»Jeg er blevet læge, fordi jeg godt kan lide at hjælpe folk, og det føler jeg, at jeg gør med min kanal«Kristian, HU-læge på OUH
»Hvis man bliver brændt af en brandmand, hjælper det så at få nogle til at tisse på det?«
En mand i hospitalstøj med et stetoskop om halsen toner frem på skærmen. Han går afslappet og lettere skødesløst på en ellers mennesketom hospitalsgang, mens han fortæller om fangarme og nældeceller, der klistrer sig fast på huden. Han har mørkt, krøllet hår, og de brune øjne kigger direkte ind i telefonens videokamera.
Manden er HU-læge i infektionsmedicin på Odense Universitetshospital (OUH), han hedder Kristian, og han er siden sin første video om tis og brandmænd i juli 2021 blevet den største danske TikTok-læge, målt på antallet af følgere.
Men med TikTok-kanalen »Basicdoctorshit« har Kristian ikke blot fået over 100.000 følgere på 20 måneder. Under coronaepidemien fik han også trusler på livet, og derfor ønsker han i denne artikel kun at optræde med sit fornavn. De oplevelser vender vi tilbage til om lidt.
TikTok stormer frem. Det sociale netværk, hvor brugerne kan dele videoer, er det hurtigst voksende sociale medie nogen sinde, og det er på rekordtid gået fra at være et nicheprodukt for skolepigers dansevideoer til at være over det hele – især i aldersgruppen under 30 år.
I de senere år har adskillige læger gjort sig gældende med sundhedsinformation på platforme som Facebook, Instagram og Twitter, hvorimod TikTok mere er blevet forbundet med dans og gakkede videoer end med lægefaglighed. Men både herhjemme og i udlandet er der på det seneste dukket læger op på platformen med sundhedsfagligt indhold til en både meget nysgerrig og ung skare af følgere.
Og de har adgang til et stort publikum. På verdensplan har TikTok 1,4 mia. brugere, og ifølge DR’s medieforskning var 41% af de danske 15-29-årige på TikTok mindst en gang ugentligt i 2022. En voldsom fremgang fra 2019, hvor andelen blot var 3%.
TikTok er et fænomen. Men den kinesisk udviklede app er også omstridt – dels fordi der stilles spørgsmål ved sikkerheden, dels fordi indholdet kritiseres for at sygeliggøre unge mennesker.
Fakta
Kristian fik idéen til »Basicdoctorshit«, da han var i KBU i almen praksis. Patienterne kom og gik, og den unge læge hørte de samme historier igen og igen og måtte konstant fortælle patienterne de samme ting. Han undrede sig over patienternes manglende basale viden om krop og sundhed.
»Jeg tænkte, at patienterne burde vide mere om deres eget helbred, og det ville jeg gerne hjælpe dem med. Jeg vil gerne lære dem noget, som kan hjælpe dem til at træffe bedre eller i hvert fald mere informerede valg om deres eget liv«, fortæller Kristian, da Ugeskrift for Læger møder ham på OUH.
Som læge kan man informere de enkelte patienter. Men ofte kun en patient ad gangen. Og Kristian ville nå længere ud med sin sundhedsinformation. Ret hurtigt faldt valget på TikTok.
»Jeg synes godt om formatet – de korte, hurtige videoer, som ikke behøver være helt så fine og perfekte som på YouTube. Og så kan jeg rigtig godt lide den måde, TikToks algoritme fungerer på«, forklarer han.
På de fleste andre medier betyder antallet af følgere, venner og kontakter nemlig en hel del, men på TikTok kan en video gå viralt, første gang man er på mediet. Også selvom det er en hjemmestrikket video, man har lavet med sin telefon, en syltetøjsmad og en kat. Bare indholdet fænger og underholder.
Det var også det, der skete for Kristian. Han oprettede »Basicdoctorshit« og havde nul følgere – ikke engang hans kæreste fulgte ham. Så lagde han de tre første videoer op med myter om bl.a. brandmænd og tis, og så havde han pludselig 1.000 følgere.
Der var ingen tvivl. Han havde ramt en åre. Siden er det blevet til knap 300 videoer om alt fra skarlagensfeber og skadelige solarier over praktiserende lægers gatekeeperrolle til satire om Styrelsen for Patientsikkerhed. Den mest sete video er blevet vist over 1.300.000 gange.
