Content area

|

I december gik indlæggelseskurven i rød på Hvidovre Hospital og ud­fordrede beredskabs­planen

På tre dage eskalerede Hvidovre Hospital tre trin op i beredskabet. På Lungemedicinsk Afdeling betød det 18 ekstra senge over en weekend. Nogle læger oplevede det som kaotisk: Hvem skulle passe de nye patienter? Ledelsen forsikrer, at der var en plan, og den blev fulgt.
Camilla Fjord Jensen, reservelæge. Foto: Privat. Jakob Hendel, vicedirektør. foto: Claus Boesen. Steen Andersen, ledende overlæge. Foto: Hvidovre Hospital
Forfatter(e)
Anne Steenberger as@dadl.dk

Der er mange host i samtalen. Camilla Fjord Jensen, i hoved­uddannelse til kardiolog og lige nu i funktion på Lungemedicinsk Afdeling samt medicinsk modtagelse på Hvidovre Hospital blev lagt ned med corona i december. Hun havde 12 sygedage, og det er ekkoet af COVID-hosten, der stadig rumler. Heldigvis er den brændende for­nemmelse i lungerne, der fik hende til at ­inhalere binyrebarkhormon hjemme på ­sofaen, væk.

Men hun kan virkelig følge de COVID-­patienter, der nu fylder stort set hele hendes afdeling, et godt stykke ad vejen. »Det er en barsk én«, siger hun.

Hun var tilbage på arbejde, da afdelingen fredagen inden jul måtte oprette ti nye senge til COVID-patienter, om mandagen endnu otte – indlæggelseskurven var gået i rød.

»Hospitalet rykkede tre beredskabs­niveauer op på tre dage«, konstaterer hun, der har en pointe, hun gerne vil ud med:

»Det kom ikke bag på nogen læger inden for det medicinske område, at det ville ske. Siden november er det gået helt taktfast, indlæggelsestallene stiger og stiger. Men jeg har på fornemmelsen, at man lægeligt er uforberedt på denne bølge. Da vi før jul stod med 18 nye sengepladser, spurgte vi: Hvem skal passe de 18 ekstra patienter? Ingen ­vidste det tilsyneladende. Der var lynchstemning i konferencerummet«.

Hun fortsætter:

»Der var en beredskabsplan, men den sprængte vi den 18.-20. december og der­efter har det været ligesom i foråret, med mange ændringer fra uge til uge, nogle gange fra dag til dag«, siger Camilla Fjord Jensen.

Data er fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. De viste datoer på X-aksen er mandage og kurverne er glidende gennemsnit over 4 døgn. De dagligt antal nyindlagte (incidente) patienter med COVID-19 holdt sig på et niveau omkring 20 (± 10) frem til begyndelsen af december, hvorefter antallet i løbet af 2-3 uger steg til et maksimum på omkring 100 ved juletid. Antallet er siden faldet til omkring det halve (dog med forbehold for de nyeste tal). Antallene af indlagte patienter på sygehusene, dvs. de prData er fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. De viste datoer på X-aksen er mandage og kurverne er glidende gennemsnit over 4 døgn. De dagligt antal nyindlagte (incidente) patienter med COVID-19 holdt sig på et niveau omkring 20 (± 10) frem til begyndelsen af december, hvorefter antallet i løbet af 2-3 uger steg til et maksimum på omkring 100 ved juletid. Antallet er siden faldet til omkring det halve (dog med forbehold for de nyeste tal). Antallene af indlagte patienter på sygehusene, dvs. de pr

Planen blev fulgt

Hospitalets lægelige vicedirektør, Jakob Hendel, forstår godt fornemmelsen af, at ­beredskabsplanen blev sprængt. Men det skyldes, at planen blev eskaleret flere trin op på meget kort tid, fra trin et til fire.

»Det kom i meget tætte byger. Men der var en plan, også for bemandingen, og den fulgte vi. Det hele blev kondenseret, fordi antallet af indlagte steg meget hurtigt over meget kort tid. Jeg anerkender, at det ikke er det samme at have en plan i skuffen og så få den rullet ud – og få informeret om det. Der gik lidt tid, men vi fulgte planen, den er ikke sprængt«.

