Skip to main content

Kvalitet uden kontrol

En ny kvalitetsmodel er på vej. Ud over at give bedre kvalitet for patienterne lægger den op til en kliniknær udformning af kvalitetsarbejdet. Kontrollen forsvinder og et monitoreringssystem med farver kommer i stedet. Der skal være transparens. Sådan lyder udmeldingerne fra modellens faddere: Sundhedsministeriet og Danske Regioner.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

15. apr. 2016
6 min.

Modellen for næste generation af kvalitetsarbejdet er endnu ikke færdig. Men regering og regioner har lagt nogle principper og idéer frem. Og de er kommet med et bud på otte overordnede nationale mål, som sundhedsvæsenet skal følge (se boks).

Faktaboks

Fakta

De nationale mål skal omsættes til lokale forhold med støtte fra tidstro data, som forbedringsarbejdet skal udgå fra.

Kvalitetsarbejdet bliver uden den kontrol, man kender fra Den Danske Kvalitetsmodel. Men man vil sætte et nyt overvågningssystem, taget fra trafikken, i gang: rødt, gult og grønt lys, alt efter om afdelinger og sygehuse lever op til kvalitetsmålene. Ønsket er: transparens.

Positiv modtagelse

Skal man tro disse foreløbige meldinger fra regioner og ministerium, bliver selve kvalitetsarbejdet meget mere som det, lægerne ønsker. Man taler om at gå fra kvalitetskontrol til kvalitetsudvikling.

»Det er helt centralt for os, at klinikerne får ejerskabet til kvalitetsarbejdet. De skal drive forandringerne, for de har den daglige kontakt med patienterne. I kvalitetsarbejdet skal vi flytte fokus fra kontrol af processer til de resultater, vi skaber for patienterne«, lød det f.eks. fra formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, da den blev præsenteret.

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, reagerede positivt:

»Det er glædeligt, at der nu er en fælles vision og fælles fodslag mellem staten, regionerne og kommunerne om den retning, sundhedsvæsenet skal bevæge sig i. Det har vi efterspurgt i mange år«.

En lille historisk påmindelse kom fra overlægerne:

»Overlægerne var de første, som åbent krævede Den Danske Kvalitetsmodel nedlagt, fordi den udviklede sig i en alt for bureaukratisk retning. Vi fik mange tæsk for den udmelding – også fra egne rækker – men udviklingen viste, at vi havde ret. Derfor er det glædeligt, at kvalitetsarbejdet skal fokusere på patienternes behov og give klinikerne frihed til at sikre den bedste kvalitet«, lød det fra Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell.

Fra 481 indikatorer til 25

Hvad modellens form og indhold bliver, er endnu ikke forhandlet færdig. Kommunernes Landsforening skal tages i ed, der skal formentlig forhandles noget økonomi på plads ved økonomiforhandlingerne mellem regering og regioner i juni, og så skal de faglige organisationer med, når det faglige fokus skal formuleres.

Men det ligger fast, at hver af de otte overordnede mål skal have 2-5 indikatorer tilknyttet. Bent Hansen siger:

»Vi går fra at have 481 indikatorer, som vi havde i Den Danske Kvalitetsmodel, til at have 20-25 stykker. Det bliver enkelt og nærværende både for patienter og personale. Der skal være sådan, at den enkelte afdeling vurderer, hvad der skal til, for at man kan se sig selv inden for målene. Alle afdelinger har deres rutiner, deres måde at gøre det på, og dette er et forsøg på at gøre kvalitetsarbejdet nærværende«.

Kvalitetsarbejdet skal tage udgangspunkt i lægerne egne kvalitetsdatabaser – hvordan?

»Det er der brug for en dialog med det faglige niveau om. Vi skal anvende de data, som lægerne i forvejen indsamler. Vi taler vi om kliniknære dataoplysninger. Man får data tilbage til klinikken hurtigt, og man kan se, hvordan afdelingen aktuelt klarer sig«.

Transparens

Et andet ønske fra regering og regioner er at skabe transparens. At gøre det muligt at følge med i, hvordan det går med kvaliteten. Om man når målene.

Planen er derfor, at en årlig statusrapport skal vise, om indikatorerne – og dermed målene – har udviklet sig i den ønskede retning. Og her introduceres trafiklysets tre farver, som skal markere hvor afdeling og sygehus befinder sig i forhold til målene.

Hvad er målet med den synliggørelse?

»At kunne se, hvordan den enkelte afdeling præsterer i forhold til målene. Der er så kommet et forslag om trafiklys. Det kan man sige noget både for og imod om. Men det er en måde at vise på, hvordan det går med at nå de overordnede mål«, siger Bent Hansen.

Men er der ikke en risiko for, at man med disse farver kommer til at sammenligne – og dermed sammenligne afdelinger, som i virkeligheden ikke kan sammenlignes?

»Jo, det skal være sammenlignelige enheder. Det giver ikke mening at sammenligne en højt specialiseret medicinsk afdeling med en medicinsk afdeling, der sender de svære patienter videre. Det skal der tages højde for, ligesom sociale forskelle i patientpopulationen. På den anden side skal vi finde en meningsfuld måde at kunne sammenligne på, så vi undgår en situation, hvor en afdeling, der klarer sig dårligt, lynhurtigt kan skyde det ned med en undskyldning om særligt svære patienter«, siger Bent Hansen.

Kongeindikator

Måden hedder kongeindikatoren. Den angiver, med en særlig beregningsmetode, hvor stor en del af indikatorerne, der er opfyldt i den enkelte enhed. Og den er et udtryk for, i hvilket omfang en region eller et hospital opfylder indikatorerne på tværs af sygdomsområder. Desuden kan den nedbrydes på forskellige organisatoriske niveauer.

Bent Hansen konkluderer:

»Den samler bestemte indikatorer, som man kan tage udgangspunkt i. Så det kommer til at give mening at sammenligne«.

Den del af kvalitetsmodellen mødes med nogen skepsis af formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing. Han har ikke noget mod synliggørelse, men advarer mod metoden:

»Trafiklysmodellen er bagudskuende og ikke i sig selv kvalitetsforbedrende, men den kan bruges af politikere til at prioritere ud fra. Politikerne i et offentligt drevet sygehusvæsen har krav på indsigt i, hvad pengene går til. Men man skal passe på med den model. For den er svær at bruge, det viser erfaring fra udlandet. Hver enkel farve kan dække over stor variation i kvaliteten, fordi man samler flere indikatorer i en. Modellen indebærer alt i alt en risiko for forsimpling, hvor man kommer til at tage resultaterne for pålydende uden at se omstændighederne – hvilken type patienter der er tale om, og hvad deres socioøkonomiske baggrund er eksempelvis«.

I Sverige, som inspirationen til modellen med trafiklys stammer fra, er man gået bort fra den igen, fordi den forsimpler. Hvad siger du til det?

»Det er interessant. Det er nok en god idé at tage ved lære af deres erfaringer«.

Bent Hansen lader sig dog ikke umiddelbart rokke af den nyhed:

»Jeg ved, at modellen har sine svagheder. Men nu starter vi med den. Og så må vi se, om der viser sig noget bedre«.

Læs flere artikler om kvalitetsmodellen:

"Efter DDKM: Læger registrerer lige så meget som altid"

"Læger, tag kvalitetsarbejdet tilbage"