikkerheder, der var opstået i kølvandet på dommen i Svendborgsagen. Det handlede om konsekvenserne af dommen i form af usikkerhed om tidstro dokumentation og mundtlige ordinationer og et ønske om, at direktionen lyttede til lægers oplevelser fra den travle kliniske hverdag.

»Til OUH's direktion og landets øvrige sygehusledelser, regioner, Sundhedsstyrelsen og domstole kan jeg kun sige: Lyt nu, når vi læger – netop som efterspurgt af Michael Dall – siger fra og fortæller, at virkelighedens travlhed sjældent tillader ’tidstro dokumentation’«, skrev Kristian Rørbæk Madsen blandt andet.

Og så kunne sagen være sluttet der. Kristian Rørbæk havde brugt sin ytringsfrihed inden for den ramme, Michael Dall selv udtalte til Ugeskrift for Læger i august 2017:

»Jeg har ikke noget problem med, at man også udtrykker den uenighed og går ud og kritiserer os. Vi har jo samtidig aflagt et lægeløfte, så hvis vi som læger mener, at noget truer sundhedstilstanden, har vi en udvidet handlepligt«.

Men i stedet blev Kristian Rørbæk Madsen kaldt til samtale med en mail, der lød:

»Kære Kristian,

Oplæg og baggrund for dagen møde, iht. mail fra Michael Dall: 'Jeg vil ikke, som jeg dybest set skrev til ham i går, ikke hænge uenighederne ud på de nationale medier. Vi skal i fællesskab forsøge at løse problemerne internt. Jens, du kan jo informere ham om, at der arbejdes på sagen, og så kunne han jo overveje at give os arbejdsro«, stod der ifølge Kristian Rørbæk Madsen i den mail, han modtog om morgenen den 8 november.

Den formulering læste mange læger som et forsøg på at krænke Kristian Rørbæk Madsens ytringsfrihed og direktionen undskyldte efterfølgende arbejdsgangen i et åbent brev bragt på OUH's intranet. Her skrev de blandt andet, at:

»Vi vil undskylde, at vi med vores ageren har skabt usikkerhed om medarbejdernes ytringsfrihed på OUH. Der må selvfølgelig ikke herske tvivl om, at vi har ytringsfrihed på OUH«.

Læs også: En kometkarriere med begynderbump