Han afviser, at lægebemandingen er glemt i de forskellige eskaleringstrin, der jo ikke mindst berører de afdelinger, der skal rumme COVID-indlæggelserne – Infektionsmedicinsk, Lungemedicinsk og Intensiv­afdelingerne.

»På infektionsmedicinsk og lungemedicinsk afdeling har vi haft de første trin dækket ind med to ekstra vagter, som vi ansatte allerede før sommeren. De to har, mens der ikke har været så travlt, haft andre funktioner og gået til hånde. Men de er, efterhånden som vi har fået flere COVID-indlæggelser, overgået til at passe COVID-patienter om natten, sådan som det også var tanken. Det kan godt være, at kollegerne har vænnet sig til, at de var der, og derfor har de ikke ­bemærket det som en opbemanding. Men det er det«, siger Jakob Hendel.

Meldingen fra ledelsen har været, at COVID-­patienterne skulle rummes internt i de tre afdelinger. Ingen nye særlige COVID-­afsnit skulle oprettes. Og lægebemandingen skulle skaffes inden for det medicinske område på de første trin. Det har kunnet lade sig gøre med ekstraarbejde og så hjælp fra de læger, der er blevet frigivet, i takt med at ambulatorier og kontroller i afdelingerne er blevet lukket. Men derefter, på de næste trin i beredskabsplanen, ville der blive brug for lægehjælp udefra, og det er der nu, hvor beredskabsniveauet er steget til et sted mellem fem og seks, oplyser Jakob Hendel.

Opskalering

Situationen på Lungemedicinsk Afdeling weekenden før jul, hvor der skulle skaleres op med 18 ekstra patienter henover en weekend, betød, at der skulle tages nogle meget hurtige beslutninger for at få læge­bemandingen på plads.

»Den kom på plads, nærmest fra den ene time til den anden«, siger ledende overlæge Steen Andersen.

»Det var selvfølgelig ikke planlagt, så det betød, at nogle læger blev sat i nye funktioner fra den ene dag til den anden. Det var de ikke skemalagt til, så det måtte vi honorere dem for«.

Fra egne rækker fik afdelingen en ekstra introlæge til at tage nattevagter – ud over den, der var i forvejen. Derudover har af­delingen hjælp fra Gynækologisk, Ortopædkirurgisk og Gastrokirurgisk Afdeling. Det er yngre læger, eventuelt KBU-læger og måske præ-KBU-læger.

Dem kommer der to af hver dag, henholdsvis fra formiddag til kl.18 og fra kl. 15 til 23.

Steen Andersen understreger, at ingen af de læger på noget tidspunkt går alene eller udfører selvstændig behandling. De er under supervision af enten afdelingens egne speciallæger, eller når de er gået hjem, fra af­delingens egne introlæger.

Men oplært forinden er de ikke.

»Jeg mener, det er fuldt forsvarligt, for de bliver ikke sat til komplicerede ting, og de er ikke alene,« siger Steen Andersen.

Antal af covidindlagte på Amager og Hvidovre Hospital – dvs. Hvidovre Hospital, Amager Hospital og Medicinsk Afdeling på Glostrup Hospital fra december til 7. januaer. Kilde: Hvidovre Hospital.Antal af covidindlagte på Amager og Hvidovre Hospital – dvs. Hvidovre Hospital, Amager Hospital og Medicinsk Afdeling på Glostrup Hospital fra december til 7. januaer. Kilde: Hvidovre Hospital.

Præ-KBU-læger på vagten

Camilla Fjord Jensens oplevelse af dette trin på beredskabsskalaen er, at de nødvendige lægekompetencer ikke er sikret.

»Der er virkelig brug for kompetente folk til at passe COVID-patienter. At få en yngre læge f.eks. fra Gynækologisk Afdeling er o.k. Her er det medicinske i nogenlunde frisk erindring og hellere det, end en speciallæge, der har opereret i ti år. Men jeg oplever, at de læger, som bliver sat ind for at hjælpe, især i akutmodtagelsen, ikke altid er kom­petente. Det er utilfredsstillende«, siger hun.