For tiden er han i gang med sit uddannelsesforløb i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på OUH, og da han henter Ugeskrift for Lægers journalist og fotograf på parkeringspladsen, bliver han lige råbt an af et par medicinstuderende:
»Hey! Er det ikke dig med Basicdoctorshit?«
Der er ingen tvivl om, at Kristian fra TikTok er blevet kendt. Så kendt, at det er kommet bag på ham selv.
»Det havde jeg ikke lige set komme. Men jeg kan ikke gå ud at handle med familien eller gå på Storms Pakhus og købe takeaway, uden der er nogle, der lige skal gå over og sige noget til mig. Folk er smaddersøde, og jeg synes, det er sjovt, så jeg har ikke noget problem med det. Men det var bestemt ikke noget, jeg gik efter, da jeg lagde de første videoer ud«, siger han.
»Jeg gider ikke sådan et liv, hvor man ligger i sengen og er bange for, om man nu har husket at låse døren. Det er det ikke værd«Kristian, HU-læge på OUH
Under coronaepidemien lagde Kristian videoer på TikTok-kanalen om det ny virus, der havde vendt op og ned på Danmark. Han talte om nye virusvarianter, om vacciner og om restriktioner og nedlukninger, ligesom han fik en indlagt patient på COVID-19-afsnittet til at svare på spørgsmål fra sine følgere. Selvfølgelig med patientens samtykke.
Men stemningen skiftede under epidemien. Fra kollektiv hyldest af det tapre sundhedspersonale og fællessang på altanerne til frådende had i kommentarspor på SoMe og beskyldninger mod læger om at være i lommen på Big Pharma.
Det fik Kristian også at mærke. Kommentarsporet var gennemgående fredeligt og positivt på TikTok, men da hans videoer blev delt på Facebook, skete der noget.
»Under COVID-19 stødte jeg ind i folk, der var uden for pædagogisk rækkevidde. Det var især på Facebook. De var ikke modtagelige over for andet end deres eget verdensbillede, og de var belærende uden at have den store viden. Jeg vil gerne diskutere med folk – inden for rimelighedens grænser – men der var en lille gruppe, der greb til deciderede trusler. Trusler på livet vil jeg ikke finde mig i, og dem har jeg meldt til politiet«, fortæller Kristian.
Men han vil godt lige understrege ...
»Generelt er folk smaddersøde på TikTok. 99,9% er nysgerrige, fyldt med kærlighed og skriver de sødeste kommentarer. Og så er der lige nogle stykker, som jeg har blokeret«.
De dårlige oplevelser på Facebook under coronaepidemien er årsagen til, at han ikke har lyst til at optræde i artiklen med sit efternavn. Især fordi hans familie med kæreste og tre børn i alderen 3-8 år ikke har valgt et offentligt liv på SoMe.
»COVID-19 fik det værste frem i folk. Jeg ved ikke, om en af dem, der har truet mig, pludselig kan finde på at dukke op hjemme hos mig eller på min afdeling. Jeg ved ikke, hvor engagerede folk er i at gøre alvor af det, de skriver, men der er nogle, der har ringet til min afdeling«, siger Kristian.
Han understreger, at det ikke fylder meget for ham i dag. Han har hverken navnebeskyttelse eller hemmelig adresse, men han vil bare godt holde sit efternavn for sig selv lidt endnu. For ikke at gøre det for nemt for tosserne.
»Jeg gider ikke sådan et liv, hvor man ligger i sengen og er bange for, om man nu har husket at låse døren. Det er det ikke værd«.
»Der er et par stykker, der har brokket sig. Men jeg ved godt, hvad jeg må, og hvad jeg ikke må«Kristian, HU-læge på OUH
TikTok er et omdiskuteret medie. Ikke mindst fordi det er en kinesisk udviklet app, som Center for Cybersikkerhed (CFCS) har frarådet statsansatte at installere på arbejdstelefonerne. En advarsel, som på omtrent samme tid også er blevet en realitet i USA og andre europæiske lande.
Kristian bruger selv sit private udstyr og telefon, og han har ikke noget problem med, at der kommer regler for, hvad medarbejdere må installere på arbejdstelefoner.
»Efter min mening hører ingen sociale medier til på en arbejdstelefon for offentligt ansatte, medmindre de arbejder med SoMe. Man ved ikke, hvor data ender, men jeg tror ikke, at sikkerhedsrisikoen for datalæk er meget større ved TikTok end ved f.eks. Facebook. Og jeg tror, at det mest af alt handler om et politisk statement over for Kina«, siger Kristian.
