Content area

|

Læge og mor: Frygten for corona må ikke dominere mine børns liv

Louise Brøndt Hartlev arbejder til daglig med coronapatienter, og så er hun mor til tre. Hun har valgt, at hjemmelivet så vidt muligt er coronafri børnezone. Ingen skræmmende nyheder og ingen bekymret voksensnak om virus og dødstal. Men når børnene spørger, om mor kan blive smittet og syg, får de et ærligt svar.
Ellen, Karen og Peter har spurgt Louise Brøndt Hartlev, om hun kan blive smittet på arbejde, hvor hun arbejder med coronapatienter. Foto: Privat.
Forfatter(e)
Bodil Jessen boj@dadl.dk

En dag var der blevet sat dispensere med håndsprit op i den lokale skole i det sydlige Aarhus. Ellen på ti år kom hjem fra skole og fortalte, at nu var der kommet corona til Aarhus, og hun havde hørt, at det vistnok var kommet på skolen.

»Hun fik det fortalt på en meget voldsom måde, som om der var sket noget meget farligt på skolen den dag. Det var helt tydeligt meget voldsomt for hende. Hun blev nervøs for at være henne i skolen og bange for at blive smittet«, fortæller Louise Brøndt Hartlev.

Hun er afdelingslæge på Regionshospitalet Randers, men hun er også mor til en dreng på otte år og til to piger på ti og tolv år. Som mor har hun været vidne til, hvordan coronapandemien har påvirket i børnehøjde. Allerede før Danmark for alvor lukkede ned, bredte uroen sig blandt børnene.

»De var mere oplyste end os voksne, fordi de gennem mange dage på skolen havde fulgt med i DR Ultras børnenyheder om coronaepidemiens hastige spredning i verden. De spurgte meget om, hvad der ville ske, hvis de selv blev smittet med coronavirus og blev syge. De havde også hørt, at det især ramte ældre mennesker, og det gjorde dem urolige for, om deres bedsteforældre kunne dø af det. På det tidspunkt var de ret utrygge«, husker Louise Brøndt Hartlev.

Coronavirus har vendt op og ned på de danske børns hverdag. I familien Hartlev har hjemmeskole i adskillige uger afløst et aktivt hverdagsliv med skole, springgymnastik, spejder, fodbold, svømning og legeaftaler, og hyggeweekender hos bedsteforældrene er blevet sat på standby.

Børn med forældre, der arbejder i sundhedsvæsenet, kan i denne tid få ekstra ondt i maven af bekymring. For deres forældre kan på deres arbejde komme tæt på patienter med COVID-19, og det kan sætte urolige tanker i gang hos familiens yngste. Men hos lægefamilien syd for Aarhus blev der grebet hurtigt ind over for børnenes utryghed over coronaepidemien.

Lukker ned for nyheder

Louise Brøndt Hartlev og hendes mand, Jens Hartlev, der er kæbekirurg, besluttede sig tidligt for, at coronavirus ikke skulle have lov til at fylde for meget i familielivet.

De ville ikke risikere, at børnenes utryghed fik lov til at vokse sig for stor. Samtidig var de godt klar over, at der skulle en indsats til, eftersom de begge er udsat for smitterisiko i arbejdslivet.

»Vi har bevidst valgt at lukke ned for det herhjemme, når vi er sammen med børnene. Vi ser ikke nyheder, vi er ikke på mobiler, og vi taler ikke om det – medmindre de selv spørger. For os har det været vigtigt, at de kan bevare trygheden i deres hverdagsliv«, forklarer Louise Brøndt Hartlev.

Hun arbejder som speciallæge i reumatologi på Medicinsk Afdeling i Randers, men i denne tid udfylder hun også funktioner i akutafdelingen, hvor hun i dagligdagen eksponeres for indlagte patienter med COVID-19. Det har børnene fået at vide, og derfor har de spurgt deres mor, om hun kan blive smittet af patienterne.

»Jeg har vist dem, hvad jeg gør«

Louise Brøndt Hartlev har valgt at svare åbent og ærligt. For når børnene spørger, skal de have et ordentligt svar.

