Skip to main content

Journalføring: Når patienterne – og AI – kigger med

De nye regler for deling af journalnotater og AI’s indtog hos både klinikker og patienter er en god anledning til at se på journalføringen og skærpe opmærksomheden på de grundlæggende regler og principper, lød det fredag på kursus på Lægedage.

Der er intet i de nye regler om deling af journalnotater, der tilsiger, at vi som læger skal ændre adfærd i arbejdet med journalføring. Men det kommer vi til, forudser Joachim Nørmark. Foto: Lægedageavisen
Der er intet i de nye regler om deling af journalnotater, der tilsiger, at vi som læger skal ændre adfærd i arbejdet med journalføring. Men det kommer vi til, forudser Joachim Nørmark. Foto: Lægedageavisen

Af Jens Nielsen, jen@dadl.dk

16. nov. 2026
6 min.

Der kommer ikke nogen. Sådan tænkte Joachim Nørmark, da PLO-E spurgte ham, om han ville stå for et kursus om journalføring på Lægedage. Han er selv praktiserende læge i Aalborg og med egne ord selvbestaltet sundhedsjuraekspert, men tænkte, at emnet ikke ville interessere ret mange i Lægedage-sammenhæng.

Men han tog fejl, havde han måttet han sande. Fredagskurset »Journalføring anno 2026« var fuldtegnet, og engagementet og spørgelysten hos de 40 kursister var stor.

Journalføringen fylder også meget i klinikkens hverdag, konstaterede Joachim Nørmark. Og så er der ikke så lang tid til 7. december – den dato, hvorefter landets praktiserende læger skal dele deres data, så også den enkelte patient dagen efter konsultationen i f.eks. Min Læge-appen kan se journalnotaterne om sig selv.

Men er det nu også en god ide at give patienterne den adgang, spurgte Joachim Nørmark til en indledning. Den digitale afstemning viste en kursistgruppe, der var delt i tre lige store dele, der sagde henholdsvis ja, nej og ved ikke.

De store spørgsmål er jo så, hvad der er god journalføring, hvad den nye deling kommer til at betyde – og hvordan AI’s indtog kommer til at påvirke arbejdet med journalnotaterne.

Joachim Nørmark konstaterede, at det ikke er helt let at blive klog på, hvad der er god journalføring. Han havde spurgt Styrelsen for Patientklager (STPK), om de ville medvirke som undervisere på kurset og komme med deres bud – det er jo STPK, der i nogle af de årligt 3.000 klager, de modtager over almen praksis, rette kritik af journalføringen.

Men STPK havde ikke ønsket at medvirke, og når styrelsen udtaler kritik, kan man ikke præcist se, hvad det er i journalføringen, der i styrelsens øjne halter.

Fordele og ulemper

Den gode journalføring vender vi tilbage til. Først kommer her nogle bud fra kursisterne på, hvad de nye regler om datadeling kommer til at betyde:

På den positive side: Delingen kan være med til at binde sundhedsvæsenet bedre sammen. Akutmodtagelserne kan f.eks. få god gavn af at se, journalen fra almen praksis om en konkret patient. Det kan være godt for patienten at kunne se notaterne, for tit kan patienten efter konsultationen ikke huske præcist, hvad der blev sagt.

På den negative side: Man kan være bekymret for en strøm af henvendelser fra patienterne. Journalnotaterne går fra at være et arbejdsredskab for lægen til at være et åbent rum, hvor hun eller han ikke kan skrive om f.eks. tentative diagnoser og tanker om patienten. Hvad med fortroligheden? Og hvad kommer der til at ske, når patienterne begynder at bruge AI til at fortolke lægens journalnotater?

Joachim Nørmark påpegede, at de nye regler ikke har til formål at få lægerne til at ændre adfærd. Og det skal AI sådan set heller ikke.

»Men det kommer vi til«, konstaterede han – og fortalte, at han selv forestiller sig, at mange læger f.eks. optager hele samtalen i konsultationen og få AI til at transskribere den og lave et relevant resume af den.

Gråzoner

Det er nu relativt sjældent, at STPK udtaler kritik af journalføringen, understregede Joachim Nørmark, og når de gør, er det ofte efter en klage over manglende behandling, hvor styrelsen så f.eks. påtaler manglende journalføring af ikke-fund, sagde han.

Han kom med en række cases, hvor styrelsen ikke har kritiseret journalføringen, og hvor lægerne blot havde opfyldt deres journalføringspligt – hvor f.eks. en patient havde klager over en læges journalføring af en samtale mellem de to.

Derefter fulgte en række eksempler på den gråzone, som telefonkontakt mellem patienten og klinikken udgør.

Hvordan skal man f.eks. journalføre en samtale, hvor en patient får tilbudt en tid dagen efter hos en anden behandler, fordi klinikken vurderer, at det ville være hensigtsmæssigt, men hvor patienten hellere vil vente en uge for at kunne blive set af sin sædvanlige læge? Og hvad når man giver en patient en tid hos sygeplejersken, selvom patienten havde insisteret på at komme ind til lægen?

Her sagde et par kursister, at de så det som vigtigt at skrive, at patienten havde valgt at vente »mod givet råd« – for at sikre at det fremgår, at man som klinik havde anbefalet noget andet. Og at det kan være godt kollegaskab og god viden for sygeplejersken at vide, at patienten faktisk havde ønsket at komme ind til lægen.

Hvad er normen – nu og om et år?

Joachim Nørmark viste en ganske kort video fra STPK, der i meget overordnede vendinger gennemgik fire tommelfingerregler: Skriv det nødvendige. Skriv, så det kan forstås. Skriv, så det giver overblik. Og skriv til tiden.

Efterfølgende uddybede han punkterne med bl.a. pointer om, at det »nødvendige« f.eks. er defineret ud fra den gældende faglige norm i almen praksis – og så det er jo spørgsmålet, hvordan den faglige norm udvikler sig. Den måde vi gør det på nu, kan være forældet om kort tid, sagde han – og mindede om den gigantiske udvikling, der er sket i journalføringen de sidste årtier.

Reglen om at skrive til tiden er virkelig vigtig, og den bliver kun vigtigere fremover, understregede Joachim Nørmark: Lægernes journalnotater bliver tillagt stor vægt, ikke mindst fordi de er lavet umiddelbart i forbindelse med konsultationen. Og med patienternes kommende umiddelbare adgang til notaterne bliver journalernes troværdighed vægtet på en helt ny måde. Det bliver ekstra vigtigt at være helt skarpe på at rette/tilføje på den rigtige måde og være meget tydelige i journalnotaterne om, hvem i klinikken der har gjort hvad i forbindelse med en delt funktion, lød budskabet.

Joachim Nørmark gennemgik mod slutningen af kurset de konkrete ændringer fra 7. december – herunder nogle af de undtagelser, der er for deling af journalnotater. Han gjorde bl.a. opmærksom på, at patienten kan bede om ikke at få delt lægens notater. Men det er ikke lægens pligt at spørge om det, og reglerne for patientens ret til aktindsigt ændrer sig heller ikke med de nye regler, påpegede han.

Som et sidste tip videregav Joachim Nørmark en kollegas måde at håndtere henvendelser fra patienter, der gerne vil have rettet det ene eller det andet i deres journal –f.eks. for at få tilføjet eller uddybet deres eget perspektiv og holdning: Bed dem om at sende en mail om sagen – så kommer den til at indgå i den samlede patientjournal, uden at der skal ændres på lægens egne notater.

Fakta

Fakta