Det har da også efterfølgende vist sig, at CFCS’ advarsel også omfatter andre apps end TikTok, herunder fildelingstjenesten Dropbox, det sociale medie Snapchat og motionsappen Strava.
Kristian har spurgt sin arbejdsplads om tilladelse til at filme på hospitalet iført uniform. Både ledelse, jurister og HR har blåstemplet hans aktiviteter, der foregår uden for arbejdstid eller i pauser, og selvom OUH har modtaget enkelte henvendelser fra utilfredse borgere, har der ikke på noget tidspunkt været tale om overtrædelse af reglerne.
»Der er et par stykker, der har brokket sig. Men jeg ved godt, hvad jeg må, og hvad jeg ikke må«, som Kristian siger.
»Vi skal op på 15. sal, hvor jeg plejer at optage, når jeg har fået fri. For der er næsten aldrig nogen mennesker«, siger Kristian og løfter op i sin røde, afblegede Fjällräven, der er godt proppet med hans fotoudstyr.
Vi kører op i elevatoren og havner ved konferencelokalet med udsigt ud over Odenses tage i eftermiddagslys. 2-3 gange om ugen bruger han nogle timer på at sætte lys og udstyr op og optage sine videoer. I en ideel verden ville han gerne optage en video om dagen, men det rækker en hverdag med lægejob, familie, tre børn og fritidsaktiviteter alligevel ikke til.
»Virkeligheden er, at jeg lægger 2-3 videoer op om ugen. Jeg bruger nok 10-12 timer om ugen på min TikTok-kanal – med optagelser, redigering, undertekster, svar på kommentarer og den slags«.
Gør det dig glad?
»Ja, det gør det. Jeg nyder, at folk sætter pris på det, jeg lægger op. Jeg kan hjælpe mange flere mennesker, end jeg kan, når jeg går stuegang på afdelingen – eller jeg kan i hvert fald hjælpe på en anden måde. Prøv at se her«, siger Kristian og tager telefonen frem.
»Her kan du se min video om solarier. Jeg har nok brugt 2-3 timer på at lave den. Videoen er 87 sekunder lang. Men den er blevet vist i over 2.500 timer. Det regnestykke giver mening for mig. Og hvis den video kan afholde unge mennesker fra noget så åndssvagt som at tage solarium, så synes jeg, at de par timer er godt givet ud. Jeg er blevet læge, fordi jeg godt kan lide at hjælpe folk, og det føler jeg, at jeg gør med min kanal«.
Fakta
Kampen mod misinformation på sociale medier er vigtig for mange læger. For nylig skrev Jyllands-Posten, at bl.a. Børns Vilkår er bekymrede for, om unge selvdiagnosticerer sig med psykiske lidelser ud fra videoer på TikTok, bl.a. med karakterer fra Peter Plys som det depressive Æsel, den ængstelige Grisling og så videre. Har du ADHD ligesom Tigerdyret?
Kristian siger, at det er rigtigt, at mange videoer på TikTok ikke har styr på de diagnostiske kriterier for forskellige psykiske sygdomme.
»Men det er ikke så enkelt, for videoerne har faktisk vist sig at kunne inspirere unge til at søge hjælp, hvis de er bekymrede for, om de kan fejle noget. De kan ikke altid få hjælp fra deres forældre, og nogle kan have behov for at tale med en fagperson. Det er jo deres læge, der stiller diagnosen, hvis de fejler noget – den kan de ikke få på TikTok. Men måske kan en video på TikTok inspirere dem til at tale med deres læge, hvis de f.eks. oplever, at de har store problemer med at koncentrere sig«, siger Kristian.
Åbenhed om diagnoser og psykisk sygdom kan få unge til at genkende sig selv i andres historier og inspirere dem til at søge hjælp, pointerer han.
»Selvfølgelig er der meget pseudovidenskab derude. Det er nødvenligt med lægefaglig information, og det bidrager jeg gerne med«, siger Kristian, der selv har optaget og udgivet en video om, hvordan en screening for ADHD hos lægen foregår.
»Hvis jeg kan præsentere lødig lægefaglig information om unges helbred på en underholdende måde, vil mit mål med min kanal være opfyldt. Jeg vil gerne lære folk noget, som de ikke vidste i forvejen, og som jeg ved, at de har brug for at vide. Og det gør ikke noget, at de synes, at det er sjovt og underholdende. Sådan vil jeg også helst selv lære. Jeg gider da heller ikke kede mig«.
Kristians fulde navn er Ugeskrift for Læger bekendt.
Hør Kristian fortælle om, hvordan han laver sine TikTok-videoer:
