Skip to main content

Klimaforandringerne kan give flere mave-tarm-infektioner i Danmark

I fremtiden vil lægerne se flere tilfælde af mave-tarm-infektioner som følge af skybrud og oversvømmede kloakker, der er en direkte konsekvens af klimaforandringerne, forudser forskere fra Statens Serum Institut.

Klimakonsekvenser i Danmark: I 2011 døde en mand efter at være blevet smittet af den farlige rottesygdom, Weils sygdom. Det skete efter skybruddet, hvor flere kloaker flød over, og der var øget risiko for smitte. 
Foto: Jacob Ehrbahn
Klimakonsekvenser i Danmark: I 2011 døde en mand efter at være blevet smittet af den farlige rottesygdom, Weils sygdom. Det skete efter skybruddet, hvor flere kloaker flød over, og der var øget risiko for smitte. Foto: Jacob Ehrbahn

Freja Kierstein Johansen, fkj@dadl.dk

7. dec. 2015
4 min.

Røde badeflag på strandene, advarsler om ikke at lade sine børn pjaske i vandpytter og påmindelser om at passe på, når man rydder op i sin oversvømmede kælder efter skybrud.

Konsekvenserne af klimaforandringerne er blandt andet det ekstreme vejr i form af storme, øget temperatur og mere nedbør, hvor vi især kender skybruddene i Danmark. Skybruddene får kloakkerne til at flyde over, og derfor bliver vi oftere smittet med eksempelvis Campylobacter-bakterier Kåre Mølbak, overlæge, dr.med., afdelingschef og forsker i infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut.

Sådan sætter klimaforandringerne sit synlige præg på Danmarks folkesundhed, fortæller Kåre Mølbak, overlæge, dr.med., afdelingschef og forsker i infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut.

»Konsekvenserne af klimaforandringerne er blandt andet det ekstreme vejr i form af storme, øget temperatur og mere nedbør, hvor vi især kender skybruddene i Danmark. Skybruddene får kloakkerne til at flyde over, og derfor bliver vi oftere smittet med eksempelvis Campylobacter-bakterier«, siger Kåre Mølbak.

Campylobacter-bakterier findes oftest i fjerkræ og urent drikkevand, men der er de seneste år fundet tilfælde af smitte som følge af oprydning efter skybrud eller leg og badning i kloakfourenet vand. Bakterien fører til mave-tarm-infektioner og kan give feber, mavesmerter og vandtynde diarréer med blod og slim.

Mere forskning til at rådgive

Kåre Mølbak er sammen med Katrin Kuhn, som er epidemiolog på Afdeling for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut, i skrivende stund gået i gang med et nyt forskningsprojekt om, hvad nedbør betyder for antal tilfælde af mave-tarm-infektioner.

»Hvis vores hypotese holder stik om, at der er en stor sammenhæng mellem den stigende mængde nedbør og Campylobacter-bakterien, så vil vi i fremtiden se mange flere patienter med mave-tarm-infektioner. Indtil videre peger alt i denne retning«, siger Katrin Kuhn.

Kåre Mølbak forklarer, at forskningsresultaterne skal bruges til at vurdere risikoen for smitte med bakterien.

»Hvis vi med sikkerhed kan konkludere, at der er en sammenhæng, kan vi meget bedre rådgive folk om, hvad de skal gøre, når der er skybrud, kældrene oversømmes, og børnene vil ud og plaske i vandpytter. Derudover kan vi finde ud af, hvor man skal sætte ind for at forebygge infektioner«, siger han.

Lægen skal holde styr på flere smitteveje

Lægerne skal altså have i baghovedet, at blandt andet mave-tarm-infektioner kan forventes at ses i flere sammenhænge end førhen, fortæller Kåre Mølbak.

»Foruden mave-tarm-infektioner skal lægerne i Danmark også være opmærksomme på Weils sygdom, som er sjælden, men allerede set flere gange i forbindelse med oprydning efter skybrud. Normalt er det især folk, der er udsat for erhvervsmæssig smitte fra rotter, der får infektionen i Danmark«, siger Kåre Mølbak og forklarer, at Weils sygdom er en ofte alvorlig infektionssygdom, som smitter via urin fra dyr, der er inficeret med Leptospira-bakterier. Symptomerne kan ligne influenza.

I andre sammenhænge tales der også om, at malaria, borrelia og andre lignende sygdomme vil stige eller brede sig til nye steder i verden. Er det noget, lægerne i Danmark skal være opmærksomme på?

»Indtil videre er der ingen, der forestiller sig, at malaria kommer til Danmark. Når det er sagt, skal de danske læger være opmærksomme på, at personer, der har været på ferie, sagtens kan opsnappe sygdommen andre steder end førhen muligt. Det samme gælder denguefeber, som flere danskere erhvervede sig i Madeira, hvor det ellers ikke førhen har været set«, siger Kåre Mølbak.

Flåter, malaria og denguefeber

De to forskere fokuserer hovedsagligt på smitsomme sygdomme i deres forskning, men forklarer, at de smitsomme sygdomme bare er en lille del af sygdomsbyrden forårsaget af klimaforandringerne.

»Vi fokuserer på de smitsomme sygdomme, da det er dem, vi vil se mest af i Danmark«, siger Katrin Kuhn og forklarer, at der stadig ikke er nok data for, at flåter f.eks. breder sig som direkte konsekvens af klimaforandringerne. Derimod er der gode data for, at malaria- og denguemyg breder sig og dermed også sygdommene.

»Men der er trods alt større risiko i Sydeuropa. Vi tror, at vi vil kunne følge godt med i Danmark, da vi har et godt sundhedsvæsen – både hvad angår diagnostik og forebyggelse. Det ser straks værre ud i udviklingslandene, hvor sundhedsvæsenet er dårligere og udfordringerne større«, siger Kåre Mølbak, men tilføjer, at det hele stadig er svært at forudsige, og det sagtens kan ende med større udfordringer for et lille land som Danmark også.

LÆS OGSÅ: Klimaproblemerne bør rydde lægens bord

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer er et sundhedsproblem