Skip to main content

I Nykøbing Falster nedlægger man speciallægestillinger

Ansættelsesloft og nedlæggelse af ubesatte speciallægestillinger og relevante studiejob er blandt de tiltag, der lige nu presser arbejdsmiljøet på Sjællands Universitetshospital.

Lillian Wedel Svendsen er forperson for Yngre Læger i Region Sjælland. Hun oplever, at det er svært at få et overblik over, hvordan lægerne i regionen er ramt af besparelserne.Foto: Claus Boesen

Af Charlotte Kiil Poulsen, ckpo@dadl.dk /

14. mar. 2025
7 min.

Sjællands Universitetshospital (SUH) med matrikler i Køge, Roskilde og Nykøbing Falster er ramt af store økonomiske problemer. Ved indgangen til 2025 manglede SUH at finde 295 mio. kr. Region Sjælland har ­siden bevilliget 145 mio. kr. De resterende 150 mio. kr. skal findes gennem en række forskellige tiltag udover dem, der er iværksat i 2024, hvor ubalancen var på 450 mio. kr.

På Medicinsk Afdeling i Nykøbing Falster har man netop nedlagt ni vakante speciallægestillinger.

»Hvis jeg skal sammenligne med min egen afdeling, er det jo et helt bagvagtslag, der forsvinder, så det er da ret vildt«, siger forperson for Yngre Læger i Region Sjælland, Lillian Wedel Svendsen, der selv til dagligt arbejder på Ortopædkirurgisk Afdeling i Slagelse.

»Jeg er godt klar over, at det var vakante stillinger, men hvordan har man tænkt sig at løfte de opgaver, man bliver bedt om? Det er jo ikke sådan, at ni ekstra speciallæger på Medicinsk Afdeling i Nykøbing bare ville være ,nice to have’, det er jo ret meget ,need to have’«.

Hun fortsætter:

»Men jeg kan da godt se det smarte ved at skære vakante stillinger fra. Så har man på papiret gjort noget. Man har færre ubesatte stillinger, og budgettet balancerer bedre. Desværre har man i realiteten bare forringet vilkårene for dem, som er der i forvejen. Nu er muligheden for fuld bemanding jo forsvundet, fordi stillingerne er væk. Det betyder også, at man skal trække endnu mere på de ressourcer, der er i afdelingen i forvejen. Jeg frygter, at man ender med at få kørt medarbejderne ud til det yderste. Folk bliver udbrændte, og uddannelsen af de yngre læger kan ikke få den fokus, den skal have«.

Lillian Wedel Svendsen blev gjort opmærksom på de nedlagte speciallægestillinger på Medicinsk Afdeling i Nykøbing fra den lokale TR på afdelingen. Ud over de ni speciallæger skærer man også andre ubesatte stillinger væk i form af diætist, sygeplejersker og lægesekretærer.

»Det var faktisk de første konkrete tal, jeg fik kendskab til. Jeg har ellers bedt regionen om et overblik, men jeg har oplevet, at det har været enormt svært at få konkrete oplysninger om nedlagte stillinger, omplaceringer og afskedigelser, så der kan sådan set være meget mere, end det vi ved nu. Det er superfrustrerende. Jeg synes virkelig, det er for galt, at en faglig organisation ikke kan få nogle helt klare meldinger«.

»Det er absurd at spare i et system, der er lagt ned«

Afdelingslæge Julie Gaardbo er glad for sit arbejde på Medicinsk Afdeling i  Nykøbing Falster. Men hun synes ikke, den virkelighed, hun møder på afdelingen, passer med de politiske udmeldinger om bedre lægedækning og mindre ulighed i sundhed for borgerne i det sydlige Sjælland. Hun oplever, at situationen går ud over patienterne og de yngre lægers læringsmiljø.

Afdelingslæge Julie Gaardbo oplever, at massive sparekrav puster til en negativ, nedadgående spiral, som giver travlhed, dårligere arbejdsmiljø, ringere mulighed for læring og uddannelse, og dermed sværere betingelser for rekruttering. Foto: Ritzau Scanpix / Cecilie Rolvung

»Det provokerer mig helt vildt, at nærmest samtidig med, at man fra øverste politiske hånd står og siger, man vil tvinge læger til Nykøbing Falster, så skal regionen spare. Jeg kan ikke rigtigt se, hvordan vi hjælper de svageste og udligner uligheden i sundhed ved at skære ned«, siger Julie Gaardbo, der er afdelingslæge på Medicinsk Afdeling på Nykøbing Falster.

Julie Gaardbo oplever, at de massive sparekrav, som Sjællands Universitetshospital (SUH) er underlagt, puster til en negativ, nedadgående spiral, som giver travlhed, dårligere arbejdsmiljø, ringere mulighed for læring og uddannelse og dermed sværere betingelser for rekruttering.

»Det er absurd at spare i et system, der er lagt ned. Allerede inden disse sparekrav var der jo store problemer i Nykøbing og Region Sjælland, hvor der, så længe jeg har været tilknyttet hospitalet, har været underbemanding. Vi har en god chef, som har nogle visioner, men hvad skal hun bruge sin tid på? At spare«.

