Kommunen mangler det sidste lille nøk

Gribskov Kommune har for ca. ti år siden ligget blandt de kommuner i Region Hovedstaden, der udskriver mest antipsykotika til borgere med demens. Det er ikke en topplacering, man er specielt glad for, og der er da også sket en del, siden kommunen for ca. fem år siden begyndte at fokusere på at nedbringe forbruget.

I dag ligger Gribskov kun få procentpoint over Sundhedsstyrelsens målsætning.

Lise Heintze Bernhard og Kirstine Halberg Engell fortæller om Gribskov Kommunes hidtidige indsats for at skære forbruget af antipsykotika ned – og om det lille nøk, der stadig mangler.

»Vi er gået fra 27,5% til 13,6% fra 2022 til 2024, hvis vi udelader de terminale«, fortæller Lise Heintze Bernhard, der er risikomanager.

Altså ikke langt fra Sundhedsstyrelsens målsætning på maks. 10% til borgere med demens uden samtidig psykiatrisk diagnose og fraregnet terminal brug.

»Vi ligger nu rigtig fint på plejecentrene, men vi mangler stadig at knække kurven ved de hjemmeboende. En del af de hjemmeboende har vi som kommune ikke haft så meget med at gøre, fordi de ikke får hjemmepleje, men passes af ægtefællen – nogle gange en pensioneret læge, som har ordineret antipsykotisk medicin til sin partner«.

Gribskov Kommune har haft flere forløb med demensrejseholdet, første gang i 2019, og i de følgende år har behandlingen af demens været en fast del af det kommunale tilsyn; det har rykket forbruget lidt længere ned. Her drøftes behandlingen af de borgere, der får antipsykotisk medicin, som et fast punkt: Er det stadig indiceret, er udtrapning forsøgt, er der en plan for udtrapning?

I de senere år har kommunen ansat flere demenskoordinatorer for at understøtte den positive udvikling, og i den kommunale arbejdsgruppe har vi givet hinanden håndslag på, at vi vil nå ned på Sundhedsstyrelsens målsætning om 10%, fortæller Kirstine Halberg Engell, der er projektleder for Gribskov Kommunes tværfaglige arbejdsgruppe om antipsykotika med deltagelse af praksiskonsulenten.

»For fem år siden var der ikke det samme fokus på antipsykotikas negative effekter for mennesker med demens. Dengang var det mere en måde at håndtere uforståelig adfærd på. Men nu har vi fået viden bredt ud til alle plejecentrene, og der er kommet langt mere fokus på de nonfarmakologiske tiltag, man kan sætte i stedet«, forklarer hun.

Et sidste usikkerhedspunkt er de ca. 50%, der ordineres af sygehusene i Region Hovedstaden. Her undersøges det aktuelt, om det skulle være de lokale plejecentre, der efterspørger antipsykotisk medicin fra gerontopsykiaterne.