Hun hentyder til de præ-KBU-læger som hospitalets kirurgiske afdelinger har sat i spil i denne fase.

»De har måske blot været ude som læge et par måneder og vikarierer på f.eks. ­Kirurgisk Afdeling, som sender dem som COVID-­assistance og AMA-assistance. Det er yngstemændene blandt yngstemændene, og dem kan man altså ikke sætte til at indlægge og diagnosticere de allersygeste patienter«.

Camilla Fjord Jensen har indimellem funktion på Akutmedicinsk Afdeling, hvor hun fungerer som bagvagt. Og her hun oplevet, at de meget unge er blevet bedt om at udføre opgaver, som de ikke er kompetente til.

»De unge møder omkring midnat på AMA og skal være der hele natten. Jeg har oplevet, at de har måttet tilse meget syge COVID-­patienter. Det er meget udfordrende, for ­patienterne bliver så dårlige. Det kræver erfaring at stå med det uden at gå i panik og selv om min opgave er at være flowmaster, har jeg bare lyst til at gøre det selv og sætte den unge på min plads i akutmodtagelsen«.

Steen Andersen kan ikke genkende den ­situation.

»Det ligger overhovedet ikke i deres skema. De skal først og fremmest skrive journaler for at aflaste de øvrige læger«.

Han tilføjer:

»Når det er sagt, så ved jeg godt, at der har været utilfredshed med at præ-KBU-­læger skulle deltage i COVID-arbejdet. Det har heller ikke været meningen oprindeligt. Men hele COVID-situationen med øget smitte og en stor bølge af indlæggelser ­betød, at vi måtte tænke om og mobilisere nogle styrker meget hurtigt inden jul for at få behandlet patienterne«.

Men nu er der gjort noget ved det, siger Steen Andersen.

»Vi har bedt om at få mere erfarne læger til at hjælpe, og hvis der kommer præ-KBU-læger, som skal være der om natten, så skal de først læres op i dagtimer, så de øvrige ­læger ikke skal belastes med at lære dem op i vagten«.

Kirurgerne

Camilla Fjord Jensen mener, at hvis planlæggerne havde tænkt den lægelige bemanding ind i beredskabsplanerne, så ville de høje ­beredskabsniveauer være bedre forberedte, og situationen nu ville være roligere.

»Hvorfor har man ikke forberedt at inddrage andre specialer? Fx gastro- og organkirurger. Man kunne allerede i november have bedt f.eks. gastro- og organkirurgiske afdelinger om at lægge vagtplaner, hvor man afgav nogle læger, som man så sendte nogle dage til oplæring i håndtering af patienter med meget store iltkrav på Lungemedicinsk Afdeling. Så havde vi været et helt andet sted i dag end at skulle stå med en læge, der aldrig har prøvet at skrive en medicinsk journal«.

Det afviser Jakob Hendel som en realistisk mulighed.

»I hele efteråret har der været stort pres på de kirurgiske afdelinger, som havde et stort efterslæb, fordi mange patienter havde fået udsat deres behandling i foråret. Så kan man ikke sende nogle af lægerne på oplæring i en anden afdeling«.

Men kan du forstå det, når læger siger, der mangler lægelige kompetencer i COVID-­bemandingen?

»Ja, det kan jeg godt, og jeg kan forstå ­Camilla Fjord Jensens ønske. Men i perioden, hvor der ikke var så travlt med COVID-­patienter, var der fuldt tryk på andre afdelinger med at pukkelafvikle. Vi har jo den udfordring, at vi ikke har enorme mængder af læger med den type specialisering. Vores bemanding og specialiseringsgrad er tilpasset hospitalets normale optag af patienter. Det er måden, det kører på. Jeg har ikke en skuffe med speciallæger, jeg kan trække ud«.

