Læger sender bekymringsbreve

På Akutmodtagelsen i Køge har 31 yngre læger skrevet under på et bekymringsbrev, som er stilet til sygehusledelse og regionsråd.

Baggrunden er, at man har varslet 20% nedgang i lægebemandingen i weekenden. I brevet er vedlagt en graf over patientindtaget hen over en årrække. Ifølge figuren har man siden 2009 set en fordobling i antallet af indlagte patienter på afdelingen.

Kirsten Bækgaard er introlæge og TR på Akutafdelingen i Køge. Hun fortæller, at man på en 16-timers vagt lørdag og søndag indtil nu har været fem læger på arbejde – to forvagter, to mellemvagter og en bagvagt. En af forvagterne var typisk dækket ind af en lægevikar fra det lægevikarhold, man nu har sparet væk.

Allerede inden varslingen om, at man reducerer i bemandingen om natten i weekenderne, oplevede de yngre læger ifølge Kirsten Bækgaard endog meget travle nattevagter, hvor man kun sjældent kunne overholde hviletidsbestemmelserne på tre timers hvile i løbet af de 16 timer.

»Generelt er vi allerede meget få på arbejde i weekenderne, så det er et kritisk sted at skulle skære. Vi er selvsagt meget bekymret for vores uddannelse, for vores trivsel og selvfølgelig også for patientsikkerheden«, forklarer Kirsten Bækgaard.

Hun ærgrer sig over, at man presser de yngre læger yderligere. Kirsten Bækgaard fortæller, at Akutmodtagelsen har haft et godt ry som en veldrevet afdeling og som et godt uddannelsessted, men hun frygter, det gode omdømme ryger, når mulighederne for uddannelse er så presset, som det nu er tilfældet.

»En akutmodtagelse er bare travl. Man prioriterer flowet og patienterne, og at man gerne vil være gode og effektive, så uddannelsen af yngre læger er nok altid presset lige netop her, men det bliver jo ikke ligefrem bedre af, at vi bliver færre hænder«.

Hun oplever, at bemanding og økonomi fylder meget.

»Besparelserne påvirker os i hverdagen. Det bliver italesat hele tiden. Om det så er den medicin, vi udleverer, skal vi overveje det i forhold til økonomien. Det, folk henvender sig allermest til mig om, er faktisk trivsel. De kan mærke, der er travlt i afdelingerne. Der er meget sygdom, men man skal helst ikke bruge vikarer. Der er ikke mange stillinger at få på grund af ansættelsesstoppet, så folk er også nervøse for, hvad der skal ske efter KBU og intro. Bemandingen er i det hele taget presset, og det går ud over uddannelsen af de yngre læger, fordi det selvfølgelig kræver overskud i bemanding«.

»Jeg synes, det er vigtigt at huske at tale om lægers trivsel også. Selvfølgelig er patientsikkerheden det allervigtigste, men jeg håber da, at det er logik for burhøns, at de to ting hænger sammen. Hvis vi ikke trives, og hvis vi bliver udbrændte allerede som KBU’er og introlæger, så er det også rigtig skidt for patienterne«.

At SUH er gået så meget over budgettet, skyldes ifølge regionens analyse, at man ikke har tilpasset sig til en »ny normalsituation efter COVID-pandemien«, men det kan Kirsten Bækgaard ikke helt forstå.

»Så har vi fået for mange penge før? Det vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved, for vi var allerede på et stramt budget. Vi får flere og flere patienter, og vi er gatekeepere for resten af hospitalet. Det er da virkelig et vigtigt sted at poste nogle penge i, hvis man vil have korrekt visiteret patienter, skulle jeg mene«.

Kirsten Bækgaard er særligt ærgerlig over, at man har valgt at spare holdet af læge- og sygeplejevikarer væk. Hun understreger, at det er hendes indtryk, at den nærmeste ledelse er lige så ærgerlig over situationen. Dels fordi de aflastede det resterende personale, og dels fordi arbejdet medvirkede til at give erfaring og ballast til de unge læger.

»Det var sådan en fin rød tråd i forhold til at komme videre over i KBU’en, at man havde været lægevikar her på afdelingen. Man kendte til arbejdet, havde fået relevante kompetencer, og det var en god, positiv måde at rekruttere folk til både akutspecialet og til afdelingen«.

Overlægeråd sender bekymringsbrev

Speciallægerne fra Medicinsk Afdeling i Køge har også indsendt en bekymringsskrivelse til regionsrådet og sygehusledelsen. Det samme har Overlægerådet i Roskilde.

»Det er nu for andet år i træk enorme beløb, som skal spares. Det går ud over kvaliteten af behandling og pleje og vil endnu en gang give borgerne i Region Sjælland et dårligere behandlingstilbud end i resten af Danmark. Besparelserne udfordrer patientsikkerheden og kan medføre forringelse af uddannelsen af sundhedspersonale, forskning og udvikling. Besparelser af den størrelsesorden kan ikke vedvarende håndteres ved at skære kanter«, står der blandt andet.

