Hun husker selv kalendergymnastikken, da hendes egne børn var mindre og fik skoldkopper – selvfølgelig ikke samtidig; næh forskudt, så den ene begyndte at få udslæt, når den anden var ved at være klar til at blive afleveret i børnehave.
Problemet med at sikre pasning af syge børn kender Malene Lindholmer Nepper også som uddannelseslæge i almen praksis. Hun har ofte vejledt forældre om, hvornår de kan sende deres syge børn tilbage i daginstitution eller skole. Og hun ved godt, at hendes gode råd om at vente, til barnet er smittefrit og kan deltage i almindelige aktiviteter, ikke rækker, når forældrene for længst har opbrugt deres afmålte ration af »barn sygt«.
I Danmark har forældre ret til fri på barns første sygedag, og i nogle overenskomster er der ret til løn på både barnets første og anden sygedag. Men forældrene må ikke lægge deres »barn sygt«-dage sammen, og derfor kan det være svært at dække sygdom ud over 1-2 dage.
Det vil Malene Lindholmer Nepper lave om på.
»Jeg mener, at vi bør indføre et nyt og bedre regelsæt for retten til at passe syge børn. Forældre skal have ret til et vist antal dage til at passe deres syge børn – jeg foreslår ti dage om året pr. barn til hver forælder«, siger hun.
»Det er enormt problematisk, at vi stadig har regler for børns sygdom, som gør, at børnene ikke har mulighed for at blive hjemme, når de er syge. Vi har en mistrivselsproblematik i Danmark – og det er især småbørnsforældrene, der boner ud på stresssymptomer. Det er vi bare nødt til at gøre bedre«.
I en ny debatbog om bedre forhold for børnefamilier – »Sådan gør vi det lidt bedre« – kommer 12 debattører med konkrete bud på forandringer, der kan hjælpe børnefamilierne i Danmark til at leve bedre – og ikke bare overleve. Malene Lindholmer Nepper skriver som læge og yngre almenmediciner det kapitel, der handler om forældres mulighed for at passe syge børn.
I vejledningen »Smitsomme sygdomme hos børn og unge« anbefaler Sundhedsstyrelsen bl.a., at børn holdes hjemme et døgn efter endt feber eller diarré for at undgå smittespredning og for at sikre, at barnets modstandskraft mod ny smitte er bedre.
Men virkeligheden kan ikke altid leve op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
En undersøgelse fra BUPL i 2024 viste således, at 17,6% af alle forældre havde sendt et sygt barn af sted inden for de seneste 12 måneder, mens samme undersøgelse viste, at 52,5% af forældrene havde været nødt til selv at melde sig syge for at passe deres syge børn.
Pædagoger taler om »Panodilbørn«, som er sendt syge af sted i institution, men hvor sygdommen er forsøgt kamufleret med Panodil fra morgenstunden. En metode, der ofte får som konsekvens, at barnet begynder at få det skidt over middag.
»Vi skal ikke sende syge børn af sted. Det er synd for børnene, og det øger smittetrykket at sende syge i skole eller daginstitution – syge ,Panodilbørn’, som risikerer at pådrage sig ny sygdom, fordi deres immunsystem kører på højtryk«, siger Malene Lindholmer Nepper.
Ser du de problemstillinger, du beskriver i bogen, som mor eller som læge?
»Begge dele. Det er umuligt for mig at adskille de to roller i det spørgsmål. Som mor til to børn på otte og fem år har jeg, især da børnene var yngre, oplevet, hvor svært det var. Og som læge i almen praksis har jeg helt konkret oplevet, hvor pressede børnefamilierne er, når børnene er syge. De har supersvært ved at få enderne til at hænge sammen, og der er også en ligestillingsproblematik i det, fordi børns sygdom påvirker kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet mere end mændenes, fordi mor tager to ud af tre sygedage med børnene«.
Nogle forældre tyr til »snyde«-løsninger for at undgå at sende deres børn syge af sted. Det kan være, at begge forældre tager barns første sygedag, eller forældrene selv melder sig syge uden at fejle noget, som BUPLs undersøgelse også viste.
»Man ender med at lave ,kreative’ løsninger, som ikke er i orden over for ens arbejdsgiver – og det vil de fleste gerne være fri for. Det er heller ikke altid optimalt for de syge børn, at deres forældre forsøger at dele sig i to og arbejde hjemme, selv om de egentlig skulle give omsorg til det syge barn. Men sådan er virkeligheden, og det er med til at stresse forældrene«, siger hun.
I Norge har hver forælder en lovsikret ret til at passe syge børn ti dage om året pr. barn – 15 dage i alt ved flere børn. Eneforsørgere har det dobbelte antal omsorgsdage og har mulighed for at overføre dage til en anden omsorgsperson, f.eks. bedsteforældre.
Et sådant system ønsker Malene Lindholmer Nepper bliver indført i Danmark i stedet for de nuværende regler, der er fastsat af dels lovgivning, dels forskellige overenskomster og enkelte arbejdspladsers individuelle ordninger.
»Norge har en fornuftig og afbalanceret model for retten til barn sygt, hvor forældrene kan placere de ti dage hver, når børnene er syge. Det synes jeg kunne være en god model i Danmark. Børnene skal jo passes på den ene eller anden måde, og som samfund er vi forpligtede til at indrette os med regler, som stemmer overens med det faktuelle behov«, siger Malene Lindholmer Nepper.
Det kan muligvis være en god model på større arbejdspladser, men tror du ikke, at det kan give problemer på arbejdspladser med få ansatte, hvor det virkelig vil kunne mærkes, hvis nogle medarbejdere er væk i flere dage?
»Det er klart, at det vil kunne presse nogle arbejdspladser, hvis forældrene er væk i længere tid med deres syge børn. Men det kan jo også godt være, at børnene vil være mindre syge, fordi det generelle smittetryk vil falde. Og det kan også sagtens tænkes, at forældrene selv vil have færre sygedage, fordi de ikke behøver at melde sig syge, når børnene er syge«.
Malene Lindholmer Nepper nævner, at hun som kommende arbejdsgiver på en mindre arbejdsplads selv vil kunne komme til at stå med ansatte, der holder fri på grund af børns sygdom.
»Det vil være vigtigt for mig, at de ansatte trives. Derfor skal jeg være med til at fastsætte ordentlige arbejdsvilkår, så de ikke bliver drønstressede, når deres børn bliver syge«.
Dit forslag vil nok kunne få opbakning fra andre læger med små børn. Men tror du, at du vil møde modstand fra folk uden børn eller fra forældre, som allerede har klaret perioden, hvor de små børn var syge og skulle passes?
»Jeg kan til dels godt forstå, hvis nogle synes, at det er uretfærdigt, hvis der nu er andre, som får bedre vilkår, end de selv fik som forældre. Men vi må også forholde os til, at samfundet har ændret sig. Vi har en bedsteforældregeneration, der stadig er på arbejdsmarkedet og ikke på samme måde kan træde til ved børnebørns sygdom, samtidig med at mange børnefamilier nu bor længere væk fra bedsteforældrene. Det gør, at der i høj grad er brug for at få revideret reglerne, så vi sikrer, at livet kan hænge sammen for børnefamilierne«.
Titlen på debatbogen »Sådan gør vi det lidt bedre« er en omskrivning af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) nytårstale 1. januar 1998, hvor han beskrev børnefamiliernes vilkår og stillede spørgsmålet: »Kan vi ikke gøre det lidt bedre?«
Redaktør for bogen er næstformanden for den socialdemokratiske folketingsgruppe, Trine Bramsen, og flere partimedlemmer og socialdemokratiske fagforeningsformænd er blandt debattørerne.
Malene Lindholmer Nepper har tidligere været aktiv i Dansk Socialdemokratisk Ungdom, men fortæller, at hun meldte sig ud af partiet for nogle år siden – bl.a. fordi hun var utilfreds med Socialdemokratiets familiepolitik.
»Det har ikke betydet så meget for mig, at det er en socialdemokratisk debatbog. Med bogen har jeg set en mulighed for at påvirke familiepolitikken i Socialdemokratiet og andre partier, så vi kan løfte debatten om, hvordan vi kan øge trivslen for børnefamilierne. Det er det vigtigste for mig, og jeg havde også sagt ja, hvis De Konservative ville have mig med i en debatbog om børnefamiliers vilkår. Hvis jeg kan være med til at ændre en politisk dagsorden, som kan komme mine patienter til gode – så er jeg til enhver tid med. Uanset partifarve«.
Hun tilføjer:
»Det er også en del af lægerollen, at vi skal være med til at råbe op om dårlige forhold for vores patienter. Jeg ser det at være med i denne debatbog som en del af min rolle som læge«
Malene Lindholmer Nepper er formand for Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) i Dansk Selskab for Almen Medicin, men hun understreger, at hun i bogen udtaler sig som læge og privatperson – ikke som FYAM-formand.
Fakta
