Kort før Danmarks største sundheds-it-projekt: Læger er bekymrede og skeptiske

Når Danmarks største sundheds-it-projekt på lørdag den 21. maj kl. 03.00 får debut på Herlev og Gentofte Hospital, bliver det modtaget med en vis portion bekymring og skepsis af lægerne. Ud af hospitalets i alt ca. 1.200 læger er 110 læger blevet uddannet superbrugere og skal dermed agere guider for de resterende læger i opstartsfasen. Og selv om flere af superbrugerne er fortrøstningsfulde på længere sigt, melder de om en forberedelse med et ufærdigt system, som er så unuanceret i sin beskrivelse af patienterne, at det vil kunne være direkte til skade for patienterne. Det siger bl.a. Sofie Hjortø, 1. reservelæge på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital og superbruger.

»Helt overordnet er det godt, at politikerne har lyttet til vores kritik om dårlige og ineffektive it-systemer og har fået det løst. Og det kan godt være, at Sundhedsplatformen bliver en succes, men lige nu er det et ufærdigt og tungt system, vi har testet. Bl.a. har medicinmodulet ikke fungeret i forberedelserne, da systemet ikke har kommunikeret med FMK. Dermed er vi ikke blevet trænet i medicinafstemning med almen praksis, og jeg er svært bekymret for, om det kan føre til flere og alvorlige utilsigtede hændelser«, siger Sofie Hjortø.

Herlev og Gentofte Hospital er det første ud af i alt 19 hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der tager hul på systemet, som – når alle hospitaler har taget det i brug – vil blive anvendt af 44.000 ansatte og 2,5 millioner borgere.

De over 100 lægelige superbrugere på Herlev og Gentofte Hospital har i de seneste måneder fået samme undervisning i systemet som alle andre læger, men har fået dele af undervisningen flere gange, når de har fungeret som medundervisere. Heriblandt Jon Appel, overlæge på Kardiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.

»Sundhedsplatformen bliver et fremskridt i forhold til vores nuværende system. Alene det at vi ikke skal logge os ind på flere forskellige systemer, og at man kun skal skrive CPR-nummeret én gang er et fremskridt. Det er også godt, at systemet bliver understøttet af en behandlingsvejledning, men det kan omvendt blive mere omstændigt, hvis man som læge godt ved, hvad behandlingen skal være. Så om et halvt år vil vi måske være tilfredse med systemet, men når vi begynder på lørdag, vil vi blive lagt totalt ned. Det vil blive enormt stressende, fordi vi er blevet undervist i et system, som ikke er færdigt. Det er urovækkende, at helt basale ting bliver omprogrammeret, under en måned før vi begynder. Derfor kommer alle til at få ekstra arbejde på grund af systemet, fordi vi bliver nødt til at blive efter arbejdstid for at få tingene ordnet«, siger Jon Appel.

Hør en læge vurdere Sundhedsplatformen i Ugeskriftets Podcast her:

Slut med at diktere

En at de største ændringer i Sundhedsplatformen er, at lægerne ikke længere skal diktere journalen, men optage den sammen med patienten. Og det kan være godt – siger lægerne – når det handler om standardpatienter. Men når det handler om de mere komplicerede patienter, kommer systemet til kort, siger bl.a. Jakob Lykke, overlæge på Gastroenheden på Herlev og Gentofte Hospital, der som superbrugeransvarlig har stået for at tilrettelægge bemandingen af superbrugerne i forbindelse med introduktionen af Sundhedsplatformen.

»Vi kan ikke længere diktere, men skal klikke os frem i journalen ved hjælp af lang række standardfraser, som indtil nu har været en blanding af dansk og engelsk som eksempelvis ”the patient has ondt i maven”. Det kan bruges ved ukomplicerede patienter, men ved komplicerede patienter er jeg bekymret for, om det er muligt at komme med en fyldestgørende beskrivelse. Eksempelvis er der to gange om ugen fælleskonference med kirurger, patologer, onkologer og radiologer, hvor vi diskuterer og planlægger behandlingen af aktuelle kræftpatienter. Jeg har svært ved at se, hvordan vi ud fra standardfraser kan komme med fyldestgørende beskrivelser af til tider meget komplicerede sygdomsforløb og behandlingsplaner for disse patienter. Og det giver naturligvis et mere usikkert grundlag at behandle på, og derfor må man frygte en større risiko for fejlbehandling«, siger Jakob Lykke.

Sofie Hjortø mener også, at Sundhedsplatformen er indrettet for meget på standardpatienten.