Lothar Wiese er overlæge på Infektionsmedicinsk Afsnit i Roskilde og forperson for Overlægerådet samme sted. Han siger:

»Vi finder det uacceptabelt med forringede behandlingsforløb, der ikke tydeligt deklareres over for patienterne. Vi oplever, at vi på grund af besparelser skal gå på kompromis med god faglig standard, herunder fravalg af dyr ny teknologi og medicin. Det resulterer i yderligere ulighed i sundhed, og det svækker vores tillid til, at sundhedspersonalets tværfaglige arbejde anerkendes og respekteres«.

Samtidig peger Lothar Wiese på et øget arbejdspres på de tilbageværende speciallæger, fordi man reducerer i det øvrige personale.

Kortsigtede beslutninger

Formand for Overlægeforeningen Susanne Wammen håber, at politikerne vil finde en måde at stoppe besparelserne på.

»Det er stærkt bekymrende med de her besparelser. Der er ingen tvivl om, at de har set en stor budgetoverskridelse på SUH, og selvfølgelig skal pengene findes. Det, der er rigtig trist, er, at man nedlægger stillinger i områder, hvor man virkelig har brug for både speciallæger og andet sundhedspersonale. Region Sjælland har allerede færre speciallæger pr. indbygger end f.eks. Region Hovedstaden. Og jeg ved godt, det primært er ubesatte stillinger, men det er jo netop læger, man gerne skulle have tiltrukket, og nu er stillingerne så nedlagt«, siger Susanne Wammen.

Hun peger også på, at speciallægernes muligheder for at levere den optimale uddannelse til de yngre læger bliver forringet, når økonomi og bemanding er dårlig.

»Der er nogle kortsigtede beslutninger i det her. Man skærer i lægernes fleksibilitet og muligheder for at afvikle patienter, og man skader rekrutteringen på alle måder. På den korte bane tror jeg ikke, det bliver farligt at være patient, men jeg er bekymret for, om patienterne får den fulde pakke i forhold til den behandling, de bør få, når de er indlagt, og jeg er også stærkt bekymret for, hvordan arbejdsmiljøet vil være for lægerne og det øvrige personale, når man har skåret så meget ind til benet. De fleste kan jo sagtens holde til at tage en ekstra tørn i nogle spidsbelastede perioder, men når man ikke kan se, at den periode stopper – som når man f.eks. fjerner ubesatte stillinger – så er det altså, at vi risikerer, at flere bliver stressramt, og det er helt forfærdeligt for den enkelte og en meget dyr løsning for samfundet«.

»Set i lyset af sundhedsreformens ønsker, så er det også meget svært at forstå, at man skærer og skærer nu for så at stå med et endnu større lægedækningsproblem og ulighedsproblematik om to år, når vi for alvor folder reformen ud«, siger Susanne Wammen.

Økonomien sætter begrænsninger

Sygehusdirektør på SUH Ricco Dyhr skriver i et skriftlig svar:

»Vi tager altid henvendelser fra medarbejdere alvorligt og vil gerne indgå i en god dialog, når vi får henvendelser. Lige nu tager mange henvendelser udgangspunkt i vores økonomiske fokus på SUH, da det påvirker hverdagen og giver frustrationer. Det har vi forståelse for i sygehusledelsen, og der er ingen tvivl om, at økonomien aktuelt sætter begrænsninger for, hvad vi gerne vil udvikle, udbrede eller samarbejde om på SUH«.

Vurderer du, at det er realistisk at skære i bemandingen på Akutmodtagelsen og samtidig forsvarligt tage sig af det stigende patientindtag?

»Triage/re-triage og løbende prioritering af de patienter, der kommer i Akutafdelingen, er og har altid været et vilkår. Det er langtfra alle patienter, der kommer i Akutafdelingen, der har behov for omgående undersøgelse og behandling, og det er derfor ikke vores vurdering, at det kompromitterer patientsikkerheden. Prioriteringen kan i perioder give øget ventetid for andre patienter, og her er vi bevidste om, at det kan påvirke patienttilfredsheden. Akutafdelingen har bagvagt til stede døgnet rundt, så uanset hvor i patientforløbet det er nødvendigt at prioritere/omprioritere, er der hjælp at hente«, skriver han og fortsætter:

»Sideløbende iværksættes der andre initiativer, som forventes at begrænse antallet af patienter, som kommer til Akutafdelingen, og nedbringe travlheden i spidsbelastede perioder. Der er således introduceret subakutte tider fra starten af marts, hvor erfaringerne fra SUH, Nykøbing F., er, at det kan mindske antallet af henvisninger til Akutafdelingen og give bedre patientforløb. Derudover arbejdes der med at skabe bedre flow, så patienterne hurtigere kommer op i stamafsnit eller på intensivafsnit«.