Det modsatte af bedre lægedækningI sundhedsreformen står der ellers på første side »Vi ønsker at gøre op med uligheden i adgangen til sundhedsvæsenet. I dag er der f.eks. færrest læger dér, hvor folk er mest syge«.
Lige nu oplever Julie Gaardbo, det modsatte sker.

»Det er fornuftsstridigt, at samtidig med, at man snakker sundhedsreform, der skal styrke det nære og ikke mindst Region Sjælland, så skal vi spare. Lønudgifter er den tungeste post, så det kan kun gøres ved at nedlægge stillinger. Det er det stik modsatte af bedre lægedækning og behandling til patienterne. Vi har også ansættelsesstop og omplacering af medarbejdere. Det er ikke fordi, at jeg ikke godt kan forstå, at man skal spare i samfundet generelt. Men så kan man ikke forvente en forbedring. Hvis politikerne vitterligt mener, sundhedstilbuddet i Region Sjælland skal være bedre, må der følge ressourcer og løsningsforslag med – ikke besparelser. Eller også må man være ærlig og sige, at når der spares, presses kvaliteten«.

Hvordan mærker I det konkret i hverdagen?

»Vi har en stor intern medicinsk afdeling. Hver eneste morgen sidder vi og må omfordele folk til de forskellige områder og afdelinger – det er særligt de yngre læger, der bliver kastebold her. Det giver jo ikke det mest optimale læringsmiljø. Folk er ultra fleksible, men i længden er det altså virkelig trættende at starte dagen sådan. Hver dag. Det er ikke særligt for Nykøbing Falster, sådan har det været på alle afdelinger i mit lægeliv, men det bliver mere og mere udtalt. Der skal bare én sygemelding til, så vælter det hele. Der er jo simpelthen bare for mange syge patienter til alt for få hænder. Og det mærker vi hver eneste dag«.

Er situationen blevet værre hen over det sidste år?

»Før havde vi større frihed til at kunne tilrettelægge arbejdet, så det gav mening i forhold til os selv og patienterne. Jeg har indtryk af, at man havde en buffer og frie hænder til at løse det lokalt, fordi man udmærket var klar over, at bemandingen var dårlig. Så man stolede på, at den lokale ledelse traf de rigtige beslutninger. Men nu er det på regionsplan besluttet som led i spareøvelsen, at man ikke må overarbejde, og det gør vores system meget mindre smidigt og rammer kvaliteten. Jeg synes simpelthen, der er for langt mellem, hvad politikerne beslutter, til hvad der er realiteten på gulvet«.

»Jeg kan ikke rigtigt se, hvordan vi hjælper de svageste og udligner uligheden i sundhed ved at skære ned«Julie Gaardbo, Afdelingslæge, Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster

Glad for afdelingenJulie Gaardbo understreger, at hun er glad for sine kollegaer, sin nærmeste ledelse og for patienterne. Det er netop grunden til, at hun har valgt at pendle til arbejdet på Falster fra sin bopæl i Nordsjælland. Hun ønsker på ingen måde at skade sygehusets omdømme. Men hun føler sig forpligtet til at råbe op, når hun oplever, at alle nu kæmper for meget med at få enderne til at mødes. I sidste ende på bekostning af patientbehandlingen.

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi som læger, som stand, fortæller offentligheden, hvordan virkeligheden ser ud, især fordi de fleste patienter ikke har overskuddet. Vi er jo til for borgerne. Det er er dig og mig og os, der betaler vores skat. Det er vores penge og vores velfærd, og vi har krav på at få at vide, hvordan det bliver forvaltet«.

Hun valgte at stå frem med sine oplevelser i et debatindlæg i Politiken den 5. marts. Siden har hun modtaget rigtig mange tilbagemeldinger fra kollegaer rundt omkring. Flere kalder hende »modig« for at stille sig frem.

Det overrasker og bekymrer hende:

»Er det virkelig så modigt og kontroversielt at sige noget, som alle ved? At vi ikke har råd til alt og er nødt til at prioritere? At påpege at der ikke altid er sammenhæng mellem politiske udmeldinger og virkelighed? Jeg er bekymret for, at det måske er et sygdomstegn fra systemet, når man som læge åbenbart tænker, man skal være forsigtig med at udtale sig om noget, der i den grad har indflydelse på ens arbejde og på samfundet«.

Forperson i Yngre Læger i Region Sjælland, Lillian Wedel Svendsen, bakker fuldstændigt op om afdelingslæge Julie Gaardbos pointer og om de bekymringsbreve, som læger rundt om på SUH har sendt til sygehusledelse og regionsrådet.

»Det flugter fuldstændigt med det, jeg selv har forsøgt at sige i de fora, jeg kommer i som forperson. Jeg mener, der må være nogle politikere, der skal tage nogle beslutninger om, hvad det er, vi så ikke skal lave. Der skal laves en form for prioritering, når man sparer så store summer, men det er der bare ingen, der tør gøre«.

Fakta

Fakta

Fakta

Regionens svar