Kirurger og almenmedicinere har sværest ved at få tid til forskning

Kirurger eller almenmedicinere med forskerdrømme har de ringeste udsigter til at få dedikeret tid til at forske sammenlignet med læger fra andre specialer. Bedste muligheder har internmedicinere og psykiatere. Det viser en ny rundspørge, som Lægeforeningens forskningsudvalg står bag. Spørgeskemaet er sendt til 5.000 hospitalslæger i november sidste år, og omkring 20 procent har svaret.

Formanden for forskningsudvalget Sanne Thysen siger om resultatet:

»Rundspørgen viser, at vi har brug for flere formelle muligheder for at få aftalt dedikeret forskningstid som led i den kliniske ansættelse i alle specialer. Og hospitalsafdelingerne bør alle have egentlige forskningsbudgetter, på samme måde, som man har et afsat budget til andre nødvendige aktiviteter«.

Krav om produktion går ud over forskning

I rundspørgen svarer 67 procent af lægerne, at de ikke har haft en aftale om dedikeret forskningstid, mens 33 procent har. Blandt de internmedicinske specialer har 47 procent haft aftaler om at forske, mens kun 21 procent af almenmedicinerne og 22 procent af kirurgerne har haft tilsvarende aftaler.

I de tilfælde, hvor lægerne har aftaler om tid til forskning, varierer omfanget. Nogle aftaler gælder helt korte forløb på en måned især inden for kirurgiske specialer, mens internmedicinere og psykiatere har flest lange aftaler, defineret som længere end 12 måneder.

Sanne Thysen forklarer forskellen mellem specialerne med, at kirurgerne og almen medicinere i særlig grad har været presset af krav om produktion, mens også tradition spiller ind.

»Nogle af de internmedicinske specialer som eksempelvis kardiologi har tradition for forskning. Det har ikke i samme grad været tilfældet inden for almen medicin. Der er dog miljøer, hvor forskningen vinder frem, og det er vigtigt, særligt nu, hvor der er politisk fokus på at rykke mere behandling ud i primærsektoren. Men der er behov for øget fokus på forskning over hele linjen. Og det er ikke kun et spørgsmål om, at afdelingsledelserne bakker op – der er brug for politisk opbakning og prioritering«.

Brug for holdningsskift

Rundspørgen nuancerer og supplerer resultaterne af en rundspørge blandt 1.885 læger, som overlægeforeningen stod bag sidste år.

Her svarede 62 procent af de forskningsaktive overlæger, at mulighederne for at forske på sygehusene er blevet mærkbart forringet inden for de seneste fem år. Blandt de aktive forskere, som ikke havde dedikeret tid til forskning, oplevede 71 procent, at de sjældent eller næsten aldrig kunne finde tid til forskningsrelateret arbejde inden for en almindelig arbejdsuge, og 29 procent sagde, at de primært forskede i deres fritid.

»De to undersøgelser bekræfter, at vi har brug for øget prioritering af forskning over en bred kam – og et holdningsskift. Vi skal synliggøre værdien af den kliniske forskning, så det bliver klart, at det ikke er en hobby eller en særinteresse, men at det er selve grundlaget for patientbehandlingen. Derfor er det også vigtigt at prioritere både tid og midler til forskning inden for alle specialer – ikke kun specialer, hvor der er særligt kommercielle interesser«.

Læs også:

Interview med Ismail Gögenur: »Jeg bruger for meget tid på at skaffe midler til drift«