»Jeg har sagt, at jeg godt kan blive smittet, men at jeg tager mine forholdsregler, så smitterisikoen bliver så lille så muligt. Jeg har vist dem, hvad jeg gør, når jeg går ind til en patient; at jeg så vidt muligt holder mig på to meters afstand, og at jeg hele tiden er opmærksom på, hvor jeg har mine hænder og ikke rører ved noget. Jeg har også vist dem, at jeg har værnemidler på, hvis jeg er nødt til at komme tæt på patienterne for at undersøge dem«.

Indtil videre har epidemien i Danmark været under kontrol, sundhedsvæsenet er ikke blevet oversvømmet, samfundet er i færd med en gradvis genåbning, og dødstallet er vokset forholdsvis behersket med en forventet hovedvægt blandt ældre og komorbide patienter.

Men man kan være uheldig og blive meget syg af COVID-19, også selv om man ikke tilhører den mest sårbare gruppe, og det kan ramme sundhedspersonale, som vi også har set det i Italien.

Medierne er fulde af de historier, men Louise Brøndt Hartlev synes, at det ser ud til, at familiens strategi med så vidt muligt at skærme børnene fra det mest intensive coronabombardement ser ud til at virke. »De er stolte over, at vi i Danmark ser ud til at have godt styr på epidemien, og de har ikke spurgt, om jeg kan dø af sygdommen – kun om jeg kan blive smittet«, fortæller hun.

»Det er vigtigt, at de også hjælper til«

Men når mor er læge, kan coronaepidemien ikke helt undgå at påvirke børnelivet. De tre søskende har været nødt til at tage lidt flere hensyn end deres kammerater.

»Vi har sagt til vores børn, at de ikke kan se en masse andre børn i denne tid. Det er vigtigt, at de også hjælper til, så jeg ikke bliver smittet og tager smitten med på arbejde. Det har de haft forståelse for. Da skolen var lukket, blev Karen på 12 år for eksempel spurgt af en veninde, om hun ville med ud at cykle. Det sagde hun nej
til med den begrundelse, at hendes mor arbejder med coronapatienter og ikke må blive smittet«.

Og sådan er dagligdagen blevet forandret. Børnelivet er blevet et andet. Ikke nødvendigvis bedre, ikke kun dårligere, men anderledes. Det sætter tanker i gang hos både store og små hjemme i lægefamilien.

»Vi kan mærke, at vores børn er omstillingsparate, når bare de fornemmer, at deres omgivelser er sikre og trygge. Vores piger glæder sig over, at det, der nu sker, er godt for miljøet og klimaet, og jeg har bestemt ikke noget imod det større fokus på hygiejne og rengøring«.

Nu er børnene kommet tilbage i deres skole, men de er kommet tilbage til en forandret skoledag. Og verden vil heller ikke blive den samme som før, mener Louise Brøndt Hartlev.

»Vi snakker ikke om, at vi glæder os til, at alt bliver sig selv igen, for det tror vi ikke, at det gør. Den verden, vi kendte indtil for ganske nylig, den kommer ikke tilbage. Den kommer tilbage i en ny form, hvor vi nok vil have færre relationer, men vi vil til gengæld have tættere relationer til de mennesker, som betyder mest for os«.

Og så har de i familien talt om, at de nok vil bruge mindre tid på at hygge med shopping og indkøb, men mere tid på at være i naturen.

»Børnene glæder sig til, vi kan få vores sejlbåd i vandet. De har flere gange sagt, at det er heldigt, at vi har båden, for når vi er ude på vandet, kan vi ikke blive smittet, og vi kan heller ikke smitte andre«, siger Louise Brøndt Hartlev.

Læs mere: Ny video skal berolige børn af sundhedsansatte

Blad nummer: 

Right side

af Jette Birgitte Lehnsbo Korsgaard | 03/08
2 kommentarer
af Olaf Bjarne Paulson | 03/08
1 Kommentar
af Tobias Kvist Stripp | 02/08
26 kommentarer
af Søren Christian Jørgensen | 02/08
3 kommentarer
af Hanne Hulgaard | 02/08
4 kommentarer
af Christian Stefan Legind | 28/07
2 kommentarer
af Connie Lærkholm Hansen | 23/07
1 Kommentar
af Lene Heise Garvey | 23/07
4 kommentarer
af Peter Tagmose Thomsen | 20/07
1 Kommentar