Fremtiden

Hospitalet befinder sig lige nu på et beredskabsniveau en tand over behovet. Det er udregnet efter sengepladser og er lige nu mellem fem og seks. Men der er ekstra senge svarende til niveau syv. De er både på de medi­cinske afdelinger, men der er også reserveret senge på Kirurgisk og kkardiologisk Afdeling. Der er plads til yderlige 50 patienter, før hospitalet skal op på ottende og højeste niveau, oplyser Jakob Hendel.

Men hvad med lægebemandingen?

»Det vil udtynde personalet, som i forvejen er ret ramt af sygdom, plus der er mange gravide, som ikke kan arbejde med COVID-­patienter, dem bliver der færre arbejdsmuligheder for, og dermed tappes den samlede ressource«, siger Jakob Hendel.

»Vi får ikke flere hoveder, så de, der er, må arbejde noget mere. Og så holder vi vejret og håber, at den britiske mutation bliver holdt nede. Det skal nok gå«.

Camilla Fjord Jensen er nu på den tredje vagtplan siden 18. december. Under den ­anden kom der en aftale om Frivilligt Ekstraarbejde (FEA) i stand mellem regionen og Yngre Læger. Den giver 180 procent oven i grundlønnen til de læger, der melder sig til frivilligt ekstraarbejde. De almindelige varslingsregler holdes ikke længere. Det er meldt ud.

Frivillighed

Camilla Fjord Jensen synes, situationen er svær.

»Vi har et sammenhold, som vi ønsker skal fungere, og vi vil gerne støtte op og hjælpe. Men det føles skævvredet – det er som om, at det næsten udelukkende er ­medicinske læger, der skal løfte det her. Husk også, at vi hver dag afgiver en I- eller HU-læge til COVID-vurderingsklinikken, hvor vi poder for hals og streptokokker mv. Der er mere og mere og mere«.

I kan jo sige nej – det er frivilligt?

»Ja. Det er det. Men vi har en pligtfølelse: patienterne er der jo, vi kan ikke bare sige nej. Det føles, som om den øverste ledelse forventer, at vores ledende overlæge skal tvinge os til det. De nye vagter meldes i hvert fald ud med beskeden om, at de skal dækkes. Så er der jo et element af tvang, selv om man ikke officielt betragter det sådan. Man er heldig med, at nogle blandt personalet til sidst giver sig«.

Steen Andersen, den ledende overlæge, vurderer, at der ikke aktuelt er et problem:

»Jeg fornemmer, at den FEA-aftale, vi har fået, vil række et godt stykke vej endnu. Men alle har et maksimum«.

Hvad hvis der kommer en ny bølge ­forårsaget af den britiske mutation?

»Jeg tror, vi klarer det, her er en positiv ånd. Jeg ved godt, at alle ikke synes, det er lige fedt hver dag og måske er temmelig trætte af det. Men stadig, opgaverne bliver løst. Jeg tror også, at der er noget at tage af – meget andet aktivitet er lukket ned og det frigiver ressourcer. Og så har vi jo prøvet det før«.

Du kan vel komme i en situation, hvor du skal beordre dine medarbejdere på arbejde?

»Ja, i princippet. Det kan jo være, at ­patienterne er så syge og så talrige, at der er brug for det. Men alle stiller med stor velvilje, det har ikke været aktuelt«.

Folk er bekymrede?

»Ja og det forstår jeg godt. Folk er også konstruktive. Og vi gør vores bedste for at holde lægerne opdateret«.

LÆS OGSÅ
Klar til anden covidbølge

Blad nummer: 

Right side

af Leo Kirkegaard Winther | 28/07
17 kommentarer
af Ann-Christina Skyttebo Scheffmann | 26/07
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 23/07
10 kommentarer
af Susanne Mejlby Nielsen | 19/07
2 kommentarer
af Toke Seierøe Barfod | 17/07
1 Kommentar
af Betina Damsgaard | 12/07
1 Kommentar
af Preben G. Berthelsen | 12/07
1 Kommentar
af Eskild Boeskov | 11/07
6 kommentarer
af Jens Aagaard | 10/07
1 Kommentar