»Hvis jeg skal lave et akut kejsersnit, er der endnu ingen under forberedelserne, der har kunnet fortælle mig, hvordan vi bestiller det i systemet. Det er jeg bekymret for. Det er desuden problematisk, hvis jeg står med en gravid kvinde, der er flygtet fra Syrien, har posttraumatisk stress, har social angst og får antidepressiv medicin og har en masse psykosociale problemer. Det kan jeg ikke klikke af, og dermed virker systemet for unuanceret ved de komplicerede patienter, som kan være op til hver tiende patient, og konsekvensen kan være flere utilsigtede hændelser«, siger hun.

Jon Appel er faktisk kritisk over for selve det, at han skal optage journalen sammen med patienten.

»I dag er det vigtigt, at vi som læger ser patienten i øjnene, når vi snakker med vedkommende. Men fremover kommer vi til at se ind i skærmen og sidde med siden til patienten, samtidig med at vi taster. Jeg tror ikke, at patienten synes, det er særligt nærværende, når vi kigger væk og klikker os igennem diverse drop-down-menuer«, siger Jon Appel og fortsætter:

»Standardjournalen er god, hvis man som ledelse vil dokumentere eller lave kliniske forsøg, fordi det giver en masse data. Men det giver en masse ligegyldig information og støj, man er nødt til at læse igennem for at få de relevante oplysninger. Allernederst i journalen er der et fritekstfelt, og der vil alle læger kigge først, for der vil det mest relevante stå«.

Læs også: Aftale skal sikre patienter mod problemer med Sundhedsplatformen

Det bliver godt – på længere sigt

Det er Anne Gram, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital, der har ansvaret for at rulle Sundhedsplatformen ud. Og hun er overbevist om, at systemet på længere sigt for langt de fleste ansatte vil føles som en lettelse – også for lægerne.

»Men vi ved godt, at det vil tage tid at lære et nyt system at kende. Fra de andre hospitaler i verden, som har brugt systemet, hører vi dog ingen, der fortryder, at de har købt systemet, men vi hører også, at det vil tage op til ti måneder, før systemet kører perfekt«, siger Anne Gram.

Hun modtager gerne kritiske holdninger fra lægerne til det nye system, men hvad angår lige præcis medicinmodulet, som ifølge en af lægerne ikke har fungeret i forberedelserne, vil hun gerne påpege:

»Hvis det er noget, der er gennemtestet, så er det medicinmodulet og kontakten til FMK, og vi vil slet ikke få lov til at gå i luften, hvis det ikke virkede. Så det vil virke, når vi går i luften«.

Hun er desuden meget opmærksom på lægernes skepsis over systemets manglende evne til at beskrive de komplicerede patienter.

»Det er naturligvis vigtigt, at lægerne kan komme med nuancerede beskrivelser af patienten, men systemet er gennemprøvet og bruges i dag af tusindvis af læger over hele verden, så vi forventer, at det kan lade sig gøre. Men hvis det viser sig, at systemet lægger hindringer i vejen for lægers arbejde med patienter, så kigger vi på det«, siger Anne Gram og fortsætter:

»Ja, det giver ekstra arbejde for nogle læger den kommende tid. Men på længere sigt regner vi ikke med det. Men vi har hele tiden meldt ud, at vi rent faktisk ikke ved, om det tager længere tid end den måde, man dokumenterer på i dag. Vi kan ikke afvise, at nogle læger vil føle systemet som mere bøvlet, men vi håber det ikke«.

Sådan kommer ”go-live” på Herlev og Gentofte Hospital til at foregå:

Den 20. maj:

Fra kl. 8.00 og dagen igennem bliver ca. 150 patienter viseret til andre hospitaler i området.

Kl. 18.00 stopper de fleste 1813-visitationer, de mest akutte undtaget.

Kl. 18.00 går hospitalet i nødberedskab, alle systemer lukker ned og alt dokumentation foregår på papir.

Kl. 18.00-00.00 skal alle indlagte ca. 650 patienters journaler manuelt flyttes fra de eksisterende systemer til Sundhedsplatformen.

Den 21. maj:

00.00-02.00 Sundhedsplatformen bliver teknisk sat op og koblet med bl.a. nationale systemer.

02.00-11.00 Papirdokumentationen fra perioden med nødberedskab flyttes over i Sundhedsplatformen.

03.00 Officielt start på Sundhedsplatformen

Nødberedskab fortsætter til kl. 11.00, dvs. ingen 1813-patienter eller visiterede patienter

Kl. 11.00 Almindelig drift, dog er hospitalets ambulante kapacitet reduceret med 50 pct. de første 14 dage og med 25 pct. i uge 3 efter ”go-live”.

Læs også: Lægerne forudser endnu mere registrering